Nedsparingsplan giver overblik: Mange seniorer kan forbruge flere penge
Danskerne hæver tit planmæssigt fra deres pensionsopsparing, men de kunne få råd til større forbrug, hvis de desuden tærer på deres frie midler. En nedsparingsplan kan også sikre, at udbetalingen fra folkepension stiger.
Senest opdateret: fredag 29. november 2024
Danskerne betaler stadig flere milliarder i boafgift (arveafgift). Det skyldes ikke mindst, at mange seniorer ikke selv får brugt deres penge i tide, inden de dør.
Nogle synes, at det er fint nok, at der er penge til næste generation. Men mange er alt for sparsommelige og kunne selv få glæde af midlerne.
En stor part holder igen, fordi de er usikre på, om der nu er penge nok til resten af livet. Løsningen på det er en nedsparingsplan.
Så meget betaler vi i boafgift
Så mange milliarder betaler danskere i boafgift (arveafgift) – og det kan nedsættes ved at bruge flere penge i levende live …
2014 3.848.349 kroner
2015 5.176.820 kroner
2016 4.239.572 kroner
2017 4.367.530 kroner
2018 4.809.939 kroner
2019 8.570.558 kroner
2020 6.675.507 kroner
2021 6.616.146 kroner
2022 7.444.426 kroner
2023 6.715.966 kroner
Kilde: Danmarks Statistik – statens indtægter kan variere fra år til år, afhængig om der dør en eller flere meget velhavende.
Mere i folkepension
En nedsparingsplan giver overblik og sikkerhed. Men den fører også ofte til, at seniorer får udbetalt mere fra det offentlige i pensionstillæg.
Det viser en analyse fra virksomheden Penly, der yder finansiel rådgivning, Firmaet bistår blandt andet med at opstille nedsparingsplaner.
Tusinder af kroner at tjene
Undersøgelsen bygger på 325 nedsparingsplaner. Gennemsnitsalderen for deltagerne var 55 år. De havde i snit opsparet knap 2 millioner kroner til pension.
Nedsparingsplaner vil give den største del af dem en årlig gevinst på 9.000 kroner, når de går pension. Men en betydelig del vil kunne få udbetalt over 30.000 kroner mere om året.
De beløb er efter skat. Der er også taget højde for inflationen.
Det kan være en god idé at lægge en nedsparingsplan allerede cirka ti år før pensionering. Men sådan en plan kan være lige så vigtig for personer, der allerede er gået på pension.
Sådan gør du
Fidusen er ikke mindst at få udbetalt mere i folkepensionens pensionstillæg. Den er i 2024 på lidt over 8.000 kroner månedligt for enlige og lidt over 4.100 kroner månedligt for hver person i et par.
Men pensionstillægget bliver gradvist nedsat, hvis en enlig får udbetalt over 93.000 kroner årligt fra blandt andet arbejdsmarkedspension og privat pension. For par begynder nedtrapningen ved indkomster over 187.000 kroner.
En nedsparingsplan kan blandt andet indeholde, at stadig arbejdende seniorer skal sætte mere ind på alderspension og aktiesparekonti. Udbetalinger fra dem har nemlig ingen betydning for størrelsen af pensionstillæg.
Brug de frie midler
Men en nedsparingsplan kan også sikre, at seniorer trygt kan tage hul på at bruge af deres frie midler. Det er for eksempel opsparing i banken, friværdi i fast ejendom og desuden aktier og obligationer i private depoter uden for pensionsordninger.
En undersøgelse viser, at mange seniorer spiser planmæssigt af deres pensionsopsparing. Men de tager kun i begrænset grad hul på at anvende frie midler. Hvis de gjorde det, ville nogle ligefrem kunne få et større forbrug, end de havde råd til, da de arbejdede.
Det danske pensionssystem er så veludbygget i dag, at mange efter pensionering har en indtægt på 70-80 % af, hvad de havde i løn på deres arbejde. Men hvis de også brugte af frie midler, ville mange kunne få 20 % mere i dækning.
Hvorfor bruger de ikke pengene?
Analysen er gennemført af forskere fra handelshøjskolen CBS i København, blandt andre professor Jesper Rangvid og lektor Henrik Ramlau-Hansen. De undrer sig over, at seniorer er så tilbageholdende med at bruge af deres frie midler.
”Måske folk ønsker at holde en buffer mod uforudsete chok. Måske folk ønsker at efterlade en betydelig del af deres frie formue som arv. Måske folk lever efter simple regler såsom at forbruge ud af løbende indkomst og ikke tage højde for formuen i forbrugsbeslutninger. Vi ved det ikke, skriver forskerne i bladet Finans/Invest.
“Vores analyser illustrerer dog, at hvis folk måtte vælge at realisere en del af deres frie formue som en supplerende pension, kan det give betydelige ekstra forbrugsmuligheder. Om folk så reelt ønsker at veksle deres formue til forbrug, er et andet spørgsmål.”
Plan giver indre ro
En nedsparingsplan kan helt konkret fortælle, i hvilken rækkefølge en seniors opsparinger skal udbetales, så man får mest muligt ud af sine penge. Den kan også sætte fokus på at begrænse omkostninger ved investering af pengene og på risiko.
”Det er er godt at få flere penge mellem hænderne som pensionist. Men mange af vores kunder fremhæver også den indre ro og overblik, de får over deres pensionsøkonomi og forbrugsmuligheder, som en lige så vigtig gevinst ved at lave en nedsparingsplan,” siger direktør Kourosh Rasmussen fra virksomheden Penly.
Gratis pensionstjek
Faglige Seniorer og rådgivningsfirmaet Penly har et samarbejde, der giver dig mulighed for at bestille en gratis gennemgang af dine pensioner med en uvildig rådgiver.
Få hjælp til at lave en pensionsplan og optimere din udbetaling, så du kan følge dine drømme, når du går på pension.
Den rette planlægning kan give dig op til 99.948 kroner om året (2025) ekstra om året i form af pensionstillæg.
- Gå til Penlys hjemmeside her
- Opret en profil og hent dine pensionsdata via MitID-login. Data behandles naturligvis fortroligt.
- Penly giver dig også mulighed for 15 minutters gratis og personlig gennemgang af din pension med en ekstern og uvildig rådgiver.
- Da Faglige Seniorer og Penly har et samarbejde, kan du spare op til 33,3 %, hvis du vil have efterfølgende rådgivning.
Først publiceret: mandag 18. november 2024
Artiklen er sidst opdateret fredag 29. november 2024 kl. 22:44
