Fra himlen til helvede: Fik 33.000 hackermails på et døgn

Jeg havde lige været i himlen. Bogstaveligt talt.

Min mand og jeg var landet i København efter en vidunderlig uge i Stockholm og Helsinki. En ferie med lækker mad, magiske museer, små designbutikker og lange gåture med og uden mål. Flyveturen hjem havde været så fredelig, at jeg – som ellers hader at flyve – nød udsigten ud over den finske og svenske skærgård, mens jeg glædede mig over, hvor heldig jeg er.

To timer senere brød helvede løs. Vel ankommet hjemme med kufferten pakket ud skulle jeg bare lige tjekke min mail. 

Først så jeg en mærkelig mail med mit password i emnefeltet. Så en til. Og en til. Pludselig væltede de ind.

Min mailkonto var blevet hacket. Nu kom der også en mail fra Booking.com. Nogen havde bestilt et hotelophold på min regning i Indonesien om en uge. “Glæd dig til dit ophold. Her kan du booke lejebil og sightseeing”, stod der. 

Midt i kaos skiftede Outlook, min mail, sprog fra dansk til vietnamesisk. Andre indstillinger blev ændret, så hundredvis af mine mails blev videresendt til ukendte adresser i hele verden. Telefonen ringede tre gange fra Frankrig. Min Instagram gav besked om uregelmæssig aktivitet i New York.

I en digital orkans øje

Mailene kom så hurtigt, at jeg umuligt kunne følge med. På et tidspunkt modtog jeg tusindvis af dem. Første dag omkring 18.000. Næste dag knap 15.000. 33.000 mails på lidt godt et døgn.

Jeg stod midt i en digital orkan uden at ane, hvordan problemet var opstået, hvor det reelt var henne, og hvad der ville ske om fem minutter (artiklen fortsætter efter billedet).

Sådan så trusselmailen ud

Jeg er normalt ikke typen, der går i panik, men undervejs tabte jeg fatningen et par gange. Nogle gange frøs jeg og kunne intet. Andre gange panikkede jeg og begik fejl. Men lidt efter lidt tog fornuften over, og jeg gav mig til at handle.

Første skridt, som jeg tog få minutter efter, at jeg opdagede angrebet, var at spærre alle mine betalingskort i min bankapp. Dernæst ringede jeg til bankens hotline, som straks tjekkede, om der var gang i flere mistænkelige transaktioner, hvilket der heldigvis ikke var. Vi blev enige om at lukke det kort, der var brugt i Indonesien. Et nyt blev bestilt.

Inden jeg ringede til banken, ændrede jeg koden på min mailkonto. Så var der sat en stopper for, at hackerne kunne foretage flere mystiske indstillinger.

Men det væltede stadigvæk ind med den samme trusselsmail i sort og rød, hvor der stod alt det onde, der ville ske med mig, for nu havde de adgang til alt på min pc og min telefon, hvilket senere viste sig ikke at passe. Men forskrækket som bare pokker blev jeg.

Stor hjælp at hente hos AI

Jeg forsøgte også at ringe til Sikker Digital, som er Styrelsen for Samfundssikkerheds hotline, men der var ikke umiddelbart meget hjælp at hente. Jeg kan ikke udelukke, at min henvendelse var en anelse rablende, da mit stresseniveau var langt ud over det normale (artiklen fortsætter efter billedet).

Udsnit af teksten i trusselmail

Men hjælpen havde jeg lige ved hånden. Foto for foto gennemgik jeg i timevis min mail sammen med ChatGPT (kunstig intelligens værktøj). Vi fandt de indstillinger, der sendte mail videre til besynderlige adresser og fik dem slettet. Vi fik skiftet sprog fra vietnamesisk til dansk. Fik indført et ekstra led af godkendelse på Instagram og Facebook.

Dagen efter fik vi endelig stoppet tsunamien af mails, og vi fik lukket min Booking-konto helt. Jeg bruger den meget, da jeg elsker at arrangere rejser, og der havde jeg sagt ja til, at de måtte gemme mine kortoplysninger.

Superpraktisk, men det gør jeg aldrig mere.

Jeg følte mig dybt krænket

Efter fire timer fredag, to timer lørdag og en time søndag, var alt roligt. Men min hjerne sydede og kogte. I processen opdagede jeg noget, som mange måske kan genkende: Når man bliver maksimalt presset, bliver selv de simpleste digitale opgaver svære. Man tvivler på sig selv. Har jeg nu gjort det rigtigt? Er det den rigtige konto? Hvad var nu koden? Hvorfor virker det ikke? Hvorfor er jeg så dum?

