Folkebevægelse sætter fokus på demens
I denne uge sætter Folkebevægelsens for et Demensvenligt Danmark fokus på den frygtede lidelse med markeder, dans, foredrag og musik i en række byer. Har du tegn på demens? Ta' testen her.
Senest opdateret: tirsdag 13. august 2019
Demens kan ramme dig, mig, din nabo, min tandlæge, børnenes skolelærer, damen i køen i supermarkedet….
Omkring 85.000 danskere lider af en demens-sygdom.
Lidelsen er uhelbredelig, men både den demensramte og pårørende kan lære at leve med sygdommen – og forholde sig til det i dagligdagen.
Et menneske med demens har brug for al den næstekærlighed og respekt, der kan mønstres.
Folkebevægelsens for et demensvenligt Danmark
Blandt andet derfor sætter Folkebevægelses for et Demensvenligt Danmark fokus på lidelsen i denne uge med udgangspunkt i lokalsamfundet.
Det sker med en række aktiviteter i Nordsjælland og i Svendborg med blandt andet foredrag, erindringsdans, lyttesalon og meget mere.
“Der er hårdt, når man har fået en livskritisk sygdom tæt på livet. Desto større er behovet for at vride det allerbedste ud af hvert eneste minut. Et menneske med demens har brug for al den næstekærlighed og respekt, der kan mønstres,” lyder det blandt andet fra Folkebevægelsen.
Masser af aktiviteter i mange byer
I dag onsdag 8. maj er der fælles dans og musik samt markedsplads på pladsen foran Kulturværftet i Helsingør og erindringsdans i Paraplyen i Frederiksværk. Senere på ugen er der aktiviteter i Frederiksværk og Hillerød.
Du kan se oversigten over aktiviteterne i Nordsjælland her på Facebook – KLIK
Fredag 10. maj er der demensdag i Svendborg i Rundbuehallen på Frederiksø med et kæmpe marked, dansk, korsang og koncert med Lasse og Mathilde.
Du kan se oversigten over aktiviteterne på demensdagen i Svendborg her på Facebook – KLIK
Læs også: Har du symptomer på demens? Her er de 10 advarsler
Tegn på demens? Ta’ testen her
I skal være 2 til at lave testen: Den som skal testes, og en som læser spørgsmålene højt.
Sæt god tid af til at tage testen og sørg for, I sidder i ro uden at blive forstyrret.
Testen kan på ingen måde erstatte en rigtig, klinisk undersøgelse, så det er vigtigt, at I kontakter egen læge ved selv den mindste mistanke om, at der er noget galt.
Du kan downloade testen som pdf-fil, så i kan sidde med arket med testen foran jer – KLIK HER
Her er testen
Hav papir og pen parat; det skal I bruge i løbet ad testen.
Hvilket årstal har vi nu?
I hvilken by er vi nu?
Prøv at gentage disse ord: BOGSTAV. CYKEL. OST.
Træk syv fra 100. Hvor meget har du da? Fortsæt med at trække syv fra, indtil jeg siger stop”.
Prøv at gentage de tre ord, som du blev bedt om at huske for lidt siden.
Stav ordet SVÆRD forlæns – og stav det nu baglæns.
Prøv at gentage denne sætning: ”Aldrig andet end om og men.”
Tegning af figur
Nu giver jeg dig et stykke papir. Tag papiret med din højre hånd, fold det sammen på midten en gang med begge hænder, og læg det på gulvet.
Se på denne figur:
Prøv at se, om du kan tegne figuren.
NU ER I FÆRDIGE MED TESTEN
Hvis den gav dig en fornemmelse af, at der er noget galt, er det vigtigt, at I kontakter jeres praktiserende læge, som så vil hjælpe jer videre derfra.
(Testen er udarbejdet af Folkebevægelsens for et Demensvenligt Danmark)
Demensvenligt Danmark
11 organisationer - her i blandt Faglige Seniorer - er gået sammen for at skabe et mere inkluderende, åbent og trygt Danmark for mennesker med demens.
- 90.000 danskere over 60 år lever i dag med demens.
- 400.000 er nære pårørende til en person med demens.
- 200 forskellige demens-sygdomme er registreret - Alzheimers er den mest udbredte.
- To tredjedele af alle beboere på plejehjem har demens.
- Hver femte dødsfald skyldes demens.
- Over 140.000 forventes at lide af en demens-sygdom i 2040.
Læs mere om Folkebevægelsen for et demensvenligt Danmark på bevægelsens hjemmeside - KLIK
Først publiceret: mandag 6. maj 2019
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 13. august 2019 kl. 10:01