Folketinget domineres af akademikere, viser opgørelse. Lige nu er der ingen i Folketingssalen på grund af ferie.

Kun få arbejdere: Akademikere indtager det nye folketing

Tre tømrere, to havnearbejdere og tre sosu-assistenter er blandt de 17 medlemmer af det nye folketing med en klassisk arbejderbaggrund..

103 folketingsmedlemmer i det nyvalgte folketing har akademiske titler. Det svarer til 58 procent af de folkevalgte, der enten har en cand. eller en ba-titel.

Dertil kommer, at seks andre folketingsmedlemmer er i fuld gang med et universitetsstudium eller delvist har gennemført en universitetsuddannelse. Tæller man dem med, er mere end seks ud af ti folketingsmedlemmer akademikere.

Det viser en gennemgang af de 179  folketingsmedlemmers uddannelsesbaggrunde, som A4 Nu har gennemført.

Akademikere kan være længe om at opdage problemer, som ligger meget fjernt fra deres egen verden.

Lars Olsen, forfatter

Lige så let som det er at støde på en cand.scient.pol. eller cand.jur. på Christiansborg, lige så svært er det at finde en klassisk arbejder.

Kun 17 folketingsmedlemmer kommer med en erhvervsfaglig uddannelse eller som ufaglærte.

Det gælder blandt andet tre tømrere, to havnearbejdere, en murersvend, en specialarbejder, tre social- og sundhedsassistenter og et postbud.

Læs også: Det nye Folketing: Kun 24 politikere er over 60 år

To pædagoger og en sygeplejerske

Dertil kommer, at der er valgt 14 lærere, to pædagoger, en sygeplejerske og en sygeplejestuderende, en socialrådgiver og en socialpædagog til Folketinget. Folketingsmedlemmer med mellemlange videregående udgør dermed den næststørste gruppe efter akademikerne.

Blandt lærerne i Folketinget er et par viceskoleinspektører og skoleledere, men de har alle en lærereksamen i rygsækken.

Visse folketingsmedlemmer har to uddannelser i bagagen. I de tilfælde har A4 Nu medtaget den længste uddannelse i opgørelsen.

Det gælder for eksempel Enhedslistens Jette Gotlieb, der både er cand. scient i geografi og samfundsfag – og tømrer.

Også syv journalister sidder i folketingssalen og ikke i Presselogen, når Folketinget åbner. Det gælder blandt andre Magnus Heunicke, Rasmus Helveg Petersen og Ole Birk Olesen.

Radikale domineret af akademikere

Den Radikale folketingsgruppe domineres totalt af akademikere. Ud af de 16 medlemmer har 14 en cand.-titel, mens de to andre er journalister.

I Venstres folketingsgruppe har 29 ud af 43 medlemmer en akademisk titel eller har delvist gennemført akademiske studier.

Og i Socialdemokratiets folketingsgruppe har 27 ud af 48 medlemmer en akademisk grad, og to medlemmer studerer på universitetet.

Som specialarbejder er det socialdemokratiske folketingsmedlem Jan Johansen i absolut mindretal både i sin egen folketingsgruppe og i folketingssalen.

Og han er både ærgerlig og bekymret over, at Folketingets sammensætning er så skæv, at det udefra set mest ligner en akademisk elite, der er flyttet ind på Christiansborg.

Taber nogle på gulvet

Kun cirka hver niende dansker har en akademisk uddannelse, mens mere end halvdelen af folketingsmedlemmerne har det.

Og det er helt galt, når cirka en tredjedel af danskerne arbejder som faglærte på byggepladser, industrivirksomheder og med service, mens det kun er hver tiende Christiansborg-politiker, mener Jan Johansen.

Det er et stort demokratisk problem, at akademikerne fylder så meget i Folketinget.

Jan Johansen, specialarbjeder, Folketingsmedlem for Socialdemokratiet

“Jeg ville så gerne have haft, at det nye folketing var sammensat, så det bedre afspejlede befolkningen. Så der var flere med erhvervsfaglige uddannelser og korte uddannelser og færre med lange uddannelser. Det er et stort demokratisk problem, at akademikerne fylder så meget i Folketinget, for vi taber nogle befolkningsgrupper på gulvet, som føler sig fremmedgjorte over for deres eget lands parlamentarikere,” siger han.

Fortsat skæt Folketing

Det er debattør og forfatter Lars Olsen enig i. Han har skrevet flere debatbøger om blandt andet ulighed og arbejderklassen.

