Hvornår må vi se vores børnebørn? Se svar fra Sundhedsstyrelsen
Mange seniorer savner kontakten til familien i forbindelse med corona-krisen. Særligt stort er savnet af kontakten til børnebørn og oldebørn.
Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020
Bemærk: 4. maj kom der en ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen, som er meget mere lempelig, end de svar vi fik til denne artikel.
NU MÅ DE SE DINE BØRNEBØRN IGEN. Læs om den nye vejledning her.
Vi har spurgt Sundhedsstyrelsen, hvornår du igen må se dine børnebørn og resten af familien.
Og heldigvis er svaret, at du gerne se børnebørn og familien – men hvordan afhænger meget af, om du er sund og rask.
Måske føler du dig rask? Men din alder spiller også ind.
Der er nemlig én meget vigtig ting, du skal tage højde for, når du planlægger kontakt med familien: Når du blive ældre, får du nedsat immunforsvar.
Jo ældre, jo mere udsat er du.
Derfor er det især vigtigt, at du tænker på det, hvis du samtidig har kroniske sygdomme. Har du både høj alder og kroniske sygdomme, ER du mere udsat.
Derfor bør du også være mere striks.
LÆS OGSÅ: Coronaen holder familien på afstand: Jette må ikke holde sit nye barnebarn
Skal jeg holde mig hjemme, hvis jeg er over 65 år?
Du skal ikke spærre dig selv inde eller isolere dig. Du må gerne gå ud.
Motion er vigtigt. Du må gerne gå en god tur. Men husk at du skal holde afstand – især til folk, som virker syge.
Tag handsker på. Vask dine hænder og rør ikke ved dit ansigt uden først at havde vasket hænder eller sprittet af.
Tag en lille flaske håndsprit i lommen, når du er udenfor, men husk også, at håndvask er bedre end sprit.
Hvornår må raske seniorer se børnebørnene igen?
Afstand, hygiejne og håndvask gælder også, når du vil se din familie.
I må gerne mødes, men mød så få som muligt. Aftal helst at mødes udenfor med afstand og uden kys og kram.
Børn må gerne se deres bedsteforældre over 65 år, hvis alle er sunde og raske.
Hvis børnene har været hjemme, ikke viser tegn på sygdom, og ikke har været i kontakt med folk, som har været syge, så kan de godt ses med bedsteforældre, som er sunde og raske og uden kroniske sygdomme.
Men det er vigtigt at huske, at de generelle retningslinjer stadig gælder:
Lad vær med at forsamle jer, lad vær med at tage ud og lav en masse. Hold jer så vidt muligt udenfor, gå en tur sammen og undgå alt for meget fysisk kontakt, selvom det kan være svært at skulle undvære at kramme børnebørnene.
Tænk på, at coronavirus smitter ved dråber. Derfor er grundig håndvask så vigtigste. Den skal tage 60 sekunder.
SE OGSÅ: Guide mod virus-smitte: Sådan vasker du hænder
Hvordan kan seniorer, som ikke er sunde og raske se familien?
Når du er oppe i årene og har en sygdom, som gør dig ekstra sårbar overfor corona, bør du være ekstra forsigtig, når du vil se din familie.
Mød så få som muligt, så du mindsker risikoen for at blive smittet.
Aftal at mødes udenfor. For eksempel i en have eller park og husk, at det er meget vigtigt med 2-3 meters afstand. Ikke noget med håndtryk, kys og kram.
Tag jeres egne kopper og kaffekande med til kaffe og sprit alle flader af.
Brug også de mange andre måder, man kan holde kontakten:
- Ring og tag en snak i telefonen.
- Send sms med billeder af jeres hverdag.
- Brug Facetime, så I kan se hinanden på video.
- Mød hinanden udenfor med afstand stå for eksempel på gaden og tal op til altanen eller over hækken.
- Send postkort, breve eller blomster.
LÆS OGSÅ: Sådan gør du: Snak med familien på video
Hvordan skal man forholde sig som pårørende til kronisk syge seniorer?
Er man pårørende til en person i særlig risiko for alvorlig sygdom, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man begrænser besøg og fysisk kontakt mest muligt.
I stedet kan man aftale hyppige telefonopkald eller videoopkald.
Sundhedsstyrelsen opfordrer også til, at man overvejer, hvordan man kan hjælpe med indkøb, så den ældre ikke behøver at gå ud og risikere at udsætte sig selv for smitte.
Det er især vigtigt at passe på ældre på plejehjem og ældreboliger, hvor der er mange sårbare samlet på ét sted.
Du må ikke komme på besøg på plejehjemmet, men i princippet kan beboerne forlade institutionen og komme tilbage. Men det er ikke noget Sundhedsstyrelsen anbefaler, da det giver meget stor risiko for at tage smitte med ind på plejehjemmet. Der er nye retningslinjer på vej om kontakte til beboere på plejehjem.
Sundhedsstyrelsen har lavet en folder til pårørende, som du kan se her
Ups! We kunne ikke finde din formular.
Først publiceret: tirsdag 21. april 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 14:47