Hvad sker der egentligt med min Facebookprofil, når jeg dør?
Har du taget stilling til, hvad der skal ske med din Facebookprofil og andre sociale medier, når du dør? Du kan selv vælge nu. Se her, hvordan du gør.
Senest opdateret: mandag 8. juli 2024
Hvad sker der med min facebookprofil, når jeg dør?
Du kan selv bestemme, din profil skal ændres til mindesmærke eller slettes permanent fra Facebook, når du dør.
Hvad er et mindesmærke på Facebook?
Et mindesmærke er tænkt som et sted, hvor din familie og venner sammen kan mindes dig.
30 millioner døde brugere på Facebook
- Det anslås, at der er 30 millioner brugere på Facebook, der i virkeligheden er døde, skriver hjemmesiden begravelse.nu
- Det er som bekendt gratis at oprette en profil på Facebook, der ikke bliver slettet, når der ellers ville mangle betaling. Derfor kan den døde i teorien leve videre på nettet.
- Om 100 år vil der på Facebook være omkring 500 millioner profiler, hvor personerne er døde, siger statistikken.
Når Facebook bliver gjort opmærksom på, at du er død, vil de automatisk ændre din profil til et mindesmærke.
Et mindesmærke indeholder:
• Ordene Til minde om vises ud for dit navn
• Dine billeder, opslag, video m.m. bliver vist på din profil med samme målgruppe, som da du delte indholdet
• Mindesmærket vises ikke som forslag til venner, synes godt om, annoncer eller påmindelser om fødselsdage
• Din eftermælekontakt kan bestemme, om dine venner må dele minder på profilen
Her kan du vælge, om din profil skal slettes eller omdannes til mindesmærke, når du dør
Hvad er en eftermælekontakt?
Du kan gøre det nemmere for dine efterladte, hvis du bestemmer, hvem der er din eftermælekontakt.
Læs mere om eftermælekontakter i Seniorhåndbogen
Hvordan fortæller man Facebook om et dødsfald?
Facebook har en blanket, hvor familien kan informere dem om et dødsfald.
Samtidig skal man vælge, om profilen skal ændres til et mindesmærke eller slettes.
Et foto eller en scannet version af dødsattesten er den bedste dokumentation. Du skal også dokumentere, at du er et nært familiemedlem eller bestyrer af dødsboet.
Læs mere om Facebook og dødsfald i Seniorhåndbogen.
Lukning af andre sociale medier
Her kan du se, hvordan du kan lukke profiler på Instagram, det sociale medie X og LinkedIn.
Lukning af Instagram
En instagram-konto kan blive omdannet til et mindesmærke eller slettes.
Omdan Instagram-konto til mindesmærke.
X og LinkedIn
Luk X-konto ( tidligere kendt som Twitter).
Først publiceret: onsdag 9. maj 2018
Artiklen er sidst opdateret mandag 8. juli 2024 kl. 13:41