365.000 har frygtet sygdom uden at vide det: Kan have alvorlige konsekvenser

Op mod 550.000 danskere går rundt med sygdommen knogleskørhed, men kun omkring en tredjedel – godt 180.000 – har fået diagnosen. Det viser udregninger foretaget af Copenhagen Economics for medicinalvirksomheden Amgen Danmark.

De tal bekræfter formand for Osteoporoseforeningen Ulla Knappe, der henviser til WHO (Verdenssundhedsorganisationen) og Sundhedsstyrelsen, der har lignende vurderinger.

Flere end 365.000 danskere har dermed sandsynligvis den frygtede sygdom uden at vide det. Det er vigtigt, at viden om knogleskørhed bliver langt mere udbredt, mener Ulla Knappe.

– De, der ikke er diagnosticeret, opdager det først, når de får det første brud. Vi vil meget gerne have, at folk ved noget om de risikofaktorer, de skal holde øje med, så de kan komme i gang med at forebygge og undgå det første knoglebrud, siger Ulla Knappe til Avisen.dk.

Alvorligt ikke at være diagnosticeret

At gå med knogleskørhed uden at vide det kan have alvorlige konsekvenser. Overlæge på Endokrinologisk Afdeling på Odense Universitetshospital og formand for Dansk Endokrinologisk Selskab Pernille Hermann påpeger, at det i værste fald kan give brud på hoften eller ryggen.

– Vi ved, at en stor del af dem, der får hoftebrud, bliver afhængige af hjælp bagefter. De går fra at have et godt liv til at blive afhængige af andre og til at få en betydelig ringere livskvalitet. Det er også sådan, at man simpelthen kan dø af hoftebrud. Ved sammenfald i ryggen falder ryghvirvlerne sammen. Det kan være meget invaliderende for den, det rammer, siger Pernille Hermann til Avisen.dk.

Sammenfaldene i ryggen kan ske af nærmest ingenting. Der skal ifølge Pernille Hermann ikke mere til end et nys eller en let bøjning i ryggen.

Konsekvenser for arbejdslivet
Knogleskørhed rammer oftest ældre mennesker, og i mange tilfælde er de diagnosticerede gået på pension. Men for dem, der er ramt af det, mens de stadig er i den arbejdsdygtige alder, kan det give store gener og udfordringer på jobbet.

Osteoporoseforeningen har blandt deres medlemmer foretaget en undersøgelse, der viser, at 14 procent af medlemmerne i den arbejdsdygtige alder undlader at søge fysisk krævende job.

Ulla Knappe forklarer det med, at mange af deres medlemmer oplever fysiske begrænsninger både i privatlivet og i arbejdslivet.

– Vi får specielt mange henvendelser fra folk i sundhedssektoren. Sosu’er, sygeplejersker og mennesker med fysiske job spørger, hvad de så skal, fordi de ikke kan blive ved med at klare deres job. De spørger, om de kan få førtidspension eller blive omskolet, forklarer Ulla Knappe.

De fysiske begrænsninger viser sig ved, at man blandt andet har svært ved at bøje sig, løfte tunge ting og børn, rede senge og støvsuge, fortæller hun.

Sygdommen kan også føre til psykiske konsekvenser. Hvis man har oplevet at få et eller to brud, bliver angsten for det næste brud større. Angsten bunder ifølge Ulla Knappe i en reel forhøjet risiko for et tredje brud. Når man har haft det første og andet brud, er kalkindholdet i knoglerne nemlig markant mindre end før.

– Mange siger, de ikke kan lide at køre i bus på grund af rykkene, fortæller hun.

Procedurer i sundhedsvæsenet bør ændres

Derfor mener både Ulla Knappe og Pernille Hermann, at politikerne skal råbes op, så der kan laves en national handlingsplan for øget diagnosticering og behandling.

Man ikke være sikker på, at ens knogleskørhed bliver opdaget, selvom man kommer ind på skadestuen med et knoglebrud, påpeger de.

– Det er skidt, at man ikke engang kan være sikker på at blive diagnosticeret med knogleskørhed, når man får sit første brud.

– Problemet er, at der er tre aktører i det her. Der er skadestuen, den praktiserende læge og osteoporose-enheden. Alle tre skal involveres, for at det kan gå godt. Vi kalder det nogle gange Bermudatrekanten, fordi patienten forsvinder ned i midten. Det er åbenbart meget svært at få til at fungere, siger Pernille Hermann.

Ifølge Ulla Knappe skyldes det primært, at der ikke er procedure for at spørge patienterne,  hvordan de har fået deres brud.

– Hvis man gør det, kan patienten jo få muligheden for at forklare sig. Så kan de sige, at de heller ikke forstod det, for de gik bare på fortovet, og så faldt de. Det skal sunde knogler kunne holde til. Retningslinjerne er for svage, og det er derfor, vi kæmper for, at de skal være mere præcise og kræve, at man skal spørge ind, siger hun.

Faglige Seniorer samarbejder med avisen.dk

Denne artikel er først bragt i avisen.dk den 24. juni 2018

 

 

Først publiceret: mandag 25. juni 2018
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. januar 2019 kl. 13:44