Seniorer har mange uheld i trafikken, når de bevæger sig på cykel. Det skal der nu gøres noget ved.

Farlig i trafikken: Halvdelen af alle cykel-dræbte er seniorer

Hver 10. cyklist over 65 år falder, over 100 kommer alvorligt til skade og 15 blive slået ihjel hvert år. Ny kampagne skal gøre det mere sikkert for seniorer på cykel.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Det kan være farligt for seniorer at trampe i pedalerne og begive sig ud i trafikken på cykel.

Hvert år er der i gennemsnit cirka 500 cyklister, der kommer alvorligt til skade i trafikken. Af dem er hver 5. over 65 år.

Hvert år mister i gennemsnit cirka 30 cyklister livet i trafikken. Heraf er halvdelen af de dræbte cyklister over 65 år.

Samtidig viser en ny undersøgelse, at hver 10. senior over 65 år indenfor det seneste år er faldet på cykel.

Det skal der gøres noget ved og derfor lancerer Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden kampagnen “Sikker på cykel – hele livet”.

Væk med midterstangen

Kampagnens hovedbudskab er, at flere seniorer bør anskaffe sig en cykel, der er nem at komme på og af, da det kan forebygge mange uheld, hvor man falder på cyklen.

Gode cykel-råd

  • Vælg en cykel, der er let at komme af og på.
  • Orienter dig grundigt i vejkryds.
  • Vær opmærksom i trafikken.
  • Husk cykelhjelmen.
  • Gør dig synlig med pangfarver og reflekser.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik

Derfor: Væk med midterstangen – det gælder også for mændene, lyder opfordringen.

”Det er godt og sundt at cykle, og det skal vi gerne blive ved med så længe som muligt. Det kan være en fordel for mange seniorer at køre på en cykel uden midterstang, så de hurtigt og sikkert kan komme af cyklen, hvis der sker noget uforudset eller hvis man lige vil af cyklen for at trække over vejen,” siger René Højer, programchef i TrygFonden.

Brug cykelhjelm og kig bagud

Kampagnen opfordrer også seniorerne til at bruge mere tid på at orientere sig i kryds, hvor de fleste cyklistulykker sker. Når man kommer op i årene, kan det knibe med at dreje hovedet bagud og se de biler, der kommer kørende. Så derfor er det ekstra vigtigt, at man tager sig god tid til det.

Og så skal flere ældre også have spændt cykelhjelmen. I dag kører fire ud af ti personer over 65 år med en cykelhjelm, viser tal fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden.

Se video fra kampagnen

Få gode råd

Kampagnen ”Sikker på cykel – hele livet” kører fra 19. august og to uger frem.

En masse gode cykelråd for seniorer kan ses her – KLIK.

Deltag i debatten

Synes du, at det er sikkert som senior at bevæge sig på cykel i trafikken? Deltag i debatten og fortæl om dine egne oplevelser som senior-cyklist. Klik her og deltag på Faglige Seniorers Facebook-side.

https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/2360141087367489?__xts__[0]=68.ARBXL2aqbO6XGCdpGrOC7GLvYvCjWp-zM1gdMOwOP8lv9bSIJwI6CwMOWtOZlK0hwVnIa8oa-ySVVip6Hq_efjFTgyRQy8oq9L_X3zdTyff0KFl9816lPVz2-XCg4KZoROasOjQuP7MNEGr1CpGPsyFuoGNiZxngb8QJeiuYsgawhrKNgWpn9VV2NVnuNdCcHvxO7iDNWxfpZohKiIoKSt5Gj-eAvoiSwa-Rrd-C5mxWfRisgcWua3cZrfruSLA8EvZ5XnqBRKmcE-6n2f1UYTq97cqYd4MAYxmF5NBFkA_ptz9Rd0rSSRYEOaAT5E6MAfxdZmhJObkKh07Ipmk4740UqA&__tn__=-R

Først publiceret: mandag 19. august 2019
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 11:24

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.