De æder af din opsparing: Store forskelle på pensionsselskabers omkostninger
Nogle pensionsselskaber tager op til fire gange så meget i omkostninger som andre. Derfor kan det være værd at undersøge, om din opsparing kan flyttes, så der kan blive mere til dig selv.
Senest opdateret: onsdag 3. juni 2026
Nogle pensionsselskaber har omkostninger, som er dobbelt så store som deres konkurrenter. I enkelte tilfælde tager pensionsforvalterne op til fire gange så meget som andre.
Det viser nye tal, som Faglige Seniorers nyhedsbrev har samlet sammen
Derfor kan mange pensionsopsparere spare store beløb, hvis de kan og vil flytte deres opsparing. Det har en hel del faktisk mulighed for.
I hvert fald i forbindelse med skift af job kan der være mulighed for at flytte selskab. Når man holder op med at arbejde, er der i mange tilfælde på samme måde mulighed for selv at vælge selskab.
I nogle selskaber kan det også lade sig gøre på andre tidspunkter. Hvis du er interesseret i et skift så spørg om det kan lade sig gøre hos det selskab, hvor du har din opsparing nu, og det selskab hvor du gerne vil hen.
Det er altid vigtigt at undersøge, om man mister garantier eller forsikringsdækninger ved et skift.
Læs også: Rådgiver: Tjek alle udgifter hos pensionsselskaber
Gevinsten ved lave omkostninger
Lavere omkostninger betyder, at kunden eller medlemmet får flere penge udbetalt i pension. Hvis en person med en opsparing på for eksempel en million får halveret omkostningen fra 1,0 % til 0,5 % årligt, så er det 5.000 kroner sparet – hvert år.
Nogle pensionsselskaber forklarer, at det er vigtigere at se på afkast i stedet for omkostninger. Men pensionsforvaltere med høje omkostninger kan ikke garantere, at de vil tjene flere penge i de kommende år.
Omkostningerne er derimod noget af det eneste, som kunder eller medlemmer selv har mulighed for at kontrollere. Hver sparet krone er en gevinst.
To typer – begge med store forskelle
Investeringsrådgiver Nikolaj Holdt Mikkelsen samler hver måned tal for, hvor meget pensionsselskaber skaffer i afkast, men også for deres årlige omkostninger. Han opgør det for ordninger med det, der kaldes markedsrente, som der i dag betales flest penge ind på.
Flytning af pension? Tjek dette
Det skal du undersøge før flytning af pension
- Mister du garantier?
- Mister du forsikringer?
- Er der flyttegebyr?
- Er afkast historisk højere/lavere?
- Er risikoen anderledes?
Der findes også selskaber, hvor kunder får det, der kaldes gennemsnitsrente eller garantirente. Her har Faglige Seniorers nyhedsbrev fundet de nyeste tal for omkostninger.
For begge typer er der store forskelle på omkostningerne. Nogle selskaber tager væsentlig flere penge end andre for deres arbejde.
Større risiko – større omkostninger
Mange selskaber med markedsrente har forskellige muligheder for, hvordan en kunde eller et medlem vil investere. Om det skal være med høj risiko, mellemrisiko eller lav risiko.
Omkostningerne er størst ved den høje og lavest ved den lave. Ofte skruer selskaber selv ned for kunders eller medlemmers risiko, når de nærmer sig pensionsalderen og også efter pensionstidspunktet. Tabellen nedenfor er for medlemmer/kunder med fem år til pensionstidspunkt.
Nikolaj Holdt Mikkelsen beregner også omkostninger for personer, som er fem år inde i deres pensionsudbetaling. Her er omkostningerne typisk en smule lavere.
Forklaring på forskelle
Omkostninger kan sammenlignes mellem selskaberne inden for hver af de to hovedtyper. Nikolaj Holdt Mikkelsen siger, at ordninger med gennemsnitsrente derimod kan være svære at sammenligne med dem med markedsrente, fordi de er opbygget forskelligt.
