De kalder os det grå guld – men behandler os stik modsat

65-årige Bente Nielsen har været på førtidspension gennem en årrække efter en lang karriere som sygeplejerske.

Pensionen blev tilkendt efter et trafikuheld i 2018, der kom oven i andre fysiske udfordringer, blandt andet svært nedsat hørelse, der er blevet værre med årene.  

Alligevel har hun gerne villet bidrage på arbejdsmarkedet med de timer om ugen, hun nu kunne overkomme. Men det har været op ad bakke for hende at finde plads – både hos tidligere eller nye arbejdsgivere.

”De kalder os det grå guld, men det er blot noget, man siger. Vi seniorer har jo erfaring, som man burde værdsætte – men det gør man ikke”, siger hun.

(Artiklen fortsætter efter videoen)

Der bliver brug for ekstra hænder

Bente Nielsen er fuldt opmærksom på, at det kræver en målrettet indsats og stor fleksibilitet fra arbejdsgivernes side at gøre plads til seniorer, der måske kun kan arbejde 10-15 timer om ugen. Men seniorer har noget at byde på, som kan være attraktivt for mange arbejdspladser. Og på sigt bliver der jo i den grad brug for hænder, der kan hjælpe med til at få velfærdssamfundet til at hænge sammen.

”Vi seniorer kan jo også videregive noget til de yngre generationer, som de kan have gavn og glæde af. Det burde jo være en god situation for alle,” siger hun.

Mange seniorer vil gerne bidrage

En undersøgelse lavet af tænketanken WELA for Faglige Seniorer og SeniorKlar (støttet af Østifterne) viser, at op mod 50 procent af alle seniorer på tværs af forskellige tilbagetrækningsordninger som førtidspension, tidlig pension (Arne-pension), seniorpension og efterløn fortsat gerne vil bidrage på arbejdsmarkedet. Der efterspørges blot mulighed for nedsat tid og en udpræget grad af fleksibilitet.

Desuden er det også ønskeligt med mere lempelige og gennemskuelige regler for modregning i ydelserne, hvis seniorerne fortsat skal føle det attraktivt at bidrage på arbejdsmarkedet.

Bente Nielsen har efterhånden opgivet håbet om, at der kan skaffes plads til hende.

”Jeg følger stadig med på LinkedIn for at se, om der er nogen, der søger arbejdskraft nogle få timer om ugen. Men når man som jeg både er fysisk udfordret med dårlig hørelse og diverse skavanker efter trafikuheldet, så er det svært. Jeg er tidligere blevet fyret, fordi arbejdsgiveren i længden ikke fandt det attraktivt at have sådan en som mig ansat”, siger hun.

Tillad 15 timers arbejde uden modregning

I Faglige Seniorer mener direktør Palle Smed, at hele området skal gentænkes.

”Bente og tusindvis af andre seniorer står klar til fortsat at arbejde, hvis bare de rette konditioner er til stede. Et godt sted at starte kunne jo være at tillade 15 timers arbejde om ugen uden modregning, uanset hvilken tilbagetrædningsordning, du er på. Dernæst skal arbejdsmarkedet tænkes om, så der gøres plads til seniorerne. Vi har nærmest ikke råd til at lade være,” siger han.

Palle Smed foreslår en enkelt model, hvor alle seniorer på diverse tilbagetrækningsordninger får lov til at arbejde op til 15 timer om ugen uden modregning i deres ydelser. Det vil markant øge motivationen til at gøre en ekstra indsats.

Men udover det skal der tilbydes fleksible ordninger på arbejdspladserne, så seniorernes særlige behov i højere grad bliver tilgodeset.

”Omkring to tredjedele af alle lønmodtagere trækker sig tilbage før folkepensionsalderen. Det bliver ofte fremstillet som et udtryk for individuelle valg, men i praksis er det i høj grad et resultat af de rammer, vi har indrettet,” siger Palle Smed.

Først publiceret: tirsdag 26. maj 2026
Artiklen er sidst opdateret onsdag 27. maj 2026 kl. 13:18