Se hvor meget, der kan gives i afgiftsfrie gaver.

Giv gaver til familien i tide: Du risikerer, det bliver for sent og koster afgift

Seniorer kan ikke på deres sidste dage på jorden give penge til børn, børnebørn og andre og derved undgå, at der skal betales arveafgift. Dom i Højesteret gør, at der skal planlægges i god tid.

Senest opdateret: tirsdag 19. december 2023

Forældre kan i år skattefrit give hver af deres børn og børnebørn op til 71.500 kr. i gave. Men de skal gøre det i tide. Det dur ikke at vente, til kort før døden banker på.

Det er konsekvensen af en dom i Højesteret. Den fører til, at arvingerne efter en mand nu skal betale boafgift af de penge, som de fik i gaver kort før hans død.

Var pengene udbetalt tidligere, kunne det være gjort, uden at Skattestyrelsen blandede sig. Så skulle der heller ikke være betalt gaveafgift.

”Det er vigtigt at give den slags gaver i tide,” konkluderer advokat Jens H. Bangsgaard fra advokatfirmaet Dahls afdeling i Herning.

Giv gaver inden nytår

Sygdomsforløbet

Den 77-årige mand havde været indlagt på hospital i Viborg på grund af lungebetændelse. Derefter blev han udskrevet til det plejehjem, hvor han boede.

Et stykke tid efter besøgte en søn sin far. De aftalte, at der skulle overføres penge til hver af seks børnebørn – på det tidspunkt var den skattefrie grænse 68.700 kr. Desuden skulle to svigerbørn have hver 24.000, som var det beløb, de kunne få dengang uden afgift.

Sønnen udførte overførslerne tre dage senere efter fuldmagt fra sin far. Yderligere to dage senere dør den ældre mand.

Sådan undgår du at betale skat af afdødes gæld

Sådan mener domstolene

Skifteretten i Viborg bestemte, at der skulle betales boafgift af det samlede overførte beløb til børnebørn og svigerbørn på lidt over 460.000 kr. Afgørelsen henregner pengene til det, der kaldes ”dødslejegaver”, og som der gælder særlige regler for.

Højesteret godkender beslutningen fra skifteretten. Det sker blandt andet ud fra plejehjemsjournalen.

Den viser, at sønnen var klar over, at hans fars tilstand var kritisk. Han vidste, at faderens død kunne være nært forestående.

Gaver givet kort før dødsfald skulle medregnes ved opgørelse af boafgift

Stor part som gave

Det var halvdelen af den afdødes formue, der gik til gaver. Ved at give dem kort før dødsfaldet kunne det være et forsøg på at undgå boafgift af pengene.

Jens H. Bangsgaard siger, at det ikke så sjældent sker, at en afdød person kort før sin død har givet gaver til typisk børn, børnebørn og svigerbørn. Beløbene ligger typisk under bundgrænsen for gaveafgift.

”Men skifteretten kan altså sige, at gaverne er givet så kort inden dødsfaldet, at der skal betales boafgift. Overvejer seniorer at give penge til familien, skal de altså ikke vente for længe,” råder Jens H. Bangsgaard.

Kan boafgiften undgås ved at give gaver kort før dødsfaldet?

Sådan med dødslejegaver

Boafgiften ved arv til børn, børnebørn og andre i nærmeste familie er 15 %. Det er akkurat samme procentsats, som de pågældende skal betale, hvis de får gaver over de skattefrie grænser.

Arveloven har særlige regler om dødslejegaver. De er indført for blandt andet at håndtere eventuel splid mellem arvinger.

Hvis for eksempel en mor kort før sin død giver særlige gaver til et af sine børn, og de ikke fremgår af et testamente, så kan søskende gøre indsigelse. Det kan føre til, at gaven skal gives tilbage til boet.

Skattemæssig optimering ved arv

Beskatning af store dødsboer

Højesteret har tidligere afgjort en anden sag om dødslejegaver. Den handlede om, hvorvidt selve dødsboet skulle beskattes. Det skal det, hvis dets nettoformue (formue fratrukket gælden) eller samlede aktiver (ejendele) overstiger en grænse på 3.160.900 kr.

En formuende kvinde havde kort før din død overført penge, aktier og anparter til sin søn for over 20 millioner. Dermed kom formue og aktiver i dødsboet ned under grænsen på de cirka 3 millioner.

Gaveafgift i gave

Skattestyrelsen mente, at de overførte værdier skulle medregnes, så der skulle betales skat af dødsboet. Men det afviste Højesteret.

Til gengæld skulle der betales gaveafgift af millionbeløbet. Men den regning havde moderen betalt inden sin død.

Højesterets dom om dødsbobeskatning

Så meget kan der gives i afgiftsfrie gaver

  • Børn, stedbørn, børnebørn og oldebørn kan modtage op til 71.500 kr. i år og i 2024 stiger beløbet til 74.100 kr. En far og en mor kan hver især give de 71.500 kr. til hver modtager.
  • Forældre, samlever/bofælle, plejebørn og afdøde børns og stedbørns ægtefælle kan også modtage op til 71.500 i år og 74.100 kr. næste år.
  • Svigerbørn kan modtage op til 25.000 kr. i år, og det stiger til 25.900 næste år.
  • Du kan som hovedregel frit give gaver til din ægtefælle, selv om beløbet overstiger det afgiftsfrie beløb. Det gælder dog ikke, hvis ægteskabet er ophørt ved separation/skilsmisse, når gaven modtages.
  • Hvis der gives højere beløb end grænserne, skal det indberettes til Skattestyrelsen
  • Giver du gaver til andre end dine nærmeste familiemedlemmer for eksempel dine søskende, nevø/niece eller ven, skal I ikke indsende en gaveanmeldelsesblanket eller betale gaveafgift af gavebeløbet, medmindre I har haft fælles bopæl i de sidste to år, før gaven er givet. Modtageren skal i stedet skrive gavebeløbet (gavens værdi) på sin årsopgørelse i rubrik 20 (Anden personlig indkomst).
  • Almindelige gaver til jul, fødselsdag, barnedåb, konfirmation, bryllup, ved fratrædelse, jubilæer, lignende lejlighedsgaver og reklamegaver af beskeden værdi er skattefrie.

Gaver – så meget må du give

Først publiceret: mandag 11. december 2023
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 19. december 2023 kl. 11:20

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.