
Hører du dårligere — eller mumler folk bare mere?
Mange danskere lever i årevis med et høretab, de ikke ved, de har. Tegnene er nemme at overse eller forklare væk. Her er, hvad du skal holde øje med.
Senest opdateret: mandag 15. juni 2026
Det starter sjældent med, at verden pludselig bliver stille.
Det starter måske med, at din partner begynder at mumle. At folk på restauranten ikke taler tydeligt nok. At fjernsynet lige skal skrues et par trin højere op end før.
Man tilpasser sig. Man beder folk gentage sig. Man finder forklaringer: Der er støj. Lyden er dårlig. Folk taler ikke tydeligt.
Men nogle gange er forklaringen en anden.
Høretab opdages ofte sent
Hos HEIMDALL’S Hørecenter møder hørespecialisterne ofte mennesker, der har gået længe med et høretab uden selv at vide det.
“Vi ser mange, der kommer til os og siger, at de ikke vidste, de hørte dårligt. De troede bare, at andre mumler mere end de plejer,” siger Connie Irene Andersen, Director of Audiology hos HEIMDALL’S Hørecenter. “Høretab sniger sig ind, og man vænner sig undervejs.”
Hjernen er nemlig god til at kompensere. Man læser måske mere på læberne, gætter sig til ordene eller undgår de situationer, hvor det er sværest at følge med.
Men på et tidspunkt kan det begynde at påvirke hverdagen.
5 tegn, du bør holde øje med
- Du beder ofte folk gentage sig Ikke nødvendigvis fordi du slet ikke hører lyden, men fordi ordene ikke står klart eller det er svært at skelne ordene fra hinanden. Det er derfor, det føles som om andre mumler.
- Du har sværere ved at følge med i støj Samtaler i rolige omgivelser går fint, men restauranter, selskaber og butikker kræver mere energi. Det kan især ske, når flere taler på én gang.
- Du skruer oftere op for TV eller radio Måske synes du selv, at lydstyrken er helt normal, mens andre i hjemmet beder dig skrue ned.
- Telefonsamtaler er blevet mere besværlige Når du ikke kan se ansigt, mimik og mundbevægelser, kan det være sværere at udfylde de små huller i samtalen.
- Du trækker dig fra situationer, du før nød Middage, familiefødselsdage og foreningsliv kan blive mere anstrengende end hyggelige, hvis man hele tiden skal koncentrere sig for at følge med.
Det sidste punkt er særligt vigtigt,” siger Connie Irene Andersen. “Når man begynder at vælge sociale situationer fra, handler det ikke kun om hørelsen. Så kan det også påvirke trivsel og livskvalitet.”
Er du i tvivl? Tag en online høretest
Kan du genkende ét eller flere af tegnene, betyder det ikke nødvendigvis, at du skal have høreapparater. Men det kan være en god grund til at få en første indikation.
HEIMDALL’S Hørecenter tilbyder en gratis online høretest, som tager cirka fem minutter. Den kan tages hjemmefra med høretelefoner og giver en pejling på, om det kan være relevant at få hørelsen undersøgt nærmere.
“En online høretest erstatter ikke en grundig høreprøve hos en hørespecialist. Men den kan være et trygt første skridt,” siger Connie Irene Andersen.
Testen kræver kun få minutter og kan give dig ro i maven, hvis du er i tvivl.
Tag den gratis online høretest på heimdalls.dk/hoeretest
Først publiceret: mandag 15. juni 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 15. juni 2026 kl. 09:58


