Hvis ægtefæller dør i samme ulykke: Få minutter kan afgøre arven

Måske har tanken strejfet dig eller jer. – For eksempel når I står ved et fodgængerfelt, og en lastbil tordner forbi:

Hvad sker der, hvis du og din partner dør samtidig?

Det er et spørgsmål, som to tragiske trafikulykker i Holstebro denne sommer gør aktuelt. Med få ugers mellemrum mistede to ægtepar livet næsten samme sted.

Ved den ene ulykke døde manden og kvinden formentlig omgående på stedet. I det andet tilfælde blev begge bragt på hospitalet og døde på forskellige tidspunkter dagen efter.

Og netop tiden mellem to ægtefællers dødsfald kan få stor betydning. Selv få minutter kan i nogle tilfælde være afgørende for, hvem der i sidste ende får arven.

”Det er især i sammenbragte familier, at rækkefølgen af dødsfaldene kan få stor betydning. Hvis ægtefæller har børn fra tidligere forhold, kan en tilfældig dødsrækkefølge føre til en arvefordeling, som de ikke selv havde ønsket,” siger advokat Camilla Kirk fra advokatfirmaet Holst.

Læs artikel: Mand og kvinde omkommet i trafikulykke ved Holstebro

Forskel på familier

Faglige Seniorers redaktion kender overhovedet ikke de konkrete arveforhold efter de to ulykker i Holstebro. Ulykkerne er alene eksempler på, at ægtefæller kan omkomme efter samme uheld.

Har et ægtepar kun fællesbørn, har dødsrækkefølgen normalt ikke stor betydning for, hvilke børn arven i sidste ende går til.

Anderledes kan det være i sammenbragte familier. Med særbørn kan selv få minutter mellem dødsfaldene få betydning for, hvem der arver hvor meget.

Læs artikel: Ældre ægtepar har mistet livet efter trafikulykke fredag

Sådan er det med kun fællesbørn

Hvis afdøde efterlader både ægtefælle og kun fællesbørn, arver ægtefællen som udgangspunkt halvdelen, mens børnene deler den anden halvdel. Det gælder, hvis et testamente ikke bestemmer noget andet.

Dør ægtefællerne samtidig, eller kan det ikke afgøres, hvem der døde først, arver de ikke hinanden. Der oprettes så som udgangspunkt to dødsboer, som hver omfatter den pågældende ægtefælles andel af formuen.

Har de kun fællesbørn, er det de samme børn, der som udgangspunkt arver fra begge boer.

Dødsfald med lille afstand

Lever den ene beviseligt nogle timer eller dage længere, når længstlevende at arve efter førstafdøde. Er der kun fællesbørn og intet testamente som siger noget andet, arver længstlevende som udgangspunkt halvdelen af førstafdødes formue, mens børnene deler den anden halvdel.

Når længstlevende senere dør, arver fællesbørnene som udgangspunkt også det, længstlevende nåede at arve.

Med kun fællesbørn ændrer dødsrækkefølgen derfor normalt ikke på, hvilke børn arven i sidste ende går til. Med særbørn kan den derimod få stor betydning.

Sådan er det ved særbørn

Et eksempel viser, hvad der kan ske ved kun særbørn. Manden har to børn fra et tidligere forhold, mens hustruen har ét barn fra et tidligere forhold.

Dør manden først, arver hustruen som udgangspunkt halvdelen af hans formue, mens hans to børn deler den anden halvdel. Dør hustruen kort efter, indgår det, hun nåede at arve efter sin mand, i den formue, som hendes eget barn arver.

Var hustruen derimod død først, kunne pengene bevæge sig den modsatte vej. Derfor kan selv kort tids forskel på dødsfaldene få betydning for, hvor meget de forskellige særbørn ender med at arve.

Det gælder, hvis et testamente ikke bestemmer andet.

Det betyder det for pengene

Tal på eksemplet viser forskellen. Antager vi for enkelhedens skyld, at de hver ejer en million kroner og ser bort fra gæld og andre komplikationer, går det sådan:

Manden dør først. Hans formue på en million kroner deles mellem hustruen og hans to børn: 500.000 kr. til hende og 250.000 kr. til hvert barn.

Når hustruen dør lidt senere, arver hendes barn hendes formue: den million kroner, hun havde i forvejen, plus de 500.000 kr., hun nåede at arve efter sin mand.

Hendes barn får altså 1,5 millioner kr. – en stor forskel i forhold til mandens børn. Det er et meget forenklet eksempel, men det peger på de reelle konsekvenser.

Pensioner kan følge andre regler

Pensionsordninger og livsforsikringer bliver ikke nødvendigvis fordelt efter de almindelige regler om arv. Pengene bliver typisk udbetalt uden om dødsboet til den begunstigede – for eksempel den, der er indsat som begunstiget, eller den, der efter reglerne er ”nærmeste pårørende”.

Derfor kan det også her have betydning, hvem der dør først, hvis ægtefællen eller samleveren er begunstiget. Dør den begunstigede først, eller dør parret samtidig, kan pengene gå til andre afhængigt af ordningens vilkår og den valgte begunstigelse.

Er en bestemt person begunstiget, bortfalder begunstigelsen, hvis personen ikke overlever forsikringstageren. Er der ikke indsat en anden begunstiget, sker udbetalingen som udgangspunkt efter den standardiserede rækkefølge for ”nærmeste pårørende”.

Det er derfor en god idé at kontrollere begunstigelsen – især i familier med særbørn.

Testamente kan tage højde for en fælles ulykke

Ægtefæller med særbørn kan i et testamente tage højde for, at de dør samtidig eller med meget kort tids mellemrum.

”En ”overlevelsesfrist” i et testamente kan være relevant, hvis man ønsker at undgå, at en tilfældig dødsrækkefølge ved en fælles ulykke fører til en skæv og måske utilsigtet arvefordeling,” siger advokat Camilla Kirk.

En overlevelsesfrist kan betyde, at retten til den frie del af arven afhænger af, at ægtefællen overlever den anden i en bestemt periode. Men det er ikke den eneste mulighed.

Ifølge Camilla Kirk kan ægtefæller med særbørn blandt andet bestemme, at de ikke skal arve hinanden, at arv efter førstafdøde senere skal gå videre til førstafdødes børn, eller at alle parrets børn skal have del i arven efter længstlevende.

”Det er vigtigt i den forbindelse at være opmærksom på tvangsarven. Ægtefælle og livsarvinger – altså børn og eventuelt børnebørn – er tvangsarvinger. En overlevelsesfrist kan ikke bruges til at fratage en tvangsarving retten til tvangsarv,” siger Camilla Kirk.

Derfor skal løsningen tilpasses den enkelte families forhold.

Først publiceret: tirsdag 15. september 2026
Artiklen er sidst opdateret onsdag 16. september 2026 kl. 04:54