“Skævheden i Folketingets sammensætning er stort set det samme som i den seneste folketingssamling,  hvor akademikerne også var i overtal. Det er et stort problem. For vælgerne kan det betyde, at man har svært ved at spejle sig i politikerne.  Mange helt almindelige mennesker synes, at politikerne lever på en anden planet og taler et helt andet sprog,” siger Lars Olsen.

Som eksempel nævner han, at både Mattias Tesfaye (S) og Pia Kjærsgaard (DF) har været folkekære politikere, fordi de med deres baggrund som murersvend og sosu-hjælper er i øjenhøjde med vælgerne.

Fjernt fra deres egen verden

Lars Olsen fremhæver også, at et skævt sammensat folketing også risikerer at give en skævhed i forhold til de beslutninger, der træffes.

“Akademikere kan være længe om at opdage problemer, som ligger meget fjernt fra deres egen verden. For eksempel praktikplads-problemerne på erhvervsuddannelserne. Når akademikernes egne børn går på gymnasiet, vil de ikke være de første, der ser, at der mangler praktikpladser,” noterer Lars Olsen.

Frygt for kloge snakkehoveder

Jan Johansen har været valgt i Fyns Storkreds siden 2011 og spørger indimellem sine gamle kolleger fra Lindø-værftet og andre 3F-medlemmer, om de ikke kunne overveje at stille op til Folketinget for at få lidt mere balance i tingene.

Men svaret er altid nej, og han er overbevist om, at det handler om frygt og fremmedgørelse overfor de kloge snakkehoveder.

“Man skal have kampånd og ikke være bange af sig for at bide skeer med akademikerne, men det er bare så vigtigt, at der kommer flere arbejdere ind i Folketinget, hvis samfundet ikke skal blive mere ulige,” siger han.

Hvad har du kunnet bidrage med i folketingsarbejdet, som en akademiker ikke kan på samme måde?

“Nedslidning er nok det bedste eksempel. Jeg har aktier i, at Socialdemokratiet ønsker en ret til tidligere folkepension til nedslidte. Inden jeg blev valgt ind i Folketinget, arbejdede jeg 28 år som rengøringsassistent på et skibsværft. Med tunge løft fra morgen til aften. Jeg kan mærke, at min krop er ved at være slidt, og så har jeg endda været i politik i mange år nu,” siger Jan Johansen.

Universiteter får penge – tekniske skoler sparer

Når den fynske specialarbejder kommer ud i skurvognene, får han beretninger om arbejdsliv, som han bringer videre til Christiansborg.

“Akademikerne kan nogle ting, som jeg ikke kan, og de er dygtige politikere. Men vi færdes i forskellige miljøer og får forskelligt input til vores politiske arbejde. Derfor er det bare så centralt, at vi får rettet op på ubalancen, der er i folketingssammensætningen, for det betyder også forskelligt fokus, der bliver forstærket,” siger han.

“Se bare på, hvordan universiteterne har en bedre økonomi end de tekniske skoler,” siger Jan Johansen og pointerer, at de markante besparelser på erhvervsskoler i en årrække også hænger sammen med, at der er så få med svendebrev på Christiansborg til at slås for bedre bevillinger.

Partiforeningerne medansvarlige

Forfatter Lars Olsen mener, at det er vigtigt, at der er en offentlig debat om den skæve repræsentation i Folketinget. Uden den debat er der en risiko for, at det fortsætter, fastslår han.

– Og så skal partiforeningerne, der opstiller folketingskandidater, tænke sig om en ekstra gang. Hvis en sygeplejerske eller industriarbejder midt i fyrrene ønsker at opstille til Folketinget, skal partiforeningen måske vælge vedkommende i stedet for den 23-årige veltalende stud.scient.pol., siger Lars Olsen

Han understreger, at det i høj grad også er partierne selv, der er ansvarlige for skævheden ved at opstille mange flere akademikere end kandidater med andre uddannelses- og erhvervsbaggrunde.

Vær med i debatten

60 procent af Folketingets medlemmer er akademikere. Er det et problem? Vær med i debatten. Din mening har betydning. Deltag på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK

AKADEMIKERE DOMINERER FOLKETINGET103 folketingsmedlemmer i det nyvalgte folketing har akademiske titler. Det svarer til…

Slået op af Faglige SeniorerTorsdag den 13. juni 2019

 

 

Artiklen er sidst opdateret fredag 28. juni 2019 kl. 15:07