Få overblikket: Det skal du vide om ældreloven
Nu træder den nye ældrelov i kraft. Over 167.000 ældre og titusindvis af medarbejdere bliver berørt. Her får du det fulde overblik over loven, rettighederne og tidsplanen.
Senest opdateret: mandag 30. juni 2025
1. juli træder ældrereformen i kraft. Det er den mest omfattende forandring af ældreplejen i Danmark i årtier – en reform, som ikke blot ændrer reglerne, men også hele tilgangen til omsorg og støtte for ældre.
Fremover skal hjælpen tage udgangspunkt i den enkeltes behov, ønsker og livssituation. Samtidig får ældre flere rettigheder, og kommunerne mere frihed til at tilrettelægge plejen lokalt.
Ældreformens 8 vigtigste
Ældrereformen er en realitet 1. juli 2025. Her er de vigtigste elementer
1. Faste, tværfaglige teams
Ældreplejen skal organiseres i faste teams af medarbejdere, der kender borgerne og hinanden. Det skal give bedre kontinuitet for de ældre og styrke arbejdsmiljøet for medarbejderne.
2. Helhedspleje
Hjælp og pleje skal ses som ét samlet forløb, der kan tilpasses borgerens behov. Leverandøren – offentlig eller privat – får ansvar for hele indsatsen, fra praktisk hjælp til rehabilitering.
3. Borgernær visitation
Visitation skal ske i dialog med borgeren og teamet. Pårørende skal ses som en ressource og inddrages mere aktivt. Der kommer vejledninger til god praksis i samarbejdet.
4. Nyt ældretilsyn
Ét samlet tilsyn erstatter de 98 kommunale tilsyn. Fokus skifter fra kontrol til rådgivning og sparring – og på at spotte mistrivsel og forråelse hos medarbejdere.
5. Velfærdsteknologi
Med loven kommer en national strategi for udbredelse af teknologi, der kan støtte plejen og aflaste personalet.
6. Færre krav, mindre dokumentation
En række bureaukratiske krav afskaffes. Medarbejderne skal bruge mindre tid på papirarbejde og mere på faglig omsorg og nærvær.
7. Lokalplejehjem
Nye plejehjemstyper med lokal bestyrelse og mulighed for tilkøbsydelser. Skal styrke forankringen i lokalsamfundet.
8. Flere penge
Ældreområdet tilføres én milliard kroner frem mod 2027. Pengene skal bruges på faglig udvikling, bedre normeringer og implementering af reformen.
Reformen berører mere end 167.000 borgere, som enten bor på plejehjem eller modtager hjemmehjælp i eget hjem, og har stor betydning for omkring 74.000 ansatte i ældreplejen.
Fra standardydelser til helhedspleje
Med ældrereformen får ældre borgere krav på et såkaldt “sammenhængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb”. Det betyder, at der skal udarbejdes ét samlet tilbud, som tilpasses løbende, i takt med at den ældres behov ændrer sig.
Det gælder personlig pleje, praktisk hjælp, genoptræning og støtte i dagligdagen.
Plejen skal planlægges i tæt dialog mellem den ældre og medarbejderen – og i højere grad udføres af de samme personer over tid. Målet er at sikre kontinuitet og tryghed gennem faste teams og kendte ansigter, frem for mange forskellige hjælpere.
Reformen indfører også et stærkere fokus på forebyggelse.
Kommunerne forpligtes til at lave opsøgende indsatser og tilbyde generelle, aktiverende tilbud, der kan forhindre funktionstab og styrke ældres selvhjulpenhed.
Ny type plejehjem og større lokal frihed
En af reformens mest markante nyskabelser er muligheden for at oprette lokalplejehjem. Det er plejehjem, som skal drives med større lokal frihed og selvstyre – med ledelse tæt på hverdagen og med plads til at inddrage pårørende, civilsamfund og lokale foreninger.
Lokalplejehjemmene skal fungere som frie og ansvarlige enheder og være et alternativ til de traditionelle plejecentre.
Med lokalplejehjem og frisættelse af plejen håber man at skabe mere fleksibilitet og mulighed for, at fagligheden kan blomstre – og at både ældre og medarbejdere får mere indflydelse på hverdagen.
Nye valgmuligheder for den enkelte
For de ældre betyder reformen flere valgmuligheder og nye rettigheder.
Blandt andet indføres der ret til at vælge mellem mindst to leverandører af hjemmepleje og mad – hvoraf den ene skal være en anden end kommunen selv. Borgeren kan også vælge et “fritvalgsbevis” og selv indgå aftale med en privat virksomhed.
På madområdet får ældre i eget hjem ret til mindst ét dagligt måltid – en hovedret – hvis de ikke selv kan lave mad. Plejehjemsbeboere har krav på fuld forplejning.
Tryghed, gennemsigtighed og tilsyn
Med reformen etableres en ny plejeoversigt, som skal give borgerne overblik over plejetilbud og muligheden for at sammenligne leverandører. Oversigten skal sikre åbenhed og styrke borgerens frie valg.
Få gratis nyhedsbrev om politik
Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.
Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.
Det er gratis.
Kommunerne får samtidig pligt til at føre et styrket tilsyn med de tilbud, der gives – både offentlige og private. Hjælpen skal løbende tilpasses, og kommunen skal følge op på, om borgeren får det rette tilbud.
Der stilles også skrappere krav til private leverandører, blandt andet om økonomisk dokumentation, forsikringer og bankgaranti.
Kommunerne skal have en beredskabsplan klar i tilfælde af konkurs, så hjælpen til borgeren ikke afbrydes.
Et ældreråd i hver kommune
Reformen fastholder ældrerådenes rolle og forpligter alle kommuner til at have mindst ét råd, som vælges direkte af borgere over 60 år.
Rådene skal rådgive kommunen i ældrepolitiske spørgsmål og fungere som bindeled mellem borgerne og det lokale demokrati.
Finansiering følger ældretal
Med ældrereformen følger også flere penge. I alt tilføres ældreområdet en milliard kroner frem mod 2027, og der er en politisk aftale om, at der fremover skal ske en demografisk regulering – altså flere penge i takt med, at der bliver flere ældre.
Kommunerne står dog med ansvaret for at finansiere og tilrettelægge tilbuddene.
Staten yder tilskud, refusion og forskudsrefusion, blandt andet i sager med internationale dimensioner og i særlige tilfælde, som ved opholdstilladelser eller personer med tilknytning til Danmark.
Gradvis overgang – fuld indfasning i 2027
Ældrereformen implementeres gradvist.
Allerede visiterede borgere fortsætter foreløbig med den hjælp, de har, men kommunerne skal senest 1. juli 2027 have overført alle ældre til den nye helhedspleje og de nye ordninger.
De nye regler gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Se vedledningen til loven her (PDF)
Se spørgsmål og svar til ældrereformen hos Ældreministeriet
Først publiceret: mandag 30. juni 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 30. juni 2025 kl. 22:19
