Scor kassen: Tag hul på din pension før tid – og få mere i folkepension
Det lyder umiddelbart fornuftigt at gemme sin ratepension så længe som muligt. Men for nogle seniorer kan det modsatte være en økonomisk fordel. Ved at begynde udbetalingen inden folkepensionsalderen kan du få flere år, hvor ratepensionen ikke bliver modregnet i pensionstillægget.
Senest opdateret: fredag 25. september 2026
Måske har du som så mange andre sparet betydelige beløb op på en ratepension.
Og den umiddelbare tanke kan så være: Pengene skal blive stående længst muligt.
Men det er ikke nødvendigvis den bedste løsning.
For når du når folkepensionsalderen, kan udbetalinger fra ratepensionen koste dig pensionstillæg. Derfor kan det i nogle tilfælde være værd at overveje at begynde udbetalingen allerede inden folkepensionsalderen.
Ratepension tæller med
Folkepensionen består blandt andet af et grundbeløb og et pensionstillæg.
Grundbeløbet bliver ikke reduceret på grund af udbetalinger fra din ratepension.
Det gør pensionstillægget derimod.
Skattepligtige udbetalinger fra private pensioner – herunder ratepension – indgår i beregningen af pensionstillægget.
For en enlig folkepensionist begynder pensionstillægget i 2026 at blive reduceret, når de relevante øvrige indkomster overstiger 99.200 kroner om året.
Over denne grænse bliver pensionstillægget reduceret med 30,9 procent af den overskydende indkomst.
Det maksimale pensionstillæg for en enlig er i 2026 på 8.729 kroner om måneden – eller 104.748 kroner om året.
Se forskellen ved 2 millioner i ratepension
Lad os tage et forenklet eksempel.
Du er enlig og har en ratepension på 2 millioner kroner. Du kan begynde at få den udbetalt før din folkepensionsalder og overvejer derfor, om du skal tage hul på pengene tidligt eller vente.
Vi ser bort fra afkast, skat, ATP og andre indkomster for at gøre eksemplet overskueligt.
Mulighed 1: Du venter
Du venter til din folkepensionsalder som 68-årig og får derefter ratepensionen udbetalt over 10 år.
Det svarer meget forenklet til:
200.000 kroner om året.
Da du nu er folkepensionist, påvirker udbetalingen dit pensionstillæg.
De første 99.200 kroner udløser ikke en reduktion, men de resterende 100.800 kroner gør.
100.800 kr. × 30,9 procent = 31.147 kroner.
Du mister altså omkring 31.000 kroner om året i pensionstillæg, så længe du får den store ratepensionsudbetaling.
Det svarer til cirka 2.600 kroner om måneden før skat.
Mulighed 2: Du begynder tidligere
Forestil dig i stedet, at du begynder din 10-årige ratepension som 63-årig.
Du får fortsat cirka 200.000 kroner om året, men nu bliver de første fem års udbetalinger foretaget, inden du bliver folkepensionist.
Fra 68 til 72 år får du fortsat ratepension og oplever derfor samme reduktion af pensionstillægget.
Men omkring 73-årsalderen er ratepensionen brugt op.
Hvis du ikke har andre indkomster, der reducerer pensionstillægget, kan du derefter få det fulde pensionstillæg.
Havde du ventet med ratepensionen til 68 år, ville udbetalingerne og reduktionen af pensionstillægget fortsætte helt frem til omkring 78-årsalderen.
Scor 155.000 i mere pensionstillæg
Der er altså potentielt fem år, hvor du kan få omkring 31.000 kroner mere om året i pensionstillæg.
Det er i dette forenklede eksempel omkring:
5 × 31.000 kroner = 155.000 kroner mere i pensionstillæg.
Eksemplet viser, hvorfor tidspunktet for pensionsudbetalingerne kan være vigtigt.
Har du penge nok på bankkontoen og andre frie midler, kan det være fristende at leve af dem først og gemme ratepensionen.
Men set isoleret i forhold til pensionstillægget kan det i nogle situationer være mere fordelagtigt at gøre det modsatte: bruge noget af den skattepligtige pensionsopsparing før folkepensionsalderen og gemme flere af de frie midler til senere.
Frie midler på en bankkonto bliver nemlig ikke i sig selv modregnet i pensionstillægget. Afkast, renter og aktieindkomst kan derimod have betydning.
Kræver individuel beregning
Strategien er langt fra rigtig for alle.
Det afhænger blandt andet af størrelsen på ratepensionen, andre pensionsordninger, ATP, kapital- og aktieindkomst, eventuel lønindkomst, civilstand og den konkrete pensionsaftale.
Derudover skal du være opmærksom på reglerne for aldersopsparing. Hvis du begynder at få udbetalt ratepension inden folkepensionsalderen, kan det begrænse muligheden for at indbetale det forhøjede beløb på aldersopsparingen.
Og ratepensionen kan naturligvis kun begynde uden strafafgift, når du har nået den pensionsudbetalingsalder, der gælder for din konkrete ordning. I mange tilfælde er det fem år inden folkepensionsalderen.
Men det konkrete regnestykke bør foretages individuelt.
Hovedpointen er dog enkel:
Det er ikke nødvendigvis bedst at gemme ratepensionen længst muligt. For nogle seniorer kan det betale sig at tage hul på den tidligere – og dermed få flere år som folkepensionist, hvor ratepensionen ikke reducerer pensionstillægget.
Sådan påvirker ratepension din folkepension
- Udbetaling fra ratepension påvirker ikke folkepensionens grundbeløb.
- Udbetalingen tæller derimod med ved beregningen af pensionstillægget.
- For en enlig begynder pensionstillægget i 2026 at blive reduceret ved relevante indkomster over 99.200 kroner om året.
- Pensionstillægget reduceres for enlige med 30,9 procent af indkomsten over grænsen.
- Det maksimale pensionstillæg til en enlig er 8.729 kroner om måneden i 2026.
- Ratepension kan som udgangspunkt udbetales over 10-30 år.
- Hvornår du tidligst kan begynde udbetalingen, afhænger blandt andet af, hvornår pensionsordningen er oprettet.
- De forskellige satser reguleres hvert år og vil således se anderledes ud i 2027.
Først publiceret: tirsdag 8. september 2026
Artiklen er sidst opdateret fredag 25. september 2026 kl. 09:57
