En ældre person ligger i sengen under et cremefarvet tæppe, med hænderne blidt hvilende oven på dynen. Blødt, varmt lys skaber en fredfyldt atmosfære, mens omsorgsfulde hospiceansatte sørger for komfort og værdighed i denne følsomme tid.

En hospiceplads er for alvorligt syge og døende, der har brug for lindring, pleje og tryghed i den sidste tid.

Fire ansatte frifundet efter dødsfald på hospice

Fire sygeplejersker og sosu-assistenter var tiltalt for forsømmelse i plejen af en 78-årig mand på et hospice i Odsherred. Manden døde af naturlige årsager.

Senest opdateret: onsdag 15. juli 2026

Fire kvindelige ansatte på et hospice i Nykøbing Sjælland er blevet frifundet i en sag om plejen af en 78-årig mand, der senere døde.

Retten i Holbæk frifandt alle fire medarbejdere, der arbejdede som sygeplejersker og sosu-assistenter på hospicet.

De var tiltalt for på forskellig vis at have forsømt deres arbejde i forbindelse med behandlingen og plejen af manden.

Tiltalt for fejl med medicin og journaler

Ifølge tiltalen havde medarbejderne blandt andet ikke fulgt instrukserne fra mandens læge og ikke overholdt reglerne for at give ham medicin.

De var desuden tiltalt for ikke at have levet op til reglerne om journalføring og dokumentation af behandlingen.

Sagen begyndte, da mandens læge efter dødsfaldet anmeldte forholdet til politiet.

Det blev senere fastslået, at den 78-årige døde af naturlige årsager og ikke som følge af den behandling, han modtog på hospicet.

Anklagemyndigheden tager dommen til efterretning

Anklagemyndigheden havde i samråd med statsadvokaten og Styrelsen for Patientsikkerhed vurderet, at sagen skulle prøves ved retten.

“Det er en sag, der handler om måden, som sundhedspersonale udfører deres arbejde på. Derfor blev det i samråd med statsadvokaten og Styrelsen for Patientsikkerhed besluttet, at det var nødvendigt at få rettens vurdering af, om medarbejdernes handlinger skulle have strafferetlige konsekvenser,” siger advokaturchef Susanne Nielsen fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi.

“Retten har nu vurderet, at der ikke er grundlag for at finde de fire personer skyldige. Det tager vi til efterretning, og dermed er sagen nu slut for vores vedkommende,” siger hun.

Først publiceret: onsdag 15. juli 2026
Artiklen er sidst opdateret onsdag 15. juli 2026 kl. 12:36

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Tilmeld nyheder fra Faglig Seniorer og vind en flaske 'Alder Bedste Bitter'

  • This field is hidden when viewing the form