Tre brødre slås om arven efter deres forældre: Sådan hindrer du konflikter
Kendelse i Højesteret viser, at det er vigtigt at være klar og åben i familier om for eksempel lån til børn, så alle kender samtlige betingelser og al gæld.
Senest opdateret: tirsdag 14. april 2026
Forældrene ville græde i deres grav, hvis de vidste, hvad der foregår: Tre sønner strides så meget om arven efter deres far og mor, at de nu har været i Højesteret.
Kernen i sagen er, at det ene barn – måske – har lånt over to millioner kroner af forældrene. Der findes et gammelt gældsbrev, men han siger, at han aldrig har skrevet under.
I dødsboet findes forældrenes hus til en værdi af cirka seks millioner kroner. Hvis den ene arving skylder forældrene over to millioner, er der udsigt til, at han nærmest intet får i arv.
Højesteret har ikke afgjort, om gældsbrevet er gyldigt. Dommerne har alene sagt, at hvis den ene søn vil have annulleret gældsbrevet, så skal han anlægge sag.
Det er uvist, om han gør det.
Sådan skal det gøres
Kendelsen viser, at det er vigtigt med åbenhed i familier om økonomi. Hvis forældre låner penge til et af deres børn, så kan det være en fordel, at de andre ved det.
Måske skal gældsbreve underskrives i fællesskab. Så kan de andre børn måske skrive under som vitterlighedsvidner.
Hvis midlerne er til det, så kan det være en fordel, at børnene låner lige meget. Så kan arven også deles ligeligt.
Sådan er det i hvert fald, når et par kun har fællesbørn. Har den ene partner eller dem begge børn fra et andet forhold, så bliver det mere kompliceret, og så kan det være godt at involvere en advokat ved familielån.
Bobestyrer vurderer
I den aktuelle sag var faderen død før moderen. Hun sad i uskiftet bo.
En af arvingerne bad om, at boet skulle behandles af en bobestyrer. Han finder gældsbrevet. Bobestyreren mener også, at det er underskrevet af sønnen.
Men det bestrider han.
Hvem skal anlægge sag?
Bobestyreren opfordrer de tre sønner til at få afklaret usikkerheden ved en retssag. Men så opstår der tvivl om, hvem der skal anlægge sagen?
Er det boet (og dermed de to sønner), der skal stævne den tredje for at få kendt gældsbrevet gyldigt. Eller er det den tredje, der skal stævne boet (og de to andre) for at få ophævet gælden?
Det er det, som Højesteret nu har afgjort og dømt på samme måde som landsretten. Domstolene slår fast, at det er bobestyrerens vurdering, der gælder – i hvert fald indtil arvingen eventuelt anlægger sag og måske vinder.
Gode råd: Det kan forældre gøre
- Få styr på dokumentationen, hvis du låner penge ud til et eller flere børn eller måske børnebørn eller andre, for eksempel til boligkøb, bilkøb eller forskud på arv.
- Lav klare, underskrevne gældsbreve. Sørg for dato, vilkår og eventuelle vidner. Uklare dokumenter kan føre til konflikter og retssager. Gem papirerne et sikkert sted.
- Overvej om lån i virkeligheden er gaver. Mange familier kalder det ”lån”, men hvis det aldrig skal betales tilbage, så er det en gave. Her findes der regler om, hvor meget forældre kan give skattefri årligt. Hvis det oprettes som lån, kan det senere blive trukket fra i arven
- Tal åbent med børnene. Konflikten i den aktuelle sag opstår, fordi der er uenighed om, hvad der egentlig var aftalt.
- Gennemgå lån og økonomi med alle dine arvinger i tide. Undgå at de får overraskelser ved dødsfald.
- Overvej ligedeling undervejs. Hvis ét barn får store lån, skal de så modregnes i arv? Eller gives som gave med det samme? Og måske skal de andre børn have det samme her og nu?
Først publiceret: mandag 13. april 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 14. april 2026 kl. 11:42