Danskernes formuer stiger: Se, om du ejer mere eller mindre end dine jævnaldrende
Seniorers formuer vokser langsommere end i andre aldersgrupper, og de nye ejendomsvurderinger er skyld i en del af fremgangen. Der er meget store forskelle på formuer.
Senest opdateret: tirsdag 2. december 2025
Danskerne bliver rigere. Vores formuer steg i snit med lidt over 9 % i 2024, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Det er stigningen set for alle voksne. Men seniorernes formuer har svært ved at følge med.
Deres stigning i formue ligger cirka 1- 2 % lavere, afhængig af aldersgruppe inden for 60+.
Større værdier og gæld bremser op
Det er blandt andet danskernes pensionsopsparing, der er steget godt i 2024. Mange har også haft betydelige gevinster på at investere frie midler i værdipapirer.
Det er navnlig penge sat i investeringsforeninger, der har givet gevinst. Derimod har det været mindre godt at have aktier som Novo, Ørsted og Vestas.
Samtidig med at danskernes værdier er steget godt, har de været tilbageholdende med at stifte gæld. For eksempel faldt det beløb, som vi skylder til det offentlige.
Boligformuer rettes op
Stigningerne i nettoformuen virker forholdsvis høje. Men den reelle fremgang er i virkeligheden mindre.
En del af stigningerne skyldes nemlig, at Danmarks Statistik nu bruger de nye ejendomsvurderinger ved optællingen. De var tidligere sakket bagud i forhold til salgspriserne på ejerboliger.
Nu er ejendomsvurderingerne mere på højde med salgspriserne.
Derfor er formueopgørelsen i dag mere realistisk i forhold til, hvad danskerne rent faktisk ejer.
Pensionsopsparing betyder meget
Den største del af danskernes gennemsnitlige formue står i boligen. Den næststørste andel er vores pensionsformue.
Derfor vokser vores samlede formue typisk med alderen, mens vi sparer op til pension. Tallet topper typisk sidst i 60’erne, efter vi har forladt arbejdet og begynder at bruge af pensionsopsparingen.
Det er forklaringen på, at efterlønsmodtagere og folkepensionister ser ud til at have højere formuer end mange lønmodtagere og selvstændige. Men de har bare sparet op til pension i længere tid.
De har mindst
Den nye opgørelse viser kæmpemæssige forskelle i formuer. En mindre gruppe danskere ejer for ekstremt mange millioner eller milliarder.
Omvendt har blandt andre ufaglærte arbejdere, førtidspensionister og arbejdsløse lave opsparinger. Halvdelen af de ledige står med en formue på under 229.000 kr.
Halvdelen af ufaglærte har en nettoformue på under 515.000 kr. For mange er en stor del af, hvad de ejer, bundet i pensionsopsparing og ejerbolig. Det betyder, at mange ufaglærte har meget små finansielle reserver til at betale udgifter her og nu.
Det indgår i formue
Danmarks Statistik opgør vores formuer på en særlig måde. Her er først vores aktiver (hvad vi ejer) og dernæst passiver (det vi skylder væk).
De tal trækkes fra hinanden. Så er resultatet nettoformuen.
AKTIVER
Blandt andet:
- Værdien af hus, sommerhus, ejerlejlighed og andre ejendomme
- Pensionsformuen (for ratepension, livrente og andre pensionsordninger, som beskattes ved udbetaling, er der fratrukket 40 % til skatten)
- Formue i biler
- Formue i aktier og investeringsforeninger
- Indestående i banker
- Obligationer
PASSIVER
Blandt andet:
- Prioritetsgæld i ejendomme
- Gæld til det offentlige
- Gæld til banker og andre.
Gennemsnitsformuen er megaskæv
Danmarks Statistik opgør også en gennemsnitlig formue for alle voksne og for de forskellige aldersgrupper. Men det tal er ekstremt skævt.
Det skyldes, at en mindre gruppe danskere har kæmpemæssige formuer, ikke mindst ejerskab af store virksomheder, som for eksempel Lego, Bestseller og andre. Deres formuer er så store, at de trækker gennemsnittet voldsomt opad.
Gennemsnitsformuen var på 2.178.000 kr. i 2024. Men halvdelen af danskerne havde en formue fra 801.000 kr. og nedad.
Alle med en nettoformue mellem 801.000 kr. og 2.178.000 kr. ved udgangen af 2024 havde dermed en formue under gennemsnittet. Men samtidig tilhørte de den halvdel af befolkningen, der havde de største nettoformuer.
Så meget ejer de midterste danskere
Her er den såkaldte ”mediane” nettoformue. Det vil sige den nettoformue, hvor halvdelen af danskerne har mindre end dette beløb, og den anden halvdel har mere end beløbet.
|
Alle over 18 år |
800.815 |
|
60-64 år |
2.085.831 |
|
65-69 år |
2.225.521 |
|
70-74 år |
1.867.137 |
|
75-79 år |
1.581.861 |
|
80-84 år |
1.249.780 |
|
85-89 år |
966.432 |
|
90 år og derover |
761.645 |
Så meget ejer danskere med mindst formue
Her er den nettoformue, som de 25 % mindst formuende danskere har under, kaldet ”nedre kvartil”. De har altså kun op til dette beløb, og mange har meget mindre end de beløb nævnt her.
|
18 år og derover |
125.962 |
|
60-64 år |
940.680 |
|
65-69 år |
995.646 |
|
70-74 år |
704.014 |
|
75-79 år |
519.925 |
|
80-84 år |
350.966 |
|
85-89 år |
249.397 |
|
90 år og derover |
181.251 |
Så meget ejer danskerne med størst formue
Her er den nettoformue, som de 25 % mest formuende danskere har over, kaldet ”øvre kvartil”. De har altså fra dette beløb og opad, og en del har mere, væsentlig mere eller ekstremt mere end dette.
|
18 år og derover |
2.234.683 |
|
60-64 år |
3.883.407 |
|
65-69 år |
4.133.988 |
|
70-74 år |
3.763.070 |
|
75-79 år |
3.403.617 |
|
80-84 år |
2.907.452 |
|
85-89 år |
2.396.798 |
|
90 år og derover |
2.020.114 |
Så meget er gennesnittet steget
Her er udviklingen i den gennemsnitlige formue for samtlige voksne og for seniorernes aldersgrupper:
|
2023 |
2024 |
Fremgang |
I procent |
|
|
Alle over 18 år |
1.991.761 |
2.177.950 |
186.189 |
9,3% |
|
60-64 år |
3.481.135 |
3.778.657 |
297.522 |
8,5% |
|
65-69 år |
3.549.264 |
3.840.420 |
291.156 |
8,2% |
|
70-74 år |
3.170.108 |
3.431.553 |
261.445 |
8,2% |
|
75-79 år |
3.073.057 |
3.227.148 |
154.091 |
5,0% |
|
80-84 år |
2.662.665 |
2.974.881 |
312.216 |
11,7% |
|
85-89 år |
2.144.071 |
2.269.733 |
125.662 |
5,9% |
|
90 år og derover |
1.946.143 |
2.068.978 |
122.835 |
6,3% |
Først publiceret: tirsdag 2. december 2025
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. december 2025 kl. 10:13
