Rekordmange får kræft – men risikoen er faldet
Næsten 50.000 nye kræfttilfælde blev registreret i Danmark sidste år. Det er det højeste antal nogensinde. Stigningen skyldes især, at vi bliver flere og lever længere. Samtidig er chancen for at overleve kræft blevet markant bedre.
Senest opdateret: fredag 26. juni 2026
Aldrig før er der registreret så mange nye kræfttilfælde i Danmark som i 2025.
I alt blev der konstateret 49.480 nye tilfælde. Det er 13 procent flere end i 2016, hvor der blev registreret 43.655 tilfælde.
Det viser nye tal fra Cancerregisteret, som Sundhedsdatastyrelsen står bag.
Det stigende antal betyder dog ikke, at den enkelte danskers risiko for at få kræft er steget tilsvarende.
Når Sundhedsdatastyrelsen tager højde for, at befolkningen er vokset, og at der er kommet flere ældre, var den alderskorrigerede risiko omkring to procent lavere end i 2016.
“Det stigende antal nye kræfttilfælde skyldes, at vi bor flere mennesker i Danmark, og at vi lever længere, så vi simpelthen har flere år, hvor vi kan få kræft. Det er man nødt til at tage højde for, når man skal sammenligne sygdomme over tid – og når man gør det, så er risikoen for at få kræft faktisk faldet to procent siden 2016,” siger Mette Keis Jepsen, afdelingschef i Sundhedsdatastyrelsen.
Mænd har fortsat størst risiko
I 2025 blev der registreret 25.240 nye kræfttilfælde blandt mænd og 24.240 blandt kvinder.
Mænd har fortsat en højere risiko for at få kræft end kvinder. Men det er også blandt mændene, at udviklingen er gået mest i den rigtige retning.
Den alderskorrigerede forekomst blandt mænd er faldet med seks procent siden 2016. Blandt kvinder har den samlede risiko været forholdsvis stabil.
Et markant fald ses blandt andet i tyk- og endetarmskræft. Hos mænd er den alderskorrigerede forekomst faldet med 34 procent siden 2016. Hos kvinder er faldet 20 procent.
Risikoen for lungekræft blandt mænd er faldet med omkring 14 procent. Blandt kvinder ligger forekomsten derimod stort set på samme niveau som for ti år siden.
Flere tilfælde af hudkræft
Udviklingen er forskellig fra kræftform til kræftform.
Hudkræft bortset fra modermærkekræft fylder mere i statistikken og udgør nu 13 procent af de nye kræfttilfælde blandt mænd og 11 procent blandt kvinder.
En del af stigningen skyldes dog en ændring i registreringen fra 2020, hvor en ekstra type hudforandring blev føjet til gruppen.
Blandt kvinder er forekomsten af livmoderhalskræft faldet med 23 procent, når der tages højde for ændringer i befolkningens alder.
Brystkræft er fortsat den hyppigste kræftform blandt kvinder, mens prostatakræft er den hyppigste blandt mænd.
Flere overlever kræft
Samtidig med at flere får en kræftdiagnose, er mulighederne for at overleve sygdommen blevet bedre.
Blandt personer, der fik konstateret kræft i perioden 2010 til 2012, var 63 procent stadig i live fem år senere. For personer, der fik diagnosen i perioden 2022 til 2024, var andelen steget til 72 procent.
“Der er stor forskel på udsigterne alt efter, hvilken kræftform man er ramt af. Men helt generelt er chancen for at overleve blevet væsentligt forbedret,” siger Mette Keis Jepsen.
Den stigende overlevelse betyder, at flere danskere lever med eller efter en kræftsygdom.
Ved udgangen af 2025 gjaldt det knap 190.000 mænd og godt 228.000 kvinder. Det svarer samlet til omkring 418.000 mennesker.
Mange lever derfor videre efter behandlingen, men nogle må samtidig leve med senfølger eller andre følgevirkninger efter kræft.
Se hele rapporten “Nye kræfttilfælde i 2025” her
Udviklingen i mænds risiko
Tabellen viser udviklingen i mænds risiko for at få konstateret kræft fra 2016 til 2025.
Tallene er ikke det faktiske antal mænd, der fik kræft. De viser, hvor mange nye tilfælde der ville være pr. 100.000 mænd, hvis befolkningens alderssammensætning var den samme hvert år. Dermed fjernes virkningen af, at der i dag er flere ældre mænd end tidligere.
