Er du lidt for nærig: Fire tips til, hvordan du tager hul på din opsparing
Det kan være en psykologisk barriere at gå fra at samle penge sammen til at bruge af dem. Se hvordan du kommer forbi forhindringerne og får brugt midlerne i tide.
Senest opdateret: mandag 4. maj 2026
Mange seniorer får en stram økonomi, når de går på pension. Men samtidig findes der en betydelig gruppe i den modsatte ende af spektret.
Det er personer, som har sparet mere end rigeligt op. Måske fortsætter de endda med at øge deres formue, selv efter de er gået på pension.
Det kan til dels være rationelt. Nogle får nytte af at efterlade en arv.
”Men der kommer stadig flere beviser for, at mange bruger mindre, end hvad der ville være det bedste for deres egen livskvalitet,” siger økonom og forsker Arna Olafsson fra handelshøjskolen CBS i København.
Bange for gæld
Faglige Seniorers nyhedsbrev har tidligere omtalt Arna Olafssons forskning. Nu har hun også svaret på en række spørgsmål fra redaktionen og giver gode råd om at få taget hul på formuen.
Arna Olafsson siger, at der findes flere grunde til, at nogle seniorer er tilbageholdende med at bruge af deres opsparing.
En af dem er ”aversion mod gæld”. De har fokus på den økonomiske frihed, som de føler, en større opsparing giver dem. De er bange for at miste overblikket, hvis de begynder at bruge flere penge.
Svært at ændre vaner
En anden forklaring er deres vaner. Efter årtiers opsparing til pension og på andre måder kan det være svært at skifte til at bruge af formuen.
”Ifølge almindelig økonomisk teori vil man typisk låne som ung, spare op i midten af livet og derefter gradvist nedbringe sin formue i pensionsalderen. Det udjævner forbrug over livsforløbet. Men i praksis har mange svært ved det sidste skridt med at bruge af formuen,” forklarer Arna Olafsson.
1. Bliv bevidst om dine vaner
Arna Olafsson siger, at det første skridt er at blive opmærksom på sine egne måske skæve måder at tænke på. Ellers risikerer de at komme til automatisk at styre beslutningerne
Mange holder igen uden at tænke over det. Så kommer vanerne til at styre økonomien.
Det skal man gøre op med.
2. Få overblik over økonomien
Dernæst anbefaler Arna Olafsson, at man skaber sig et klart overblik over sin økonomiske situation. Formuen skal omsættes til en bæredygtig årlig forbrugsplan.
”At vide ”jeg kan trygt bruge så mange kroner om året” er langt mere håndgribeligt. Det er psykologisk lettere end blot at forholde sig til en samlet formue, som skal række resten af livet.
For mange kan det være en stor hjælp at inddrage en finansiel rådgiver eller en anden med relevant viden,” mener Arna Olafsson.
3. Brug tommelfingerregel
Nogle økonomer rådgiver om, at man skal planlægge at bruge for eksempel 3-4 procent af den frie formue årligt. Det er for eksempel opsparing i banken, værdipapirer i depot også så videre. Måske også i hvert fald en del af friværdien.
Arna Olafsson siger, at det kan være et godt udgangspunkt. Men det bedste vil være at tilpasse procenterne til den enkeltes situation.
Der skal tages hensyn til blandt andet helbred, forventet levetid, hvad man prioriterer osv. Derfor kan det også her være godt at inddrage en rådgiver. Eventuelt også bankrådgiveren.
4. Tænk mindre på arv
Arna Olafsson nævner, at der findes en vigtig psykologisk dimension. Mange ældre lægger vægt på at efterlade noget til næste generation
”Men det kan være værd at overveje det. Min erfaring og hvad man ofte hører i familier er, at børn og børnebørn sætter langt større pris på fælles oplevelser og tid sammen end på en større arv senere. At anskue beslutningen på den måde kan gøre det lettere at prioritere livskvalitet her og nu,” opfordrer Arna Olafsson.
Først publiceret: tirsdag 21. april 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 4. maj 2026 kl. 10:18
