Nogle pensionister sparer for meget – og lever for lidt: Er det dig jer?
Det er en gåde, hvorfor en del seniorer ikke bruger mere af deres frie opsparing, efter de har forladt arbejdet. Det kan ende med alt for meget arv. Sådan ændrer du, så du får et rigere liv.
Senest opdateret: onsdag 25. marts 2026
De fleste danskere bruger hele arbejdslivet på at spare op til pension. Men når de forlader arbejdet, sker der noget mærkeligt: Mange fortsætter med at spare – i stedet for at bruge.
De fleste sætter gang i udbetaling af i hvert fald nogle af deres pensionsordninger. Men de får ikke brugt så meget af deres øvrige formue, for eksempel opsparing i banken.
Økonomen Arna Olafsson fra handelshøjskolen CBS i København har sammen med kolleger set på gåden. De viser, at en del pensionister faktisk øger deres opsparing og nedbringer gæld, selv om indkomsten falder.
Det strider mod den klassiske økonomiske logik: Man burde spare op før pension – og bruge pengene bagefter.
Forbruget falder mere end nødvendigt
Noget af forklaringen er simpel: Pensionister har ikke længere udgifter til transport og arbejde.
De har også tid til selv at lave flere ting, for eksempel at lave mad, reparationer og husholdning. De har en mere rolig hverdag med mulighed for at finde billigere varer.
Men forskningen viser, at det ikke forklarer det hele. For mange falder forbruget mere end nødvendigt.
Danskere har faktisk pengene
Arna Olafsson og hendes kolleger har set på tal fra Island, USA og Tyskland. Men situationen er den samme i Danmark.
Andre CBS-økonomer som Henrik Ramlau-Hansen og Jesper Rangvid har tidligere vist, at mange ældre danskere samlet set har meget store formuer. Det gælder ikke mindst friværdi i bolig, som de godt kunne gnave af
Økonomerne viser, at mange kunne forbruge langt mere i pensionstilværelsen. For mange er problemet ikke mangel på penge – men at de ikke bliver brugt.
Økonomer rundt i verden er begyndt at kalde det ”pensionsgåden” eller ”pensionsparadokset”.
Frygten for at løbe tør
Den vigtigste forklaring på tilbageholdenheden er usikkerhed. Mange pensionister tænker:
- Bliver vi meget gamle, og risikerer vi så at løbe tør for penge?
- Hvad hvis vi får brug for mere medicin og pleje?
- Kan økonomien ændre sig i verden og Danmark – efter corona så vi, at prisstigninger pludselig kan eksplodere?
Arna Olafsson viser, at udgifterne til medicin og behandling stiger mindre efter pensionering, end mange venter. Folkepension, ATP og mange pensionsordninger er livsvarige udbetalinger, så risikoen for at pengene slipper op er begrænset.
Og der kan komme dyk på aktiemarkeder i perioder, men i det lange stræk vokser samfundsøkonomien.
Når forsigtighed bliver for dyr
Forsigtighed er i sig selv fornuftig. Men den kan blive for dyr, hvis den betyder, at man ikke får brugt pengene på det, der giver værdi i livet.
Penge i banken giver tryghed. Men penge, der bliver brugt, giver ofte et rigere liv, viser forskning.
Forskning i livskvalitet viser, at ældre ofte får større tilfredshed af oplevelser end af at spare videre.
Arv kan være overvurderet
Mange pensionister vil gerne efterlade arv til deres børn eller andre. Men undersøgelser viser, at mange ældre overvurderer, hvor meget arv børnene behøver. Statistikker viser, at de fleste først arver, når de selv er i alderen 55-65 år og er langt i deres eget liv.
Og det kan være børn eller andre slægtninge ser anderledes på det. De ønsker, at forældrene lever et godt seniorliv. De vil ofte hellere have tid sammen med de ældre og oplevelser, for eksempel familierejser.
De vil måske også hellere have lidt hjælp undervejs, frem for en stor arv til sidst. Tænk desuden på, at børn skal betale 15 % i boafgift af arv over en bundgrænse – der er ingen statsafgift på en sommerferie sammen på Kreta, en sommerhustur eller et restaurantbesøg.
Du kan også give afgiftsfrie gaver til familien.
Tre tegn på at du måske sparer for meget
- Du kan overveje din situation, hvis din frie formue i bank, værdipapirer og andet vokser år for år.
- Eller hvis du kun lever af pensionsudbetalinger og ikke bruger af anden opsparing.
- Det kan også være et faresignal, hvis du udsætter ting, du egentlig gerne vil. Måske er det pludselig for sent.
Sådan kan du ændre det
Det handler ikke om at bruge alle pengene – men om at finde en balance. Et vigtigt punkt er hvert år at bruge lidt af den frie formue i banken, værdipapirer og andet.
En tommelfingerregel kan være, at man bruger omkring tre-fire procent af sin frie opsparing årligt. Det giver et stabilt niveau, samtidig med at midlerne alligevel strækker til mange år.
Lav en opgørelse af din likvide formue og anden fri formue ved nytår og sats på at få brugt mindst 3-4 % i det næste år.
Brug af boligen
En anden mulighed er at gøre boligen til en del af del af økonomien
Stop afdrag på lån, ta’ pensionistlån til grundskyld osv.
Et eksempel: Du har en bolig, der kan sælges for 3 millioner, og du skylder 1 million. Pensionister kan i mange tilfælde låne op til 60 % af værdien = 1,8 millioner. Dermed er der 800.000 kr. bundet i ejendommen, og dem kan du frigøre og bruge af.
Gratis 15 minutters tjek af dine pensioner
Faglige Seniorer og pensionsrådgivningsfirmaet Penly har et samarbejde, der giver dig mulighed for bestille en gratis gennemgang af dine pensioner med en uvildig rådgiver.
Først publiceret: mandag 23. marts 2026
Artiklen er sidst opdateret onsdag 25. marts 2026 kl. 09:51