Hovedresultatet er, at mænds samlede kræftrisiko er faldet.
Den samlede aldersstandardiserede incidens faldt fra 726,8 tilfælde pr. 100.000 mænd i 2016 til 683,4 i 2025. Det svarer til et fald på cirka seks procent.
Det forklarer, hvordan det faktiske antal kræfttilfælde kan sætte rekord, samtidig med at den enkelte mands alderskorrigerede risiko er faldet.
De største fald fra 2016 til 2025 er:
| Kræftform | 2016 | 2025 | Udvikling |
|---|---|---|---|
| Tyk- og endetarmskræft | 92,6 | 60,9 | Fald på 34 pct. |
| Spiserørskræft | 12,0 | 9,7 | Fald på 19 pct. |
| Testikelkræft | 13,1 | 10,9 | Fald på 17 pct. |
| Prostatakræft | 139,2 | 119,1 | Fald på 14 pct. |
| Lungekræft | 73,8 | 63,2 | Fald på 14 pct. |
| Blærekræft | 51,5 | 45,4 | Fald på 12 pct. |
| Hoved-halskræft | 29,9 | 27,8 | Fald på 7 pct. |
De største stigninger:
| Kræftform | 2016 | 2025 | Udvikling |
|---|---|---|---|
| *Anden hudkræft | 65,4 | 85,6 | Stigning på 31 pct. |
| Mavesækskræft | 13,1 | 17,0 | Stigning på 30 pct. |
| Skjoldbruskkirtelkræft | 3,9 | 4,8 | Stigning på 23 pct. |
| Modermærkekræft | 40,2 | 45,8 | Stigning på 14 pct. |
| Nyrekræft | 19,4 | 21,9 | Stigning på 13 pct. |
* I 2020 blev keratoakantom føjet til denne gruppe. Ændringen øgede ifølge Sundhedsdatastyrelsen den samlede registrerede incidens med omkring 800 tilfælde om året. Springet fra 65,4 i 2016 til 85,6 i 2025 kan derfor ikke alene tolkes som en reel stigning i sygdomsrisikoen.
Udviklingen i kvinders risiko
Tabellen viser, at kvinders samlede alderskorrigerede risiko for at få kræft stort set er uændret fra 2016 til 2025.
Den samlede incidensrate steg fra 608,7 til 615,6 nye tilfælde pr. 100.000 kvinder. Det svarer til en stigning på omkring én procent og må bedst beskrives som en forholdsvis stabil udvikling.
Tallene er korrigeret for ændringer i befolkningens alder. Derfor viser tabellen udviklingen i risikoen og ikke blot, at der i dag er flere ældre kvinder.
De største fald fra 2016 til 2025 er:
| Kræftform | 2016 | 2025 | Udvikling |
|---|---|---|---|
| Spiserørskræft | 4,6 | 3,3 | Fald på 28 pct. |
| Livmoderhalskræft | 12,1 | 9,3 | Fald på 23 pct. |
| Tyk- og endetarmskræft | 66,0 | 52,9 | Fald på 20 pct. |
| Blærekræft | 14,7 | 12,8 | Fald på 13 pct. |
| Æggestokkræft | 15,9 | 13,9 | Fald på 13 pct. |
| Livmoderkræft | 23,5 | 21,0 | Fald på 11 pct. |
| Lymfekræft | 26,9 | 25,3 | Fald på 6 pct. |
De største stigninger:
| Kræftform | 2016 | 2025 | Udvikling |
|---|---|---|---|
| * Anden hudkræft | 36,5 | 60,2 | Stigning på 65 pct. |
| Leverkræft | 4,0 | 4,5 | Stigning på 13 pct. |
| Mavesækskræft | 6,3 | 7,0 | Stigning på 11 pct. |
| Skjoldbruskkirtelkræft | 9,9 | 10,8 | Stigning på 9 pct. |
| Bugspytkirtelkræft | 12,3 | 13,0 | Stigning på 6 pct. |
| Brystkræft | 147,2 | 152,7 | Stigning på 4 pct. |
* Fra 2020 blev keratoakantom føjet til denne gruppe. Det gav en teknisk stigning i registreringen og betyder, at udviklingen fra 2016 til 2025 ikke alene kan opfattes som en reel stigning i kvinders risiko.
Først publiceret: onsdag 24. juni 2026
Artiklen er sidst opdateret fredag 26. juni 2026 kl. 15:45
