Ny svindelbølge: Inkassotrusler skræmmer os til at betale
Udenlandske firmaer presser danske forbrugere med inkassotrusler. Mange betaler af frygt – selv om kravet kan være ugyldigt.
Senest opdateret: tirsdag 18. august 2026
Betal 1.200 kroner inden 10 dage – ellers går sagen til inkasso.
Et eksempel på en besked som et stigende antal danskere modtager fra virksomheder i udlandet. Ofte er der tale om virksomheder, der bevæger sig i gråzonen af reglerne, og som presser forbrugerne til at betale.
Bliv sikker med SeniorTryg.dk
På hjemmesiden SeniorTryg.dk kan du holde dig opdateret om digitale svindelmetoder, få gode råd til, hvordan du beskytter dig mod cyber-kriminelle og se, hvad du gør, hvis du er blevet svindlet.
Du kan tilmelde dig gratis nyhedsbrev fra SeniorTryg.dk, der udsendes en gang om måneden med nyheder og info.
Du kan læse om seniorer, der har været udsat for svindel og prøve et interaktivt spil. Her lærer du, hvad du skal være opmærksom på – hvor du kan være sårbar overfor kriminelles forsøg på svindel.
Bag SeniorTryg.dk står Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer med støtte fra Offerfonden.
Og det er ikke et enkeltstående problem. I Forbruger Europas undersøgelse om snyd på nettet svarer en ud af tre, at de har oplevet at blive truet med inkasso i forbindelse med online snyd. Flere af de sager går på tværs af landegrænser.
Alligevel vælger mange at betale:
“Forbruger Europa taler ofte med danskere, der bliver utrygge, når de modtager den her type krav. Breve og mails kan se meget officielle ud, og det kan være svært at gennemskue, hvad man skal gøre. Samtidig er trusler om inkasso ekstremt effektive, når det handler om at få folk til at betale,” siger direktør i Forbruger Europa, Lars Arent.
“Det er helt legitimt at rykke for betaling, når der er tale om et reelt krav. Men der er klare regler for, hvordan rykkere, gebyrer og inkasso må bruges – og Forbruger Europa ser flere og flere sager, hvor de regler ikke bliver overholdt, og hvor kravet heller ikke er gyldigt.”
Svært at gennemskue regler og hjælp
Sagerne starter typisk med noget, der virker harmløst – for eksempel en annonce på sociale medier om en gratis sundhedstest, en prøvepakke, der viser sig at være et abonnement, et medlemskab, man pludselig skal betale for at opsige, eller en datingside, der trækker betaling for et helt år ad gangen.
Hvis forbrugeren ikke betaler, kan virksomheden selv sende rykkere eller overlade kravet til et inkassobureau.
”Når sagen går på tværs af landegrænser, kan det være uklart for forbrugeren, hvilke regler der gælder, og hvem man kan gå til for at få hjælp. Det efterlader mange i tvivl om, hvorvidt truslen om inkasso er reel”, siger Lars Arent.
Betaler for at undgå problemer
Forbruger Europa oplever, at usikkerheden i sig selv får nogle forbrugere til at betale. Det bliver også bekræftet i undersøgelsen om snyd på nettet, hvor 45% svarer, at de valgte at betale, selvom de oplevede, at der var tale om snyd.
Frygten for flere gebyrer, gentagne henvendelser eller en mulig retssag kan få sagen til at føles uoverskuelig.
“Inkassotrusler kan være meget effektive – og når de kommer fra udlandet, er mange i tvivl om deres rettigheder. Det betyder, at nogle betaler, selv om de egentlig er uenige i kravet,” siger Lars Arent.
”Vi vil gerne gøre det lettere for forbrugerne at gennemskue situationen og handle på den. For man behøver ikke betale et krav, bare fordi det ser alvorligt ud”.
Hvis du bliver truet med inkasso af en udenlandsk inkassovirksomhed
1. Tjek om inkassofirmaet er registreret i Danmark
For at et inkassofirma må drive inkasso over for danske forbrugere, skal det være registreret i Danmark og overholde de danske inkassoregler.
Hvis firmaet ikke er registreret i Danmark, må de:
- Godt kontakte dig med et betalingskrav
- Ikke opkræve inkassogebyrer
Du skal derfor ikke betale gebyrer eller ekstra omkostninger, som et uautoriseret inkassofirma forsøger at pålægge dig.
2. Bed altid om dokumentation
Du har altid ret til at få dokumentation for:
- Hvad kravet dækker over
- At beløbet er korrekt
- At eventuelle rykkere er sendt korrekt
3. Hvad hvis kravet ikke er dokumenteret?
Hvis inkassobureauet ikke har dokumenteret kravet, bør du ikke betale, før du har modtaget tilstrækkelig dokumentation.
Du bør i stedet:
- Skriftligt bede inkassobureauet om dokumentation for kravet. Brug vores skabelon.
- Gøre det klart, at du er uenig i kravet, og derfor kræver dokumentation
- Gemme al korrespondance
Inkassovirksomheden må ikke fortsætte med at inddrive gæld, før kravet er dokumenteret.
4. Skal du kontakte Forbruger Europa?
- Nej, ikke hvis du har afvist kravet skriftligt til inkassobureauet. Så skal du i stedet afvente inkassobureauets svar og dokumentation.
- Ja, hvis du har modtaget dokumentation, og du er i tvivl, om du skal betale.
Kontantinfo til Forbruger Europa: https://forbrugereuropa.dk/kontakt-os
Først publiceret: fredag 7. august 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 18. august 2026 kl. 17:47
