Regulering af pensionen for januar betyder, at de fleste pensionister har fået lidt mere i pension denne gang.

Fik du mere i pension denne gang? Her er forklaringen

I februar blev folkepensionen efterreguleret og de fleste pensionister fik derfor lidt ekstra ind på kontoen. Se her, hvad din pension bliver resten af året.

Senest opdateret: mandag 24. februar 2020

31. januar i år vedtog Folketinget, at hæve pensionssatserne. Baggrunden for stigningen er højere pensionssatser i pensionsforliget fra november 2018.

Den pension du fik i januar var ikke reguleret endnu, fordi Folketinget endnu ikke havde vedtaget de nye satser.

Derfor får du også regulering for januar med i din pension denne gang, fordi stigningen gælder fra 1. januar.

Din pension denne gang er derfor lidt højere, end den vil være resten af året.

Pensionssatser i 2019

Pensionsatser, hvis du er enlig:

Grundbeløb pr. måned før skat: 6.327 kroner
Pensionstillæg pr. måned før skat: Højst 6.923 kroner
Folkepension pr. måned i alt før skat: Højst 13.250 kroner

Ældrecheck pr. år før skat: Højst 17.600 kroner.
Grænsen for din formue som enlig er 87.900 kroner. Har du mere, får du ingen ældrecheck.

Varmetillæg pr. år: Højst 9.348 kroner

Pensionsatser, hvis du er gift eller samlevende:

Grundbeløb pr. person pr. måned før skat: 6.327 kroner
Pensionstillæg pr. person pr. måned før skat: 3.453 kroner
Folkepension pr. person i alt pr. måned før skat: Højst 9.780 kroner

Ældrecheck pr. person pr. år før skat: Højst 17.600 kroner.
Grænsen for formuen pr. par er 87.900 kroner – det samme beløb som for en enlig. Har I mere, får I ingen ældrecheck.

Varmetillæg pr. år: Højst 7.399 kroner.

Læs mere om tillæg, satser og økonomi på folkepension på www.seniorhåndbogen.dk 

Det betyder Pensionsforliget for din pension

Pensionssatserne stiger i 2019

Satspuljen afskaffes og pensionssatserne skal fremover følge lønudviklingen. Det betyder mere i pension de kommende år.

Du må tjene mere

Hvis du fortsætter med at arbejde, efter du er nået folkepensionsalderen, må du tjene op til 100.000 kroner inden der sker modregning i pensionstillæg eller tillægsprocent.

I 2018 var bundgrænsen 60.000 kroner.

Højere fradragsbeløbet for ældrecheck og pensionstillæg

Fradragsbeløbet for ældrecheck og pensionstillæg er hævet med 15.000 kroner for enlige og 30.000 kroner for par, så færre bliver modregner for indtægter fra pensionsordninger.

Det betyder, at flere pensionister kan få fuld eller delvis ældrecheck og pensionstillæg.

Kontakt Udbetaling Danmark, hvis du har spørgsmål

Har du spørgsmål til din nye pension, kan du kontakt Udbetaling Danmark på telefon 70 12 80 61.

Telefontider:
Mandag: 8:00 – 16:00
Tirsdag: 8:00 – 16:00
Onsdag: 8:00 – 16:00
Torsdag: 8:00 – 18:00
Fredag: 8:00 – 15:00

Beregn din pension i 2019 sammenlignet med 2018

Først publiceret: søndag 3. marts 2019
Artiklen er sidst opdateret mandag 24. februar 2020 kl. 15:43

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.