Hjælpepakke på vej til 71-årige Flemming og andre sårbare
Lægen har frarådet 71-årige Flemming Beinov at gå på arbejde, og nu har Folketinget afsat millioner til at hjælpe den slags personer og deres arbejdsgivere.
Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020
71-årige Flemming Beinov arbejder normalt 20-25 timer om ugen. Men lige i øjeblikket holder han sig hjemme. Han har nemlig på sin læges anbefaling valgt at isolere sig under corona-epidemien.
Det var min læge, der af sig selv ringede til mig og spurgte, om jeg stadig arbejdede? Hvis jeg gjorde det, ville han anbefale mig at blive hjemme.
Flemming Beinov, 71 år, administrativ medarbejder, hjertepatient
Men nu er der måske en hjælpepakke på vej til Flemming Beinov og andre med et sårbart helbred – og deres arbejdsgivere.
Regeringen og Folketingets partier har afsat en pulje på op til 200 millioner kroner til at finde løsninger for folk i denne situation.
Det har partierne aftalt
Sådan har partierne aftalt i Folketinget:
”Der vil i forbindelse med genåbningen af Danmark være personer, der har vanskeligt ved at møde fysisk på arbejde, fordi de af helbredsmæssige årsager er i en særlig risikogruppe for smitte med covid-19. Det kan være personer, for hvem smitte med covid-19 vil betyde reel livsfare eller være med risiko for svært tab af funktionsevne. Det skal derfor undersøges, hvorvidt der inden for en reserve på 200 millioner kroner kan findes en løsning for personer i denne gruppe.”
Beskæftigelsesministeriet oplyser 24. april, at en endelig ordning endnu ikke er på plads.
Aftalen blev indgået lørdag 18. april, og lige nu arbejdes der på, hvordan ordningen konkret skal udformes. Hvilke sygdomme og lidelser den skal omfatte, og hvordan den skal håndteres administrativt.
LÆS OGSÅ: 4.600 seniorer har mistet job under corona-nedtur
Sårbare falder igennem
Flemming Beinov og andre sårbare falder mellem andre ordninger, der er indført under corona.
Han kan ikke blive dækket af hjælpepakken med lønkompensation til arbejdsgivere, der hjemsender medarbejdere med deres normale løn. Hans arbejdsgiver har nemlig ikke haft behov for at hjemsende mindst 30 procent af medarbejderne, og det er en forudsætning for, at den ordning kan bruges.
Flemming Beinov kan heller ikke få sygedagpenge. Han er ikke aktuel syg, men har kronisk lidelse, der gør ham sårbar. Mulighederne for sygedagpenge er udvidet under corona, men der er stadig ingen dækning for dem, der bliver hjemme på grund af en generel smitterisiko.
LÆS OGSÅ: Pensionister i job har ret til hjælpepakke: Nu får tjener-Jørgen fuld løn
Mange år i SAS
Flemming Beinov har i mange år arbejdet i SAS som purser – kabineleder. Han har været formand for de danske kabinefolk og siddet som medarbejderrepræsentant i SAS’ bestyrelse.
Da han gik på pension, havde han stadig lyst til at arbejde og fandt et deltidsjob i erhvervsorganisationen Danske Malermestre. Her virker han som administrationsmedarbejder.
“Min kone er en del yngre, og jeg har stadig lyst til at møde andre mennesker. Vi seniorer bliver jo også opfordret til at fortsætte med at arbejde”, siger Flemming Beinov
“Men jeg har fået en ballonudvidelse i hjertet. Det var min læge, der af sig selv ringede til mig og spurgte, om jeg stadig arbejdede? Hvis jeg gjorde det, ville han anbefale mig at blive hjemme, så jeg ikke blev smittet af corona”.
LÆS OGSÅ: Corona: Käthe vil gerne hjælpe, men får så mindre i efterløn
Dækning for seniorer
Flemming Beinovs arbejdsgiver har sagt OK til, at han ikke møder på arbejde.
Foreløbig er virksomheden også fortsat med at betale løn. Men så synes Flemming Beinov også, at arbejdsgiveren skal have dækning ligesom med lønkompensationsordningen.
“Jeg ved ikke, hvad min arbejdsgiver tænker om, at jeg går hjemme. Det vil være en fordel, hvis jeg kan fortælle, at nu er der kommet en særlig ordning, som dækker udgiften”, mener Flemming Beinov.
Direktør Palle Smed i Faglige Seniorer har hørt om den nye ordning, der er på vej til sårbare. Han mener, det er oplagt, den blandt andet kommer til at omfatte sårbare seniorer.
Hvad synes du om hjælpepakke til særligt udsatte?
Hvad mener du?
Hvad er din holdning til, at der er lavet en hjælpepakke til personer, der der har vanskeligt ved at møde fysisk på arbejde, fordi de af helbredsmæssige årsager er i en særlig risikogruppe for smitte med covid-19?
Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER
https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/2892777024103890?__xts__[0]=68.ARCQQlbL7uhviY3sBcynHtCN3PuZYYnMdooC7irWacm1TJAckFF7zxlkiaixJvk_EK8IODIAUWgw2umWKUEZDqqDE9Pj_sDY7Fxjs79yGbpkEW0sLpDS5nDiOeAAwppFrFkaG5Vd9ABoypCamgCnOahLonjvUnoUR-b69OkxmEEnV_x3RTmse-5SvLNteZxlK3NCN_TBVdBNkduFslyUxG38bZxfpUE3L-4CODCGUI7iQ8ROPfT0R18ElE8Bl0q-ji0J_jEBDqBL4KXY8kvH1GBURJqhASou4p51UVTktOLoPy4_4-lvL2YmHCiwCLwjRAirLxOt9SVwd4S6p8aauA8UQQ&__tn__=-R
Først publiceret: tirsdag 28. april 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 14:45