Ny lov om organdonation: Det skal du vide som senior
Den 1. juni 2025 trådte en ny lov om organdonation i kraft. Den betyder, at alle fremover bliver spurgt, om de vil være organdonor. Men hvad betyder det for dig som senior? Og hvad sker der, hvis du ikke tager stilling?
Senest opdateret: fredag 13. juni 2025
Vi har samlet svar på de mest almindelige spørgsmål, så du nemt kan tage stilling.
Hvad går den nye lov ud på?
Den nye lov betyder, at du bliver spurgt, om du vil være organdonor, men du bliver ikke automatisk registreret som donor.
- give fuld tilladelse til at donere alle dine organer
- give begrænset tilladelse til at donere de organer, du sætter kryds ved
- sige “ved ikke” og overlade beslutningen til dine pårørende
- sige “nej” til organdonation
Hvis du vælger fuld eller begrænset tilladelse, kan du samtidig registrere, om du ønsker, at dine pårørende skal have det sidste ord ved også at krydse af i feltet “pårørendes accept”. Det betyder, at hvis organdonation bliver aktuelt, så vil dine pårørende skulle acceptere dit valg, før dine organer bliver doneret.
Du kan også give tilladelse til forskning i forbindelse med donationen
Dit valg bliver registreret i Donorregistret, som sundhedspersonale kan se, hvis du skulle dø og være i stand til at donere organer.
Skal jeg tage stilling nu?
Det er frivilligt. Du bliver dog opfordret til at tage stilling og registrere dit valg, fordi det giver tryghed for dig selv og dine pårørende.
Kan jeg fortryde mit valg senere?
Ja. Du kan altid ændre din registrering, hvis du fortryder. Det gør du samme sted, hvor du registrerede dig.
Hvordan registrerer jeg mit valg?
Du kan registrere dig med MitID på sundhed.dk/organdonation
Hvad hvis jeg ikke tager stilling?
Så vil dine nærmeste pårørende blive spurgt, hvis du kan donere. Det kan være en svær beslutning i en svær tid. Derfor anbefales det at tage stilling på forhånd.
Hvilke organer kan jeg donere?
Det afhænger af din helbredstilstand og dødsårsagen.
Man kan fx donere:
- Hjerte
- Lever
- Lunger
- Nyrer
- Bugspytkirtel
- Tarm
- Væv (fx hornhinder og hud)
Du kan vælge, hvad du vil donere.
Er der aldersgrænse for organdonation?
Nej, der er ingen øvre aldersgrænse. Det er dine organers tilstand, ikke din alder, der er afgørende.
Du kan registrere dig som organdonor uanset din alder, sygdom eller medicin.
I 2024 var 60 % af donorerne 60 år. Den ældste donor var 88 år.
Hvem er mine pårørende?
Har du valgt, at det er dine pårørende der skal bestemme, defineres de pårørende som din ægtefælle eller samlever, samt dine forældre, bedsteforældre og myndige børn, herunder også adoptivbørn.
Hvis der ikke er nogen nulevende pårørende i den ovennævnte gruppe, kan søskende eller andre nærtstående slægtninge blive spurgt.
Der er ikke nogen af dine pårørende, som bestemmer mere end andre. Gruppen skal være enige i beslutningen.
Du kan ikke selv angive, hvem dine nærmeste pårørende er.
Er der noget, jeg skal fortælle mine pårørende?
Uanset om du registrerer dig eller ej, er det en god idé at tale med dine pårørende om din holdning til organdonation. Det gør det lettere for dem at respektere dit ønske.
Jeg har allerede taget stilling til organdonation. Har den nye lov betydning for mig?
Hvornår er organdonation aktuelt?
Organdonation er en mulighed, hvis man:
- dør af en stor skade i hjernen
- ligger i respirator
- er indlagt på en intensivafdeling
Derudover skal der være samtykke til organdonation, og organerne skal være egnede til transplantation. Der skal også være et match mellem organet og en modtager, som står på venteliste.
Har du brug for mere information?
Du kan finde mere information på:
organdonation.dk
sst.dk/organdonation
Pårørende Jørn Seiersen fortæller om, hvordan han blev overrasket over, at hans 70-årige kone kunne blive organdonor, selvom hun var gammel og syg.
Først publiceret: tirsdag 10. juni 2025
Artiklen er sidst opdateret fredag 13. juni 2025 kl. 10:38
