Flere seniorer skal måske sætte tidligere gang i udbetaling af pensionsordninger
Hidtil har det været en tommelfingerregel, at folkepensionister først skal bruge af deres opsparing og andre frie midler. Men mange kan måske samlet høste flere penge ved straks at få pensioner ud op til indkomstgrænse, råder pensionsekspert
Senest opdateret: tirsdag 19. september 2023
Mange seniorer skal måske ændre planer for udbetaling af deres pensionsordninger. Hidtil har de ofte fået det råd, at de først skal bruge af deres almindelige opsparing og så gemme pensionsmidlerne til senere.
Men flere kan måske faktisk få en bedre samlet pensionistøkonomi med en anden strategi. De skal muligvis for eksempel så tidligt som muligt sætte gang i udbetaling af en livrente eller anden livsvarig pensionsordning.
Derved er der chance for, at de hen over deres pensionisttid kan få udbetalt mere i folkepensionens pensionstillæg. Og den er faktisk på et anseeligt beløb: Op til over 7.700 kroner om måneden for enlige og op til knap 4.000 kroner månedligt for gifte og samlevende.
Det er pensionsrådgiver Jørgen Leschly Thorsted, der ofte ser, at seniorer kan skaffe sig en større samlet indkomst ved at få pensionsordninger ud tidligere, end de måske havde regnet med. Han kommer fra virksomheden Mest Til Din Pension.
Så meget inden fradrag
Mange seniorer stiller spørgsmålet: ”Hvor meget kan der udbetales fra min pensionsopsparing, før der trækkes i folkepensionen og tillæg?
Der findes knivskarpe grænser. Singler kan få fuldt pensionstillæg, hvis deres indkomster ud over folkepensionen er på maksimalt 91.300 kroner om året. For par går grænsen ved en samlet indkomst på det dobbelte = 182.600 kroner om året.
”Dermed har mange folkepensionister mulighed for at time deres pensionsudbetalinger, så de kommer lige op til grænsen for, hvor der fradrages i deres pensionstillæg. Det kan for eksempel give en enlig næsten 93.000 kroner årligt i pensionstillæg,” siger Jørgen Leschly Thorsted.
Det tæller med
Grænsen på de 92.300 og 182.600 kroner omfatter dog ikke bare ATP og andre pensionsudbetalinger. I det beløb indgår også, hvis en person eller et par har større renteindtægter end renteudgifter. Så tæller den positive nettekapitalindkomst med.
Også aktieudbytter over 5.000 kroner pr. person tæller med. Det samme gør blandt andet positiv aktieindkomst (kursgevinster mv.)
Lavere beskatning
Jørgen Leschly Thorsted siger, at den gamle tommelfingerregel med at bruge frie midler først stadig kan være rigtig for mange. Det skyldes, at afkast af pensionsmidler beskattes lempeligere end for eksempel renteindtægter af almindelig opsparing i banken.
Men hvis pensionsopsparingen får lov at blive stående, så vokser den også alt andet lige. Det betyder, at når folkepensionisten på et tidspunkt sætter gang i udbetalingen, så kommer der flere penge ud årligt.
”Det kan betyde, at pensionstillægget fra folkepensionen nedsættes eller helt forsvinder. Derfor kan det i nogle tilfælde være en fordel at begynde udbetalingen tidligere,” forklarer Jørgen Leschly Thorsted.
Del i etaper
Hvis en person har flere pensionsordninger – måske både ratepension og livsvarig – så skal en af dem måske sættes i gang med det samme og den anden vente. For mange vil det være givtigt at planlægge, at pensionsudbetalinger sammen med eventuel positiv kapitalindkomst og andre indtægter kommer op til omkring grænserne på de henholdsvis 92.300 og 182.600 kr.
”Det kræver selvfølgelig, at personen eller parret kan leve af den samlede indtægt. Men har man frie midler kan man spæde til af dem. Også aldersopsparingen kan bruges til at udjævne, fordi den ingen indvirkning har på pensionstillægget,” siger Jørgen Leschly Thorsted.
Arbejdsindkomst uden betydning
Planlægning af optimal pensionsudbetaling er blevet nemmere, efter at Folketinget har fjernet, at arbejdsindkomst fører til nedsættelse af pensionstillæg. En ældre senior behøver ikke længere tænke på, at den yngre partners løn fører til lavere folkepension.
Sværere med andre tillæg
Pensionstillæg til folkepensionen er det tillæg, der betyder mest i mange seniorers økonomi. Sammen med folkepensionens grundbeløb er det også det tillæg, der nu ikke længere beskæres, hvis en person eller partner tjener penge ved arbejde.
Andre tillæg reguleres stadig efter eventuel arbejdsindkomst. Det kan også være sværere at optimere dem i forhold til udbetalinger fra egne pensionsordninger, fordi andre faktorer har betydning.
- For eksempel ældrechecken falder væk, hvis man har en likvid formue over 95.800 kroner. Desuden spiller indkomster ud over folkepension ind. Derfor kan udbetalinger fra en pensionsordning have betydning.
- Likvid formue har også konsekvens for helbredstillæg, og det samme har andre indkomster end folkepension.
- Det bliver endnu mere indviklet, hvis en senior får boligstøtte. Her indgår udbetalinger fra pensionsordninger i beregningen, men det gør selve folkepensionen også.
”Det er måske især livrenter og andre livsvarige opsparinger, som nogle seniorer skal tænke på at sætte gang i udbetaling af tidligere. Blandt andet fordi de ofte forsvinder, hvis man dør – medmindre man har tegnet en dyr garanti.
Det kan eventuelt være bedre at gemme en ratepension til senere. Den kommer altid til udbetaling, ved død til efterladte,” råder Jørgen Leschly Thorsted.
Indfri lån?
I den sidste tid er renten på boliglån steget. Det har fået nogle seniorer til at spørge, om de skal bruge opsparing til helt eller delvist at indfri lån i deres hus eller lejlighed.
”Det kan umiddelbart lyde besnærende, fordi der kan spares mange penge til renter og bidrag til kreditforeninger. Men så er pengene også bundet i boligen.
For nogle kan det være en fordel at have nogle penge som frie midler, selv om det samlet set måske koster lidt. De skal tænke på, at hvis de senere får brug for penge, så kan de på grund af deres alder måske låne mindre eller slet ikke låne noget,” advarer Jørgen Leschly Thorsted.
Få hjælp
Planlægning af den bedst mulige pensionsudbetaling kan være kompleks. Derfor kan mange have glæde af rådgivning.
Det er den slags, Jørgen Leschly Thorsteds firma udfører mod betaling. Mange sætter pris på uafhængig rådgivning i stedet for at få vejledning af banker og pensionsselskaber, der også har egne interesser at varetage.
”Men jeg tror nu, at de fleste pengeinstitutter og pensionsselskaber har en ordentlighed i deres etik. Derfor kan seniorer i hvert fald i første omgang gå til dem og høre, om de har gode råd,” siger Jørgen Leschly Thorsted.
Først publiceret: tirsdag 19. september 2023
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 19. september 2023 kl. 13:16