Han peger også på, at forskellene i omkostninger kan hænge sammen med, at selskaberne har forskellige strategier. De kan også have forskellige garanti-elementer.
Nogle selskaber bruger flere eksperter og mere avancerede investeringer. Det kan give højere omkostninger — og nogle gange også højere afkast.
Men flere undersøgelser har vist, at dyr aktiv forvaltning ofte ikke giver bedre afkast, efter omkostningerne er betalt.
Brian & Susanne følger alt om seniorøkonomi. Få vores nyhedsbrev gratis. Tilmeld dig her.
Sådan er omkostningerne
Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP) – 5 år til pensionering
|
Pensionsprodukt – risiko |
Moderat |
Høj |
Lav |
|
AP Basis |
0,40 |
0,40 |
0,40 |
|
Velliv Index |
0,50 |
0,50 |
0,50 |
|
Pædagogernes Pension |
0,52 |
||
|
P+ |
0,54 |
0,58 |
0,50 |
|
P+ Bæredygtig |
0,56 |
0,59 |
0,52 |
|
Pensiondanmark |
0,59 |
0,63 |
0,45 |
|
AkademikerPension |
0,60 |
0,62 |
0,55 |
|
Sampension |
0,65 |
0,64 |
0,57 |
|
Nordea Pension Mix |
0,73 |
0,70 |
0,76 |
|
PFA+ |
0,75 |
0,80 |
0,71 |
|
PFA Klima+ |
0,75 |
0,80 |
0,71 |
|
Industriens Pension |
0,76 |
||
|
Velliv Aktiv |
0,81 |
0,86 |
0,73 |
|
AP Active |
0,83 |
0,92 |
0,75 |
|
Danica Ansvarligt Valg |
0,89 |
0,99 |
0,79 |
|
Nordea Pension Formålspension |
0,90 |
0,96 |
0,85 |
|
Danica Balance |
0,90 |
1,02 |
0,80 |
|
Nordea Pension Profilpension |
0,93 |
1,04 |
0,79 |
|
AP Omtanke |
0,93 |
1,02 |
0,85 |
|
Velliv Aftryk |
0,97 |
0,99 |
0,96 |
|
AP Select |
1,11 |
||
|
Gennemsnit |
0,71 |
0,78 |
0,68 |
Kilde: Analysehuset Nikolaj Holdt Mikkelsen
Sådan med gennemsnitsrente/garantirente
Omkostningerne for pensionsordninger med gennemsnitsrente/garantirente er hentet fra branchens sammenligningsside ”Fakta om Pension”.
Der er taget udgangspunkt i en pensionist. Han eller hun har en pensionsopsparing på 1.000.000 kr.
For andre aldre og andre opsparinger kan omkostningerne se lidt anderledes ud. Du kan eventuelt selv indtaste tal på “Fakta om Pension”
|
Gennemsnitsrente Årlige Omkostninger i Procent – ÅOP |
|
|
Selskab |
ÅOP |
|
Sampension |
0,5 |
|
Pensam |
0,6 |
|
P+ Pensionskassen for Akademikere |
0,6 |
|
Akademikerpension |
0,7 |
|
Lærernes Pension |
0,7 |
|
Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og dyrlæger |
0,9 |
|
PKA – farmakonomer |
0,9 |
|
Pensionskassen Arkitekter og Designere |
0,9 |
|
AP Pension |
0,9 |
|
PKA – socialrådgivere, socialpædagoger og kontorpersonale |
1,0 |
|
PKA – sundhedsfaglige |
1,0 |
|
PKA – sygeplejersker og lægesekretærer |
1,0 |
|
Lægernes Pension og bank |
1,0 |
|
Velliv |
1,4 |
|
Danica |
1,4 |
|
PFA |
1,5 |
|
Norli |
1,6 |
|
Nordea Pension |
2,0 |
|
Kilde: Fakta om Pension |
|
Først publiceret: tirsdag 19. maj 2026
Artiklen er sidst opdateret onsdag 3. juni 2026 kl. 08:15