Formålet med den tvungne opsparing er, at overførselsindkomstmodtagere får en større pensionsopsparing og dermed en højere indkomst som pensionist.

Se om det gælder dig: Obligatorisk pensionsopsparing fra 1. januar

Fra januar 2020 får alle på overførselsindkomster en obligatorisk pensionsopsparing. Det gælder blandt andet for seniorer på førtidspension, efterløn, seniorpension og fleksydelse.

Senest opdateret: tirsdag 8. december 2020

Folkepensionister bliver ikke omfattet af  ordningen.

Det er staten, der betaler bidragene til pensionsordningen. Det sker helt automatisk.

Formålet med den tvungne opsparing er, at overførselsindkomstmodtagere får en større pensionsopsparing og dermed en højere indkomst som pensionist.

Hvor meget skal der spares op?

Pensionsordningen på 0,3 procent af din overførselsindkomst fra 2020 stigende til 3,3 procent i 2030.

Staten indbetaler 0,3 procent af din overførselsydelse på en obligatorisk fradragsberettiget livsvarig pensionsordning i 2020.

I 2021 indbetaler staten 0,6 procent.

I 2022 indbetaler staten 0,9 procent.

Beløbet stiger hvert år frem til 2030, hvor statens indbetaling bliver 3,3 procent.

Det betyder, at en enlig førtidspensionist med en årlig ydelse på ca. 225.000 kroner får indbetalt 675 kroner til den obligatoriske pensionsopsparing i 2020 stigende til ca. 7.425 kroner i 2030.

Hvordan bliver opsparingen udbetalt?

Obligatorisk Pension bliver indbetalt til ATP og den bliver udbetalt som en del af din ATP Livslang Pension, når du når folkepensionsalderen.

Læs mere om ordningen på borger.dk

Obligatorisk pensionsopsparing

Fra den 1. januar 2020 indbetaler staten et pensionsbidrag til dig, hvis du modtager:

  • Arbejdsløshedsdagpenge
  • Barselsdagpenge
  • Efterløn
  • Feriedagpenge
  • Flekslønstilskud
  • Fleksydelse
  • Førtidspension
  • Kontanthjælp
  • Ledighedsydelse
  • Ressourceforløbsydelse
  • Revalideringsydelse
  • Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
  • Supplement til brøkpension
  • Sygedagpenge
  • Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne
  • Uddannelseshjælp.

Obligatorisk pensionsopsparing: Hvor kommer pengene fra?

Ordningen er en del af et forlig fra marts 2019, hvor det blev vedtaget at stoppe tilførslen af midler til satspuljen, der før blevet finansieret af, at overførselsindkomsterne blev reguleret med op til 0,3 procent mindre end den generelle lønudvikling.

Bidraget til den tvungne pensionsopsparing kommer derfor fra omlægningen af satsreguleringssystemet, og betyder, at satser på overførselsindkomster fremover skal reguleres i takt med lønudviklingen.

Forliget betød, at folkepensionister fremover får lidt flere penge mellem hænderne, mens fx en førtidspensionist får indbetalt penge til en obligatorisk pensionsordning, og dermed får en bedre pension, når pensionsalderen kommer.

 

Spørg socialrådgiveren om boligstøtte

I Faglige Seniorers brevkasse, kan du spørge socialrådgiver Carsten Riis om boligstøtte, pension og tillæg og andre sociale spørgsmål.

Spørg socialrådgiveren

Først publiceret: tirsdag 7. januar 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 8. december 2020 kl. 13:46

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.