Et stort sort skilt med ordet POLITI i fede hvide bogstaver er monteret på en gul murstensvæg og fremhæver deres kamp mod svindel, efter at en kvinde tabte en halv million.

Nordsjællands Politi advarer om, at svindlernes metoder bliver mere og mere avancerede.

59-årig kvinde svindlet for en halv million

Svindlere udgav sig for at være politi og bankfolk. Nu advarer Nordsjællands Politi mod den avancerede metode.

Senest opdateret: mandag 15. juni 2026

En 59-årig kvinde fra Charlottenlund blev sidste uge udsat for et omfattende bedrageri, hvor flere gerningsmænd udgav sig for at være fra både politiet og banken.

Kvinden blev overtalt til at investere i guld, overføre store beløb og udlevere både værdigenstande og kontanter til fremmede mænd, der mødte op på hendes adresse med det falske motiv at ville hjælpe hende og sikre hende mod det, de så netop selv var i gang med – nemlig svindel.

Nordsjællands Politi har opgjort, at kvinden er blevet svindlet og bedraget for omkring 444.000 kroner.

En stor og hemmelig sag

Den 59-årige kvinde blev ført kontaktet af en anden kvinde, der påstod at ringe fra politiet for at advare om, at den 59-årige var offer for identitetstyveri i en ”stor og hemmelig sag” – og at hun derfor ikke måtte tale med nogen det.

Senere ringede en anden falsk politibetjent og forklarede den 59-årige, at der var sket mistænkelig aktivitet på hendes bankkonto.

Senere blev den 59-åriege sat i forbindelse med flere andre medgerningsmænd, der lovede at hjælpe hende med netbanken.

Under forløbet blev hun overtalt til både at investere i guld og overføre store summer.

Advarsel fra politiet

Senere dukkede også forskellige mænd personligt op på kvindens adresse for at afhente værdigenstande og kontanter.

Nordsjællands Politi advarer nu om, at svindlernes metoder hele tiden udvikler sig.

Politiet understreger, at hverken politiet selv eller bankpersonale nogensinde vil bede om pinkoder, betalingsoplysninger eller værdigenstande – hverken over telefonen eller ved personligt fremmøde.

Kilde: Villabyerne og Nordsjællands Politi.

Undgå bedrageri

  • Svindlernes metoder ændrer sig løbende, og Nordsjællands Politi får løbende anmeldelser, hvor ældre bedraget af nogen, der udgiver sig for at være fra politiet eller banken.
  • Du skal aldrig udlevere oplysninger om bankkonto, betalingskort eller pinkoder over telefonen, eller hvis nogen pludselig dukker op på ens adresse.
  • Politiet eller banken møder aldrig op på privatadresser og beder om betalingsoplysninger eller om at få udleveret værdier.
  • Bliver du kontaktet af nogen, der udgiver sig for at være fra politiet eller banken, så bed om fulde navn og telefonnummer. Ring derefter tilbage til politiets eller bankens officielle nummer og spørg efter personen – findes han eller hun ikke, er der nok tale om svindel.
  • Er du det mindste i tvivl – så smid røret på.

Kilde: Nordsjællands Politi.

Først publiceret: mandag 8. juni 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 15. juni 2026 kl. 11:20

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Tilmeld nyheder fra Faglig Seniorer og vind en flaske 'Alder Bedste Bitter'

  • This field is hidden when viewing the form