Hvad ved lægen om dig? Se det her
Efter et besøg hos lægen eller på hospitalet, kan det nogen gange være svært at huske, hvad der blev fortalt. Nu kan du se og læse, hvad lægen ved om dig.
Senest opdateret: tirsdag 22. januar 2019
På www.sundhed.dk kan du se dine journaler, svar på undersøgelser og dit medicinkort.
I sundhedsjournalen kan du se, hvad lægen har registreret om dig. Se blandt andet, hvornår du har været på skadestuen, dine recepter og hvilken medicin du har købt og journaler fra din læge, speciallæge, tandlæge og fysioterapeut.
Hjemmesiden fungerer bedst på en computer og er mindre brugervenlig på mobiltelefonen.
Du får det fulde overblik
På sundhed.dk kan du blandt andet se:
Journal fra sygehus, egen læge og speciallæger
Adgang til dine personlige journaloplysninger fra de offentlige sygehuse.
Konsultationer hos din praktiserende læge, speciallæge, tandlæge og fysioterapeut.
Du kan også se en oversigt over henvisninger, din læge har skrevet og laboratoriets svar på dine prøve
Dine aftaler
Aftaler med offentlige sygehuse i Region Nordjylland og Midtjylland. Du kan desværre ikke få vist dine aftaler i Region Syddanmark, Sjælland eller Hovedstaden.
Min log
Hvem der har set dine personlige oplysninger på sundhed.dk, og hvilke oplysninger de har set.
Fuldmagter
Oversigt over fuldmagter og mulighed for at give pårørende fuldmagt til at de dine journaler og laboratoriesvar
Organdonation og livstestamente
Dine valg i forbindelse med organdonation om du ønsker at donere ét, flere eller ingen organer i tilfælde af hjernedød
Dine ønsker om behandling, hvis du er uhelbredelig syg eller uafvendeligt døende. Registrering af livstestamente koster 50 kroner
Medicinkortet
Se hvilken medicin, du har fået ordineret af din læge og købt på recept på apoteket. Findes også som app
Log på med NemID
Du skal logge på med NemID for at se dine oplysninger på sundhed.dk.
Hvis du endnu ikke har hentet den smarte nøgleapp til NemID, kan du læse mere om den her.
Se i videoen, hvordan sundhedsjournalen fungerer:
Flere informationer om sundhed på sundhed.dk
Gå på opdagelse på sundhed.dk ved at besøge noget af det mest populære indhold på portalen:
- Patienthåndbogen: Et opslagsværk med mere end 3.000 artikler om symptomer og sygdomme. Findes også som app
- Find behandler: Find en læge, tandlæge eller sygehusafdeling. Findes også som app
- Sundhedstilbud: Kommunale og regionale sundheds- og forebyggelsestilbud fra hele landet
- Patientnetværk: Mulighed for at udveksle erfaringer med andre patienter
Først publiceret: torsdag 15. november 2018
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. januar 2019 kl. 14:06