800 samlet til pensionsopgør: Vi kan ikke bare hæve pensionsalderen

Der var fyldt i salen, da fagbevægelsen inviterede til topmøde onsdag i Odense om fremtidens pension.

Omkring 800 deltagere var mødt op, og både fra scenen og blandt deltagerne lød det samme budskab: Et stigende antal danskere er bekymrede for, om de kan holde til at arbejde helt frem til pensionsalderen.

”Vi får ikke et mere retfærdigt samfund ved at skubbe pensionsalderen op og så håbe, at alle kan blive,” sagde FH-formand Morten Skov Christiansen.

Topmødet dannede rammen om præsentationen af fagbevægelsens pensionsudspil, der skal gøre systemet mere trygt og retfærdigt.

Bekymringen er udbredt

Ifølge FH er bekymringen ikke grebet ud af den blå luft.

To ud af tre lønmodtagere er bekymrede for, om de kan holde til et helt arbejdsliv frem til pension. Blandt de yngre er tallet endnu højere.

Samtidig er der stor forskel på danskernes arbejdsliv.

Nogle kan fortsætte længe og ønsker det. Andre er fysisk eller psykisk nedslidte længe før pensionsalderen.

”Vores arbejdsliv er ikke ens,” lyder det i FH’s udspil.

Eksempel fra hverdagen

Debatten på topmødet blev flere gange trukket ned på jorden med konkrete historier fra arbejdslivet.

En 55-årig tømrer, Danny Sjøberg, fortalte, hvordan arbejdet sætter tydelige spor i hverdagen. Hver tirsdag henter han sit treårige barnebarn i børnehaven. Men efter en dag på byggepladsen kan han ikke længere bære barnet op til lejligheden på tredje sal.

Han pegede på, at det ikke kun handler om retten til at gå tidligere på pension – men om trygheden i at have muligheden.

”Det at have retten til noget, er et større sikkerhedsnet, end hvis man skal søge om noget,” sagde han.

Fra scenen gav fagforbundene lignende beskrivelser. Formand for BUPL, Elisa Rimpler, pegede på, at mange pædagoger ikke holder helt frem til pensionsalderen.

”De fleste pædagoger stopper, når de er omkring 63 år,” sagde hun og efterlyste både bedre arbejdsmiljø og en reel ret til at skifte spor undervejs i arbejdslivet.

3F-formand: Min krop havde ikke holdt

Hos 3F var budskabet det samme. Formand Henning Overgaard understregede, at fysisk arbejde fortsat vil være en del af arbejdsmarkedet.

”Der vil altid være arbejde, som er fysisk. Man kan ikke sætte robotter til at bære børn.”

Han fortalte også om egne erfaringer fra et arbejdsliv i et frysehus.

”Jeg havde ikke holdt til folkepensionsalderen, hvis jeg var fortsat. Jeg er 54 og har fået skiftet hoften. Ingen af mine kolleger holdt så længe,” sagde han.

Samtidig pegede han på en udfordring ved omskoling.

”Når vores medlemmer bliver omskolet, er det ofte til lønnedgang, fordi de ikke kan bygge ovenpå, men skal starte forfra i en ny branche.”

De personlige fortællinger blev bakket op fra salen, hvor flere nikkede genkendende til erfaringerne med nedslidning, smerter og et arbejdsliv, der ikke nødvendigvis kan strækkes i takt med stigende pensionsalder.

Pres på Arne-pensionen

Et centralt tema var retten til tidlig tilbagetrækning.

Ifølge FH har ordningen med tidlig pension ikke fået det omfang, man havde forventet. Derfor vil fagbevægelsen styrke den markant.

Det indebærer blandt andet flere år på ordningen, højere ydelse og lempeligere regler for at arbejde ved siden af.

Samtidig skal seniorpensionen bevares som sikkerhedsnet for dem, der er blevet nedslidte.

”Det skal være en reel mulighed at trække sig tilbage, før kroppen siger stop,” lyder det.

Politisk uenighed i salen

Topmødet blev også en scene for klare politiske forskelle.

Statsminister Mette Frederiksen deltog i topmødet og lagde op til en mere differentieret pensionsalder.

”Pension handler også om, hvornår man begyndte sit arbejdsliv,” sagde hun og pegede på, at dem, der starter tidligt, også skal kunne stoppe tidligere.

Hun foreslog samtidig at hæve Arne-pensionen og gøre det lettere at arbejde ved siden af.

Omvendt blev forslag fra Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen mødt med modstand i salen.

Hans idé om blandt andet omskoling finansieret af egne pensionsmidler blev mødt med et klart nej fra flere deltagere.

Flere pegede på, at omskoling i praksis ofte betyder lønnedgang og usikkerhed.

Arbejdsmiljø og sporskifte

Ud over pension handlede debatten også om arbejdslivet før pension.

FH peger på, at mange oplever et hårdt arbejdsmiljø med både fysisk slid og psykisk pres.

Halvdelen af de beskæftigede seniorer oplever høj psykisk belastning i arbejdet, og en fjerdedel har fysisk anstrengende job.

Derfor foreslår fagbevægelsen blandt andet større investeringer i arbejdsmiljø og bedre muligheder for at skifte spor undervejs i arbejdslivet.

Vil bremse pensionsalderen

Et af de mest markante forslag er at dæmpe stigningen i folkepensionsalderen.

I dag stiger pensionsalderen i takt med levealderen. Men ifølge FH skaber det utryghed – især blandt yngre.

Tre ud af fire under 50 år er bekymrede for, om de kan holde til et langt arbejdsliv.

Derfor foreslår FH, at pensionsalderen fremover skal stige langsommere.

”Den utryghed skal vi tage alvorligt,” lyder det i udspillet.

Først publiceret: torsdag 19. marts 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 24. marts 2026 kl. 17:46