Gratis læringsforløb om sikker brug af medicin
Er du over 65 år inviteres du et gratis læringsforløb, der giver bedre viden om sikker medicinbrug.
Senest opdateret: mandag 19. januar 2026
Er du 65 år eller derover og bruger medicin? Eller er du pårørende til én, der gør?
Så inviteres du til at deltage i et gratis læringsforløb, der skal styrke tryg og sikker medicinanvendelse i hverdagen.
Forløbet giver en grundlæggende forståelse af det at bruge medicin, indsigt i hvor man finder pålidelig information, samt gode råd til, hvordan man taler med læger og andre sundhedsprofessionelle om sin medicin.
Læringsforløbet består af tre kursusgange á to timer, og der er to hold at vælge imellem:
4., 11. og 18. december kl. 12.30-14.30 (fremmøde i Odense)
7., 14. og 21. januar kl. 11-13 (online)
Projektet er udviklet af Sygehusapotek Fyn på Odense Universitetshospital i samarbejde med forskere og klinikere fra blandt andet Syddansk Universitet og Herlev Hospital.
Vil du være med – eller kender du en, der kunne være interesseret – så kontakt forskningsassistent og farmaceut Juliane Maria Rosendahl på mail juliane.maria.rosendahl@rsyd.dk eller telefon 53 76 22 08 for mere information.

Først publiceret: tirsdag 18. november 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 19. januar 2026 kl. 12:55