Investering af pension og frie midler: Undgå fem dyre fejl
Mange bestemmer i dag selv, hvilke værdipapirer der skal indkøbes til deres ordninger og opsparing, og så skal de være opmærksomme på blandt andet omkostninger, risiko og deres tidshorisont, opfordrer rådgiver.
Senest opdateret: mandag 9. marts 2026
Mange danskere kan i dag selv bestemme, hvad deres pensionsopsparing skal investeres i. Mange med frie midler forvalter også selv deres penge i stedet for at lade en bankrådgiver købe ind.
Det frie valg lovprises tit. Men det stiller også krav til den enkelte.
Der findes en række dyre faldgruber. Hvis man ikke styrer uden om dem, så kan det koste voldsomt på afkastet.
Investeringsrådgiver Søren Risager Rasmussen fra virksomheden Penly advarer især om fem mulige fejl. De kan hver især koste dyrt.
”Fejlene kan nemt betyde mange tusinde kroner mindre i afkast,” siger Søren Risager Rasmussen.
1. Gå på jagt efter lave omkostninger
Det er megasvært at udpege de værdipapirer, som giver størst udbytte. Til gengæld kan alle finde for eksempel investeringsfonde med lave administrationsomkostninger.
Sparede udgifter er en sikker gevinst. Omkostninger giver tab — og de er tit undervurderet.
For eksempel kan man finde investeringsforeninger med 0,5 % eller mindre i administrationsomkostninger. Men andre tager måske 1,5 eller 2 % eller endnu mere.
Pensionsselskaber og banker skal hvert år sende årsoversigter til kunder og medlemmer. Brug dem til at tjekke dine omkostninger.
Du kan også spørge dit pensionsselskab eller bank, hvordan du kan begrænse omkostningerne i din ordning. Det gælder både pension og investering af frie midler.
Indeksfonde kan være en løsning
Søren Risager Rasmussen siger, at høje omkostninger trækker afkastet ned hvert eneste år. Men for eksempel investeringsforeninger baseret på et indeks af globale aktier har tit lave udgifter.
”Markedet kan ingen styre. Men omkostninger kan du styre,” konkluderer Søren Risager Rasmussen.
”Og det er ikke småpenge: Et ekstra procentpoint i årlige omkostninger kan over tid betyde en markant forskel på din formue, i yderste fald flere hundrede tusinde kroner,” forklarer Søren Risager Rasmussen.
2. Hele formuen skal ses samlet
Mange planlægger pension og frie midler hver for sig og ender med en forkert samlet aktieandel. Aktieandel bør beregnes på hele formuen.
Placér typisk aktier dér, hvor beskatningen er mest fordelagtig. Det er ofte først pension og derefter aktiesparekonto.
Fri formue bliver så ofte den ”rolige” del: Her skal det være nemt at få fat i pengene, der skal være lavere risiko og mulighed for at maksimere pensionstillægget.
”Det giver sjældent mening at have lav risiko i pensionen og høj risiko i frie midler. Man bør tænke formuen som én samlet motor — og bagefter fordele den skattemæssigt smartest, og så man ikke snyder sig selv for pensionstillæg,” siger Søren Risager Rasmussen.
3. Tidshorisonten er fundamentet
Før en person begynder at lede efter værdipapirer, skal det gøres klart, hvornår penge skal bruges. Er det om 0-5 år, 5-10 år, 10-15 år eller 15+ år?
Jo længere tidshorisonten er, des flere penge kan der sættes i aktier. Så risikerer man ikke at blive tvunget til at sælge på et dårligt tidspunkt.
”Det er en stor fejl først at finde for eksempel en investeringsfond, inden man har lagt planer for, hvornår pengene skal være til rådighed. Skal de bruges om 2 år, kan man ikke løbe samme risiko ved at købe mange aktier, som hvis de først skal bruges om 20 år,” fortæller Søren Risager Rasmussen.
4. Se realistisk på risikovillighed
Mange overvurderer deres risikovillighed, indtil markedet falder. Så begynder de måske at sælge af frygt for, hvor galt det går, og det kan være dumt og dyrt.
Det er vigtigt at gøre sig klart, om man kan sove om natten, når værdien falder markant?
” Hvis du sælger i panik, når markedet falder, var risikoen for høj, uanset hvad du skrev i et spørgeskema om din risikovillighed, som du fik i banken eller hos pensionsselskabet.”
5. Tjek beskatningen
Pensionsordninger og aktiesparekonto er nemme i forhold til skat. Der beregnes skat af årets udbytter, renter og kursgevinster, uanset om værdipapirerne er solgt eller ej. Det kaldes lagerbeskatning.
Men for frie midler behøver det ikke være sådan. Her kan man vente med beskatning af kursgevinster, til man sælger papirerne.
Det kræver så, at man vælger for eksempel investeringsfonde, som er ”realisationsbeskattede”. Så kan man for hvert år selv bestemme, hvor meget skat der skal udløses ved at sælge af papirerne.
”Den klassiske overraskelse ved frie midler er: ”Jeg har ikke solgt noget — hvorfor skal jeg betale skat?” Det er præcis det, lagerbeskatning kan gøre. For nogle kan lagerbeskatning blive dyr, især fordi det også kan give modregning i pensionstillæg,” oplyser Søren Risager Rasmussen.
Hør mere om de fem investeringsfejl
Virksomheden Penly holder et webinar den 16. februar med titlen ”Fem investeringsfejl vi ser igen og igen, og hvordan du undgår dem”.
Her kan deltagerne høre mere om, hvordan de optimerer deres investeringer, så de får størst muligt afkast. De kan også stille spørgsmål live til Søren Risager Rasmussen fra Penly.
Du kan tilmelde dig her – KLIK
Så meget betyder 1 %
Du kan ikke være sikker på, at dit pensionsselskab, din bank eller dine egne investeringer giver dig ekstra 1 % i afkast. Men mange vil kunne skære deres omkostninger ned med 1 %, og det har samme værdi som 1 % mere i afkast.
1 % lyder ikke af meget, men over tid kan det betyde flere hundrede tusinde kroner på pensionsopsparingen. Investeringsrådgiver Nikolaj Holdt Mikkelsen har regnet på det.
Han har set på en typisk opsparer i 40’erne. Han eller hun har allerede sparet 500.000 kroner op til pension.
Over 15 år indsættes der 5.000 kroner hver måned. Efter 15 år er forskellen mellem den bedst og dårligst performende pensionsselskab på knap 400.000 kroner. Det svarer til netop en forskel i årligt afkast på godt 1 %.
Små forskelle i afkast og omkostninger akkumuleres over tid. Rentes rente-effekten har stor betydning.
Se Nikolaj Holdt Mikkelsens fulde opgørelse her – KLIK (LinkedIn)
Først publiceret: tirsdag 10. februar 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 9. marts 2026 kl. 18:03
