Årsopgørelsen er nu tilgængelig på skats hjemmeside. Har du ændringer skal du rette senest 1. maj.

Årsopgørelsen: Skal du betale – eller have penge tilbage fra SKAT?

Se de 3 vigtigste grunde til, at seniorer risikerer at skulle betale til SKAT.

Senest opdateret: mandag 7. marts 2022

Har du fået tjekket din årsopgørelse for 2021? Hvis ikke, kan du gøre det her på www.skat.dk.

Mere end en million danskere tjekker deres årsopgørelse, så snart den er tilgængelig SKATs hjemmeside. De fleste skal have penge tilbage, men nogle skal betale.

Her er de 3 vigtigste årsager til, at du og andre seniorer får penge tilbage eller bliver ramt af et skattesmæk:

1. Du er stoppet med at arbejde

Hvis du er gået på pension i løbet af 2021, er din indtægt faldet, og du skal måske have penge tilbage i skat, hvis du ikke har ændret din forskudsregistrering.

Men når du ikke længere arbejder, har du ikke længere ret til beskæftigelsesfradrag. Du har heller ikke ret til fradrag for kontingenter til fagforening og a-kasse og befordringsfradrag. Har du ikke ændret din forskudsregistrering, kan du derfor risikere at skulle betale.

2. Du er gået op eller ned i løn

Har du fået et job, er det vigtigt, at din forskudsopgørelse bliver ændret, ellers risikerer du, at skulle betale skat tilbage.

Du skal også huske at ændre forskudsopgørelsen, hvis du falder i indtægt. Udbetaling Danmark bruger nemlig tallene på din forskudsopgørelse til at beregne din pension. Derfor er det vigtigt, at du ændrer din forskudsopgørelse, hvis der sker ændringer i din indtægt. Så får Udbetaling Danmark nemlig besked direkte fra Skattestyrelsen.

3. Du er ophørt med at betale til private pensionsordninger

Er du stoppet med at arbejde, er du nok også stoppet med at betale til private pensionsordninger. Det skal du også huske at rette på din forskudsopgørelse, hvis du ikke vil risikere at skulle betale skat tilbage.

LÆS OGSÅ: Snyd ikke dig selv i folkepension! Tjek hos SKAT 

Tjek din årsopgørelse

Årsopgørelsen er en oversigt over din skat for sidste år. Den kigger bagud og viser, hvad du har haft af indkomst og fradrag og betalt i skat.

Årsopgørelsen kommer hvert år i marts, hvor du kan se, om du skal have penge tilbage eller har betalt for lidt i skat sidste år. Hvis du skal have penge tilbage, sætter vi dem i de fleste tilfælde automatisk ind på din konto.

Fra 14. marts 2022 kan du se og rette årsopgørelsen 2021. Fristen for at indberette ændringer til årsopgørelsen er 1. maj 2022.

Se din årsopgørelse her. Hav dit MitId, nøglekort eller nøgleapp klar.

 

Kilde: Skat.dk

Først publiceret: tirsdag 10. marts 2020
Artiklen er sidst opdateret mandag 7. marts 2022 kl. 12:52

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.