Pas på: Udbetalinger fra din pension kan koste dig dyrt

En stor pensionsopsparing er ikke i sig selv en garanti for den bedst mulige økonomi som pensionist.

Når opsparingen skal udbetales, kan samspillet mellem skat, offentlige ydelser og investeringer få betydning for, hvor meget der ender på din konto.

For eksempel kan udbetalinger fra private pensioner betyde, at du får mindre i folkepensionens pensionstillæg.

Direktør Kourosh Rasmussen fra rådgivningsfirmaet Penly gennemgår her fem områder, der har betydning for din pensionsøkonomi.

”Din økonomi er ikke den samme som din nabos eller dine kollegers. Derfor er det vigtigt, at du individuelt går den igennem og tager stilling”, siger Kourosh Rasmussen.

1. Private pensioner kan reducere tillægget

En central problemstilling er modregning i folkepensionens pensionstillæg. Blandt andet udbetalinger fra ratepension, livrente og ATP samt visse aktie- og kapitalindkomster kan få tillægget til at falde.

Arbejdsindkomst som løn påvirker derimod hverken folkepensionens grundbeløb eller pensionstillæg.

Lad os antage, at du er enlig pensionist og har 159.200 kroner om året i indkomster, der tæller med ved beregningen af pensionstillægget – for eksempel private pensionsudbetalinger og ATP.

Folkepensionen og eventuel løn tæller ikke med i beløbet.

Med indkomstgrænsen på 99.200 kroner i 2026 ligger du 60.000 kroner over grænsen. Tillægget reduceres med 30,9 procent af det overskydende beløb, svarende til 18.540 kroner om året før skat.

Det svarer til 1.545 kroner mindre hver måned før skat.

”Det er netop samspillet mellem de forskellige indtægter, der gør planlægningen vigtig. Den rette løsning kan være at ændre udbetalingsperioden på din ratepension. Men målet er ikke nødvendigvis at undgå modregning. Det er at få mest muligt ud af sin samlede økonomi gennem pensionisttilværelsen,” siger Kourosh Rasmussen.

2. Pengene skal passe til livet

Når du planlægger udbetalingsrækkefølgen, findes der ikke én model, som er bedst for alle.

Nogle ønsker et større rådighedsbeløb i de første år som pensionist, hvor helbredet og lysten til rejser og aktiviteter ofte er størst.

Andre prioriterer en stabil indkomst langt op i alderen. For mange vil den bedste løsning være en kombination, hvor økonomien tilpasses de forskellige faser af pensionistlivet.

En længere udbetalingsperiode på ratepensionen kan i nogle situationer mindske modregningen. Men lavere årlige udbetalinger skal samtidig passe til dine behov og din øvrige økonomi.

”Det handler også om at have pengene til rådighed på det tidspunkt, hvor du skal bruge dem,” siger Kourosh Rasmussen.

Din planlægning bør derfor omfatte både pensioner, fri opsparing, offentlige ydelser og eventuel friværdi i boligen.

For par skal økonomien ses i sammenhæng, fordi den ene partners indkomst ud over arbejdsindkomst kan påvirke den andens pensionstillæg.

Derfor bør du planlægge dine udbetalinger sammen med din ægtefælle eller samlever.

3. Opsparingsformen har betydning

Planlægningen kan med fordel begynde, inden arbejdslivet slutter.

Aldersopsparing er en mulighed, der er værd at undersøge. Udbetalingen er skatte- og afgiftsfri og modregnes ikke i folkepensionen. Til gengæld er der ikke fradrag for indbetalingerne.

I 2026 er den almindelige indbetalingsgrænse 9.900 kroner. Når der er højst syv år til folkepensionsalderen, kan grænsen være 64.200 kroner.

Visse udbetalinger fra andre pensionsordninger kan dog begrænse muligheden for at bruge den høje grænse.

Hvis de udbetalte penge står på din bankkonto, kan de tælle med i den formue, der har betydning for din ret til ældrecheck og helbredstillæg.

”Det er derfor vigtigt at undersøge, hvordan dine indbetalinger og udbetalinger spiller sammen,” siger Kourosh Rasmussen og fremhæver, at aldersopsparing også kan være relevant efter pensioneringen, hvis pengene først skal bruges senere i livet.

4. Omkostninger skal med i planen

Det er værd at undersøge, hvad det koster at have dine penge placeret i forskellige ordninger.

Gennemgå omkostningerne på alle dine ordninger. Det gælder også pensioner fra tidligere ansættelser, som der ikke længere bliver indbetalt til.

Især små ordninger kan blive belastet af høje omkostninger i forhold til opsparingens størrelse.

Det kan være muligt at spare omkostninger ved at samle dine pensioner. Undersøg samtidig, hvilke rettigheder og garantier du eventuelt mister ved en flytning.

Selv små forskelle i de årlige investeringsomkostninger kan løbe op i betydelige beløb over en pensionisttilværelse på 20-30 år.

5. Tilpas risikoen til, hvornår pengene skal bruges

Investeringsrisikoen bør hænge sammen med udbetalingsplanen.

Det handler både om, hvor store udsving du kan acceptere, og hvornår du skal bruge de enkelte dele af opsparingen. Penge til de første år som pensionist har en anden tidshorisont end penge, du forventer at bruge langt senere.

Undersøg derfor, hvordan dine penge er investeret på tværs af pensioner og øvrig opsparing, og om den samlede risiko passer til din økonomi.

En plan for, hvordan du bruger din opsparing, skal give overblik over udbetalingerne og få økonomien til at passe til dit liv.

Planen bør også kunne tilpasses, når dine behov ændrer sig.

“Vi har en økonomi lige så længe, vi lever, og derfor skal den løbende tilpasses vores behov,” siger Kourosh Rasmussen.

Først publiceret: tirsdag 20. oktober 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 20. oktober 2026 kl. 21:22