Jeg blev snydt og bedraget under køb af ChatGPT-abonnement

Alt så rigtigt ud. Men det var det ikke.

Jeg troede, jeg var i gang med at købe et Plus-abonnement på ChatGPT. Jeg vil gerne undersøge, hvad sådan et abonnement kan tilføre at ekstra muligheder. I maj er jeg nemlig vært på to Webinarer her i Faglige Seniorer om netop brugen af ChatGPT. Selv bruger jeg flittigt den gratis version til alt muligt forskelligt

Mistanken kommer langsomt snigende

Det mystiske og foruroligende er, at jeg i situationen er på den officielle side og er logget ind på min egen konto. Siden ligner altså alt, jeg kender, og betalingsflowet til Plus-abonnementet er, som jeg forventer.

Alligevel ender jeg med at blive svindlet. Heldigvis er beløbet begrænset til 317,67 kroner, der skulle gælde for et kvartal. Penge, jeg måske får igen – det vender jeg tilbage til.

Da jeg straks efter betalingen vil i gang med at bruge mit nye Plus-abonnement, fungerer det ikke. Jeg står stadig opført som gratis bruger. Jeg tænker, at der måske skal gå nogle dage, inden betalingen er registreret.

Men dagene går, og jeg bliver stadig ikke Plus-abonnent. Derfor kontakter jeg kundeservice hos ChatGPT, der naturligvis har en AI chatbot til at besvare min henvendelse.

Chatbotten beder mig medsende min kvittering. Derefter konstaterer den, at betalingen ikke er gået til OpenAI, som er firmaet bag ChatGPT. Chatbotten opfordrer mig til at kontakte min bank, da der muligvis er tale om svindel.

Banken bekræfter mistanken

Min bankrådgiver ser på sagen og bekræfter, at betalingen ikke sendt til OpenAI. I stedet er pengene endt hos en modtager med tilknytning til Malta.

Med det samme spærrer banken mit Mastercard, da mulige svindlere nu har mine kortoplysningen og kan begynder at hæve langt højere beløb. Samtidig beder min rådgiver mig indsende en indsigelse. Banken vurderer nemlig, at der sandsynlig ER tale om svindel – og at jeg muligvis kan få mine penge igen.

Jeg sidder tilbage med ét spørgsmål: Hvordan kunne det ske, når jeg var på det, jeg oplevede som den rigtige side?

Et øjebliks tillid

Der var ikke noget, der umiddelbart virkede forkert. Ingen stavefejl, ingen mistænkelige pop-ups. Betalingen lignede en almindelig online-transaktion.

Netop derfor er den her type svindel så svær at opdage. Det hele spiller på genkendelighed og timing – jeg gør det, jeg plejer ved den slags betalinger og forventer ikke, at noget er galt.

Flere mulige forklaringer

Jeg ved stadig ikke præcist, hvad der skete. Men der er flere sandsynlige scenarier.

En mulighed er, at jeg blev mødt af et falsk betalingsvindue – et såkaldt phishing-overlay – der lå ovenpå en ellers legitim side. Her indtaster man sine kortoplysninger i god tro, mens pengene i virkeligheden sendes et helt andet sted hen.

En anden forklaring kan være, at jeg uden at opdage det har været inde på en kopi af den rigtige side. Den slags sider kan ligne originalen ned til mindste detalje – inklusive betalingsdelen. Den forklaring er mindre sandsynlig, da jeg jo var – eller lige havde været – på min egen konto med mine egne prompts.

Endelig kan tekniske forhold på min egen enhed spille ind. Ondsindede browserudvidelser eller software kan i nogle tilfælde ændre indholdet på en side og indsætte egne betalingsfelter.

Svært at gardere sig

Fælles for scenarierne er, at de ikke nødvendigvis kræver uopmærksomhed. Selv med en vis digital erfaring kan det være svært at gennemskue, når svindlen er så veludført.

I mit tilfælde skete det i en situation, hvor jeg netop havde besluttet mig for at købe et abonnement. Jeg var allerede “inde i flowet” – og det var nok.

En påmindelse

Sagen er nu overladt til banken, og jeg afventer det videre forløb.

For mig står oplevelsen tilbage som en påmindelse om, hvor overbevisende digital svindel kan være. Og hvor lidt der i virkeligheden skal til, før man trykker “betal” i den tro, at alt er, som det skal være.

Ikke første gang

Desværre er det ikke første gang, der er blevet svindlet med mit kreditkort. Får år tilbage var jeg på rejse til Egypten. Pludselig en morgen ringer min bank:

”Hvor er du?”

”Jeg er i Egypten med min datter”

”Okay, det lyder mystisk, for der er trukket store beløb på din konto – i Australien.”

”Undskyld, hvad siger du”

”Ja, to trækninger. Et på 6.700 kroner og et på 13.870. Pengene er gået til brændstof”.

”Gisp. Det er ikke mig. Hvor vildt!”

”Ja. Vi spærrer dit kort med det samme. Når du kommer hjem, må du skrive en indsigelse til os.”

”Får jeg mine penge igen?”

”Måske.”

”Jeg kan ikke lide, du siger måske”.

”Sådan er reglerne. Vi ser på sagen, og hvis omstændighederne er til det, får du pengene tilbage”.

Jeg endte heldigvis med at få alle pengene tilbage. Svindlen var sandsynligvis sket i en lokal kiosk, hvor svindlerne bag disken havde afluret eller affotograferet mine kortoplysninger og sendt dem til kontakter i Australien.

Sker hver uge

Da jeg – som så mange andre – er flittig bruger af forskellige elektroniske udstyr som computere, smartphones og iPads og lystigt bevæger mig rundt på et hav af forskellige hjemmesider, er jeg et oplagt offer for mulig svindel.

Hver uge oplever jeg forsøg på phising, som er en form for digitalt svindelnummer, hvor IT-kriminelle udgiver sig for at være en troværdig instans (bank, myndighed, firma) for at narre dig til at udlevere personlige oplysninger, såsom loginoplysninger eller kreditkortdata.

For tiden bliver jeg ofte ringet op fra hemmelige telefonnumre hjemhørende i Sverige, hvor en venlig dame på engelsk oplyser mig, at der er ved at blive hævet store beløb på min konto til indkøb af kryptovaluta. Og at hun nu vil stille mig om til yderligere personlig betjening, så det kan forhindres i tide.

Jeg afbryder altid samtalen, da det er oplagt tegn på svindel. Men irriterende er det.

Den type snyd og bedrag er desværre kommet for at blive. Og svindlerne bliver dygtigere dag for dag.

Først publiceret: tirsdag 5. maj 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 12. maj 2026 kl. 21:39