En ældre kvinde med briller sidder ved et bord og rækker sig fremad, mens hun smiler. Hun har en åben bog foran sig, og i forgrunden ses refleksioner af digital tekst og skærmbilledet fra en mobil med en Fup-sms.

Modtagerne af de falske beskeder bliver typisk bedt om at klikke på et link og indtaste personlige oplysninger.

Pas på mobilen: Fup-sms’er slår ny rekord

Politiet modtog 1.367 anmeldelser om svindel via sms i juni. Det er det højeste antal nogensinde på en enkelt måned. Se hvordan du tjekker en mistænkelig sms på din telefon.

Senest opdateret: torsdag 2. juli 2026

Juni har budt på mange anmeldelser om falske sms’er, hvor kriminelle forsøger at lokke personlige oplysninger ud af danskerne.

Det viser data, som National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har trukket fra politiets sagsstyringssystem Polsas.

I juni måned er der registreret 1367 anmeldelser om svindelforsøg per sms, som også går under navnet smishing – en sammentrækning af “sms” og “phishing”.

En sms på dansk lyder således: SUNDHED: Opdater dit sundhedskort nu via dette link for at sikre, at du fortsat har dækning på din mobiltelefon: https://sundhedsinfo.com. Vær opmærksom på svindelsms’er.
Eksempel på fup-sms

Tallet er det højeste, som Nationalt Center for It-Kriminalitet (NCIK) hidtil har målt. Det fortæller Kresten Munksgaard.

Han er afdelingsleder for Forebyggelse, Analyse og Digital Patruljering hos NCIK, som hører under NSK.

“Det vi har set, er, at juni nu er den måned, hvor vi har modtaget flest anmeldelser om falske sms-beskeder, siden vi begyndte at måle på det,” siger han.

Til sammenligning er der registreret henholdsvis 445 og 394 anmeldelser i april og maj måned. I juni sidste år var der tale om 187 anmeldelser ifølge tallene fra Polsas.

“Helt banalt skyldes det, at der er kriminelle, som lige nu sender uforholdsmæssigt mange falske sms’er ud til danskerne,” siger Kresten Munksgaard.

Flere i omløb

Han fortæller, at NCIK har set eksempler på, at de kriminelle udgiver sig for at komme fra parkeringsselskaber som Q-Park og Apcoa, pakkefirmaet Dao og appen Min Læge.

Samtidig er det politiets formodning, at der reelt er flere sms’er i omløb, end dem der bliver anmeldt.

“Vi ved jo, at der er rigtig mange danskere, som ikke anmelder det til os, fordi de heldigvis ikke indtaster deres oplysninger,” lyder det fra Kresten Munksgaard.

Modtagerne af de falske beskeder bliver typisk bedt om at klikke på et link og indtaste personlige oplysninger.

Generelt opfordrer Kresten Munksgaard til, at man lader være med at klikke på links, man modtager per sms eller mail.

“Det er meget vigtigt, at man vænner sig til – i stedet for at klikke på et link i en sms – så går man ind i sin browser og finder hovedhjemmesiden. Her vil virksomhederne typisk også være gode til at advare om, hvis der er svindel-sms’er, der florerer,” siger han.

Er uheldet ude

Er uheldet ude, er det typisk et udfordrende arbejde for politiet at efterforske sagerne.

“Det er rigtigt svært for politiet at opklare de her sager, særligt hvis man ikke har lidt et tab. Har man lidt et tab, så er der nogle gange et pengespor, man kan undersøge videre,” lyder det.

Antallet af anmeldelser om falske sms’er er blevet målt hos NCIK siden januar 2022.

Dataudtrækket bygger på de søgenøgler, som politiet bruger i sagsstyringssystemet Polsas.

Sådan tjekker du en mistænkelig sms

Søgenøglerne er ikke oprettet til statistik, og det er derfor ikke sikkert, at alle anmeldelser om smishing er inkluderet i dataudtrækket. Derfor er opgørelsen forbundet med en vis usikkerhed.

  1. Stop op, hvis du bliver presset
    Svindelbeskeder forsøger ofte at skabe panik: En pakke returneres, dit kort spærres, eller du skal betale straks.
  2. Klik ikke på linket
    Åbn selv den officielle app, eller skriv virksomhedens webadresse direkte i browseren.
  3. Se efter krav om oplysninger eller betaling
    Vær særligt skeptisk, hvis du bliver bedt om MitID, kortoplysninger, adgangskoder eller en mindre betaling.
  4. Tjek afsenderen – men stol ikke blindt på navnet
    En falsk sms kan godt placere sig i samme beskedtråd som ægte beskeder fra eksempelvis banken eller PostNord.
  5. Se kritisk på linket og sproget
    Mærkelige webadresser, stavefejl og usædvanlige formuleringer er advarselstegn. Men moderne fupbeskeder kan også være fejlfrit skrevet.
  6. Kontakt afsenderen ad en anden vej
    Ring til det officielle hovednummer eller log ind via den rigtige app. Besvar ikke sms’en.

Har du modtaget en mistænkelig sms?

Har du prøvet at få en mistænkelig sms? Så vis den og fortæl, hvordan du så, det var svindel – på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: torsdag 2. juli 2026
Artiklen er sidst opdateret torsdag 2. juli 2026 kl. 11:43

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Tilmeld nyheder fra Faglig Seniorer og vind en flaske 'Alder Bedste Bitter'

  • This field is hidden when viewing the form