De allerrigeste danskere vil også være dem, der arver de største formuer. I dag bliver de beskattet. Men Liberal Alliance og De konservative ønske arveafgiften fjernet.

De allerrigeste scorer 900 millioner ved afskaffelse af arveafgift

Hvis man helt afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 milliarder kroner til arvingerne. De 900 millioner kroner går alene til arvinger, som er de allerrigeste i forvejen.

Senest opdateret: onsdag 20. juni 2018

Det bliver de i forvejen allerrigeste danskere der bliver forgyldt, hvis arveafgiften bliver sat ned eller helt fjernet.

Hvis man helt afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 milliarder koner til arvingerne. De 900 millioner kroner går alene til arvinger, som ligger helt i toppen af indkomstskalaen.

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Arveafgift

  • Har I boet sammen i mere end 2 år på samme folkeregisteradresse, skal I betale arveafgift på 15 procent.
  • Har I børn sammen, er arveafgiften 15 procent.
  • Har I ingen børn sammen eller boet sammen i kortere end 2 år, skal I betale op til 36,25 procent i arveafgift.
  • Stedbørn skal betale 15 procent i arveafgift, hvis stedbarnet har levet sammen med afdøde i 5 sammenhængende år, inden barnet fyldte 15 år.
  • Er dette ikke tilfældet, skal der betales op til 36,25 procent i arveafgift.
  • Der skal kun betales afgift for beløb på over 308.800 kroner pr. bo (bundfradrag, 2021)

Læs mere om arv og arveregler i Seniorhåndbogen.

De arvinger, som tilhører de ti procent. mest formuende i hele landet, har i forvejen en gennemsnitlig
nettoformue på 3,9 millioner kroner og en indkomst efter skat på 522.000 krober.

Afskaffes afgiften står de ti procent allerigeste til en gennemsnitlig gevinst på 173.000 kroner pr. arving, viser analysen.

Tilsammen får de 20 procent rigeste knap halvdelen af den samlede skattelettelse ved at afskaffe
arveafgiften.

Faglige Seniorer: Helt skævt at afskaffe arveafgift

Det er de konservative og Liberal Alliance der har foreslået, at arveafgiften afskaffes eller sættes markant ned.

Forslaget kommer efter, at arveafgiften for familieejede virksomheder allerede er sat ned fra 15 til 5 procent
Et forslag, der gav en skattelettelse til arvingerne af familieejede virksomheder på omkring 1,3 milliarder kroner.

Socialdemokraterne og partierne på venstrefløjen siger nej til forslaget, mens Dansk Folkeparti er varme på ideen, hvis der til gengæld kan ske stramininger på udlændingeområdet.

Først publiceret: mandag 28. maj 2018
Artiklen er sidst opdateret onsdag 20. juni 2018 kl. 09:20

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.