For mange ældre kan det være svært og smertefuldt at udføre helt dagligdags gøremål som for eksempel at tage opvasken. Fotograf: Søren Zeuth.
Søren Zeuth

Få rabat på hjælpemidler: Sådan gør du din dagligdag nemmere

Tusindvis af hjælpemidler kan gøre din hverdag lettere, men måske kender du dem slet ikke? Se de gode råd her - og få rabat.

Senest opdateret: tirsdag 13. august 2019

Charlotte Schultz som er konsulent hos Faglige Seniorer møder ofte medlemmer, som ikke ved, at de kan lette deres hverdag med hjælpemidler.

Når Charlotte gør dem opmærksom på hjælpemidler, undrer de sig over, at kommunen ikke oplyser om, at der findes hjælpemidler, der kan afhjælpe forskellige fysiske udfordringer.

Her er 3 almindelige problemer, som kan lettes med hjælpemidler:

1. Hjælp til at komme ud af bilen

”Før og efter møder i Faglige Seniorers kommunegrupper ser jeg ofte deltagere, som kæmper med at komme ind og ud af bilen. De bliver ofte overrasket, når jeg foreslår, at de køber en drejesæde til bilen, men det gør det altså meget lettere at komme ud og ind,” fortæller Charlotte Schultz.

Se drejesæde til bil hos LivetSomSenior

2.  Hjælp til at tage vasketøj ud af maskinen

Charlotte Schultzs mor på 89 år har gigt, og det er smertefuldt at bukke sig ned og tage vasketøj ud af vaskemaskinen og at hænge det op på tørresnoren. Da kommunens visitator var på besøg, blev der slet ikke nævnt nogen former for hjælpemidler, og hjemmehjælpen har heller aldrig foreslået hjælpemidler.

Efter besøget fik moderen afslag på at få hjælp til vasketøjet.  Visitatoren ringede efterfølgende Charlottes mor op og foreslog, at hun købte en tørretumbler, men det løser ikke problemet.

Charlotte har selv fundet hjælpemidler, som kan hjælpe hendes mor:

”Med en gribetang kan hun fiske tøjet ud af maskinen og lægge det over på en bakke på rollatoren. På grund af gigten kan hun ikke åbne en klemme, men med amerikanske klemmer, skal hun blot presse klemmen ned over tøjet,” beretter Charlotte.

Se gribetang hos LivetSomSenior

Se amerikanske klemmer hos LivetSomSenior

3. Hjælp til at tage tøj på

Kniber det med at bøje sig ned og tage strømper på, findes der også hjælpemidler til der.

Man kan bruge en strømpepåtager, som både findes til almindelige strømper og til strømpebukser.

Se strømpepåtager til almindelige strømper hos LivetSomSenior

 Se strømpepåtager til strømpebukser hos LivetSomSenior

Er fingrene stive, kan en knaplukker måske være en hjælp. Køb her hos Livet som Senior

Her er flere af Charlottes favoritter:

Hjælpemiddelbasen

Du kan finde hjælpemidler på hjemmesiden Hjælpemiddelbasen

Hjælpemiddelbasen indeholder oplysninger om 64.996 hjælpemidler og 1095 forhandlere af hjælpemidler.

Der findes beskrivelser af hjælpemidlerne, oplysninger om produkternes tekniske specifikationer, prøvningsoplysninger, priser og kontaktoplysninger til forhandlerne.

Tilskud til hjælpemidler

Du kan søge om støtte til et hjælpemiddel, hvis det i væsentlig grad:

kan afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne

  • kan lette dagligdagen i dit hjem
  • er nødvendigt i dit arbejdsliv

Læs om tilskud til hjælpemidler her: Stor Guide:  Hvem kan få tilskud til hjælpemidler

Få rabat på hjælpemidler hos LivetSomSenior

Faglige Seniorer giver dig rabat på køb af hjælpemidler hos LivetSomSenior, hvor du finder et stort udvalg af hjælpemidler specielt velegnede til at lette hverdagen for ældre.

Hvad enten du mangler en stok, rollator, støttepude, indkøbsvogn eller et helt andet hjælpemiddel, finder du det hos LivetSomSenior.

Du får 10 % rabat på hjælpemidler på hjemmesiden www.livetsomsenior.dk

Rabatkoden er: fagligeseniorer18

Se hvordan du indsætter rabatkoden, når du køber hos LivetSomSenior

Først publiceret: torsdag 9. maj 2019
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 13. august 2019 kl. 10:00

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.