Din formue kan måske komme til at koste dig i pensionstillæg

Ikke færre end en million danskere kan måske godt begynde at blive nervøse. Det er alle de folkepensionister og førtidspensionister, som får udbetalt mere eller mindre i pensionstillæg.

Hidtil har deres formue ingen direkte betydning haft for, hvor meget de kan få i pensionstillæg. Det er kun deres indtægter, der har været brugt ved beregningen.

Men nu har Folketingets Beskæftigelsesudvalg bedt om modeller for, hvordan formue kan komme til at tælle med ved beregningen. Finansminister Nicolai Vammen (S) har beredvilligt opstillet tre forskellige måder, det kan foregå på.

De er ens på den måde, at staten sparer milliarder. De er også ens ved, at folke- og førtidspensionister mister penge, mange penge.

Men det er vigtigt at understrege, at der endnu ikke er indgået nogen politisk aftale om sådan en ændring. Der er ikke fremsat noget forslag om det.

Flere kan få pensionstillæg

I teorien kan borgere med selv store formuer i dag få pensionstillæg. Men formuerne tæller indirekte med ved, at bankrenter, aktieudbytte og anden kapitalindkomst indgår, når Udbetaling Danmark kalkulerer, om der skal ske modregning.

Det vil få stor betydning, hvis der ændres, så formue direkte skal indgå ved beregning af pensionstillæg. I dag er der knap en million folkepensionister, som modtager større eller mindre beløb i pensionstillæg.

Oveni kommer nogle tusinde førtidspensionister på gammel ordning (som har fået ydelsen tilkendt før 2003).

Mange flere har fået ret til pensionstillæg, efter at arbejdsindkomst ikke længere tæller med ved beregningen. Den ændring skete i 2023.

Kun ganske få flere i job

Politikerne er meget optaget af at få flere seniorer til at arbejde. Men her giver det nærmest ingen gevinst at lade formuen tælle med ved beregning af pensionstillæg.

Det vil kun skaffe 100-300 flere personer i arbejde, afhængig af hvilken model det handler om.

Finansminister Nicolai Wammen har også en advarsel: Mange seniorer vil spare mindre op og bruge af deres formue, hvis deres værdier fører til, at de får mindre i pensionstillæg.

Finansministeren opstiller sine modeller på en særlig måde: I ingen af dem regnes pensionsformue med. Det er altså al anden formue end pensionsopsparing, der indgår.

Model 1 som med ældrecheck

Den første model, som ministeren peger på som en mulighed, er at sætte en grænse for, hvor meget formue en person kan have og samtidig få pensionstillæg. Det ligner ældrechecken, hvor alle med en likvid formue på over 103.100 kr. (2025-tal) intet kan få.

Nicolai Wammen nævner, at man kunne sætte grænsen ved for eksempel 500.000 kroner, 1.000.000 kroner eller 2.000.000 kroner. Det vil spare staten for henholdsvis 16 milliarder, 11 milliarder eller 5,5 milliarder.

Men Nicolai Vammen nævner, at sådan en ordning typisk benyttes ved mindre ydelser. Pensionstillægget for en enlig er omkring 100.000 kroner, og det vil være voldsomt, hvis bare 1 kroner over en formuegrænse betyder, at personen mister så mange penge, nævner han.

Model 2 som med boligydelse

En anden model kunne være at indføre et formuetillæg til den indkomst, der bruges til at beregne pensionstillægget. Det vil ligne, hvad der gøres med boligydelse.

Her tillægges indtægten 10 procent af den formue, der overstiger lidt over en million. Oveni kommer yderligere 10 procent af den formue der overstiger lidt mere end to millioner.

Nicolai Wammen advarer om, at boligformue også tæller med beregning ved boligydelse. Det har ikke den store betydning ved boligydelse, fordi mange af modtagerne ikke ejer nogen ejerbolig -de bor til leje.

Men hvis samme system skal bruges til beregning af pensionstillæg, vil det få stor betydning. Sådan en ordning vil spare staten for 4 milliarder kroner.

Model 3 med formuetillæg

Den tredje mulighed er en direkte modregning ud fra størrelsen af formuen. Så skal man fastsætte en aftrapningsprocent og eventuelt et bundfradrag.

Det kunne for eksempel være, at pensionstillægget nedsættes med 5 prodent af den formue, der overstiger 500.000 kroner. Det vil give staten en besparelse på op mod 10 milliarder.

Større udgifter til boligydelse

Nicolai Wammen har yderligere en advarsel. Hvis folkepensionister og førtidspensionister får mindre i pensionstillæg, så vil de kunne få mere i boligydelse.

Det har han og hans embedsmænd ikke regnet på. Men pensionstillægget tæller med som indtægt, når der kalkuleres, hvad en person kan få i boligydelse.

Hvad pønser politikerne på?

Det fremgår ikke, hvem i Folketingets Beskæftigelsesudvalg der har bedt om beregninger af, hvad det vil betyde at lade formue indgå ved beregning af pensionstillæg. Og heller ikke hvorfor de har bedt om modellerne.

Spørgsmålet er bare stillet i Folketinget på udvalgets vegne. I svaret tager Nicolai Wammen heller ikke stilling til, om han og regeringen synes, det er en god eller dårlig idé.

Men nu simrer muligheden på Christiansborg.

Læs hele spørgsmålet og svaret hos Folketinget  

Hvad mener du?

Hvad siger du til, at at politikere i Folketingets Beskæftigelsesudvalg har bedt om modeller for, hvordan formue kan komme til at tælle med ved beregningen af pensionstillæg? 

Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Tusindvis af folkepensionister  i Danmark får pensionstillæg
	Modtagere (antal)	Andel
Folkepension uden pensionstillæg	96.980	8,8%
Folkepension med fuldt pensionstillæg	626.882	56,9%
Folkepension med reduceret pensionstillæg	342.189	31,0%
Brøkpension (personer som ikke har opholdt sig længe nok i Danmark til fuld udbetaling)	36.443	3,3%
Folkepension i alt	1.102.494
De tre øverste tal er eksklusive brøkpensionister. (Kilde: Tal for juni 2025 fra Danmarks Statistik)

 

Først publiceret: tirsdag 9. december 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 19. januar 2026 kl. 12:52