Det værste var egentlig ikke frygten for de 243 kroner, som hackerne nåede at koste mig i et afbestillingsgebyr (men som banken siden gav mig tilbage efter en indsigelse). Det værste var følelsen af magtesløshed. At nogen havde været inde i mit digitale hjem uden invitation. At nogen sad ude i verden og brugte min identitet til deres egne, kriminelle formål.

At jeg ikke vidste, hvad de nu vidste om mig.

Jeg følte og føler mig stadigvæk krænket. Som om nogen har rodet i mine skuffer og skabe, læst mine breve og flyttet rundt på tingene, mens jeg var væk. Hvilket de jo faktisk også havde. Bare digitalt.

Hvorfor skete det?

Når jeg har fortalt historien til venner og familie, har det første spørgsmål været: Hvorfor skete det? En ven kom uforvarende til at spørge: Hvad har du gjort? Lige netop det spørgsmål skal man aldrig stille et offer for kriminalitet, herunder hacking.

Jeg nærmest råbte: JAMEN, JEG HAR JO IKKE GJORT NOGET.

Svaret er, at jeg ikke ved præcis, hvordan det skete. Det irriterer mig grænseløst. Jeg vil gerne kende årsagen. Have en skurk. En forklaring. En fejl, jeg kan lære af. Men sandheden er, at jeg nok aldrig får det fulde svar.

Ifølge både min egen research og det firma, vi hyrede for at booste sikkerheden og tjekke for lækager, er det mest sandsynlige, at mine oplysninger på et tidspunkt er blevet lækket i et datalæk et sted på nettet, formentlig i 2025. Mailadresse og et gammelt kodeord kan være endt i en database, som kriminelle har købt. Derefter arbejder store slyngelcomputere på højtryk for at finde sandsynlige password og derefter sende trusselsmails mm.

De holder aldrig op, de sover ikke, de bliver aldrig trætte, de holder ingen pauser.

Kunne jeg have gjort noget anderledes? Måske. Vi kan altid være mere forsigtige. Men jeg nægter at påtage mig skylden for, at kriminelle forsøger at stjæle min identitet. Ansvaret ligger hos dem, ikke hos mig.

Så kom man lige i himlen igen

I dag er der ro i min digitale verden, men frygten sidder stadig i kroppen. Hver gang, der tikker en underlig mail ind – og det sker ofte – kigger jeg en ekstra gang med let forhøjet puls. Når telefonen ringer fra et ukendt nummer, trækker min mave sig sammen, og hovedet tænder for kogeprocessen (artiklen fortsætter efter boksen).

Nu tager jeg slet ikke opkald fra numre, som jeg ikke kender. Hvis ukendte vil mig noget, må de lægge en besked på telefonsvareren eller sende en sms.

Trykket letter forhåbentlig snart. Men oplevelsen har lært mig, at vores digitale liv er blevet lige så personligt som vores fysiske hjem. Og når nogen bryder ind, tager det lang tid, før man føler sig tryg igen.

Til gengæld har jeg genopdaget glæden ved en god bog. På papir. Her bliver jeg kun angrebet af de vilde, vanvittige og spøjse billeder, som dygtige forfattere kan skabe i vores hoveder.

Himmelsk heldig føler jeg mig igen. Akkurat som den digitale orkan havde lagt sig, fik jeg besked om, at mit første barnebarn melder sin ankomst til jul.

Offer for indentitets-tyveri

Hvis du har været offer for digital svindel og har behov for nogen at snakke med, kan du kontakte Offerrådgivningen på tlf. 116 006 

Ordforklaring: Hvad er det datalæk?

Et datalæk betyder, at oplysninger fra en organisation, hjemmeside, app eller tjeneste er lækket og muligvis havnet i de forkerte hænder. Det kan være e-mailadresser, telefonnumre, brugernavne, adgangskoder og andre personlige oplysninger.

Mange opdager først et datalæk længe efter, at oplysningerne er blevet lækket. Svindlere kan bruge lækkede oplysninger til phishing, falske beskeder, kontoovertagelser og målrettede svindelforsøg.

Tjek om dine data er lækket her

Kilde: Svindelstopper.dk

Først publiceret: torsdag 2. juli 2026
Artiklen er sidst opdateret torsdag 2. juli 2026 kl. 15:07