Uanstændigt: Politikere hæver pensionsalder – men glemmer de nedslidte

Næste år hæves folkepensionsalderen gradvist, så danskerne i 2022 skal være fyldt 67 år, før de kan gå på folkepension.

Og alderen vil stige endnu mere i årene fremover.

Et barn født her i sommer kan således først gå på folkepension som 77-årig.

Men nu siger Faglige Seniorer fra over den stigende pensionsalder.

”Diskussionen om den stigende pensionsalder har kørt længe nok. Politikerne tror, at hvis bare de hæver pensionsalderen, så er alle deres problemer løst. Sådan fungerer det bare ikke i virkelighedens verden,” siger Palle Smed, der er direktør for Faglige Seniorer med 230.000 medlemmer over 60 år fra LO-fagforeninger.

“Mange er nedslidte af at arbejde og kan ikke holde helt frem til folkepensionen. Derfor skal vi sikre seniorerne på arbejdsmarkedet en mulighed for en mere fleksibel tilbagetrækning,” siger han.

Nedslidte krav på anstændig tilværelse

”Det burde politikerne have tænkt på, da de lavede den såkaldte velfærdsreform. Og de blev advaret. Men vi bliver nødt til tage diskussionen igen, for det er et reelt problem for rigtig mange seniorer, at de ikke lever op til det politiske idealbillede,” siger Palle Smed.

”Jeg ser et langt mere fleksibelt pensionssystem for mig. Hvor de, som har lyst og kræfter, kan trække sig tilbage, når de vil. Men hvor vi også tager hånd om de mange, som ikke har et helbred til flere år på arbejdsmarkedet, men som også har krav på en anstændig tilværelse som senior,” lyder det fra Faglige Seniorers direktør.

“Og jeg er sikker på, at hvis vi etablerer et system med langt større frihed, færre forhindringer, men også med en rimelig solidaritet til dem, som ikke har kræfterne, vil vi se mange, mange flere seniorer, der bliver længere på arbejdsmarkedet”.

Læs også: 10 gode råd: Sådan får vi flere seniorer på arbejdsmarkedet

Debat blusser op igen

Debatten om tilbagetrækning er blusset op igen, efter at flere eksperter nu advarer om, at mange lønmodtagere er for nedslidte til at kunne arbejde frem til folkepensionen. De risikerer at miste indtægtsgrundlag og blive parkeret på sociale ordninger.

Til Jyllands-Posten siger adm. direktør i PFA Allan Polack, at vi ikke kan ”negligere, at der sker nedslidning hos nogle grupper, som måske ender med at miste deres indtægtsgrundlag. Vi kan ikke skubbe dem ud i intetheden.”

Også Torben M. Andersen – der var formand for velfærdskommissionen, der lagde grundladet for de nye regler – erkender overfor avisen, at der problemerne for de nedslidte ældre ikke er løst.

»Den svære del, som ingen lande rigtig har fundet en god løsning på, er, hvordan man kan lade nedslidte trække sig tidligere tilbage end den generelle pensionsalder,« siger han.

Læs også: Seniortænketank: LO vil gøre job mere attraktive for seniorer

Efterlyser klare udspil

Faglige Seniorer efterlyser klare udspil fra politikerne om, hvilke initiativer der skal tages, så nedslidte lønmodtagere kan få en både en værdig og sikker økonomisk tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet – hvis de ikke har helbred til at arbejde helt frem til folkepensionen.

Et stigende antal lønmodtagere over 60 år er i dag på sygedagpenge og andre er tilkendt førtidspension.

Fra 2010 er antallet af personer over 60 år på sygedagpenge steget 10 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

Samtidig er antallet af 60-64 årige, der er tilkendt førtidspension, mere end fordoblet de seneste fire år. I 2017 blev næsten 2.000 i den aldersgruppe tildelt førtidspension.

Læs også: Over 13.000 seniorer lever i fattigdom

Debat: Svigter politikerne de nedslidte seniorer?

Alderen for at kunne på folkepension stiger og stiger. Har politikerne glemt eller overset, at mange lønmodtagere er nedslidte og ikke har helbred til at arbejde, til de når pensionsalderen? Hvad mener du – du er velkommen i debatten på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: mandag 20. august 2018
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. januar 2019 kl. 13:51