"Der trænger til at komme ordenligt til bunds i skidtet. Det efterhånden nogle temmelig klistrede gulve, han har" siger Marian Bratløv christensen om den manglende rengøring hos sin 91-årige svigerfar.

Svigerdatters nødråb: Der er ikke gjort rent hos min 91-årige svigerfar i måneder

Marian Bratløv Christensens svigerfar på 91 år sidder i kørestol og er afhængig af hjælp. Alligevel har kommunen aflyst rengøringen gennem flere måneder.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Hver dag kommer der en god håndfuld hjemmehjælpere for at hjælpe Marian Bratløv Christensens 91-årige svigerfar.

Han sidder i kørestol efter flere blodpropper og er helt afhængig af hjælp.

Men de sidste to måneder har rengøring i hans hjem været aflyst, for Faxe Kommune vil skåne borgerne for risiko for corona-smitte.

I forvejen fik han kun rengøring hver tredje uge, men nu er der gået flere måneder.

Marian Bratløv Christensen, svigerdatter

“De (kommunen red.) siger, at rengøringen er midlertidigt suspenderet, fordi der ikke må komme så mange forskellige i hjemmet, da det kan øge risikoen for smitte. Det er jo også rigtigt, men der kommer i forvejen mange forskellige hjemmehjælpere hos ham. De kunne jo ligeså godt gøre rent, når de alligevel er der”, siger den 67-årige pensionist.

LÆS OGSÅ: Seniorer: Alle ældre skal have tilbud om hovedrengøring

Klistrede gulve

Det gik noget ud over finmotorikken, da Marians svigerfar blev ramt af blodpropperne. Han drikker derfor saftevand af en tudekop, men ind i mellem smutter koppen fra ham, fordi fingene ikke vil gøre deres arbejde.

“I forvejen fik han kun rengøring hver tredje uge, men nu er der gået flere måneder. Ud over skidtet –  som alle hjemmehjælperne kommer til at slæbe med ind – er det efterhånden nogle temmelig klistrede gulve, han har”.

Marian mener, at det ville være på sin plads, at hendes svigerfar blev tilbudt en hovedrengøring og efterfølgende regelmæssig rengøring. Gerne oftere end hver tredje uge, som ellers er normalen.

“Der trænger til at komme ordenligt til bunds i skidtet, men det skal følges op af regelmæssige rengøringer for at nytte,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Ældre par fik ikke rengøring: Afføring og gamle pletter på gulvene

Mangler værnemidler

Hverken Marian eller hendes svigerfar har tal på, hvor mange forskellige hjemmehjælpere, der kommer i huset. Men ingen af dem bærer værnemidler, som de tilsyneladende ikke har adgang til.

Få de seneste nyheder og råd til seniorer om corona

Gør som 160.000 andre seniorer.
Få vores gratis nyhedsbrev om corona, pension, tillæg og meget andet. Samtidig deltager du i konkurrencen om brunch for to

Tilmeld nyhedsbrevet her

“Jeg har aldrig set nogen af dem bruge maske eller andet”, siger Marian.

Hun ønsker, at de ansatte i hjemmeplejen begynder at bruge værnemidler. Det ville også løse problemet med den manglende rengøring.

“Hvis de ansatte brugte værnemidler, ville det ikke være et problem for dem at komme og gøre rent. Men så ville kommunen jo ikke spare nogen penge”.

Kommune lover at rengøringen genoptages

Det var ikke muligt for Faglige Seniorers nyhedsbrev at få et interview med Faxe Kommunes direktør, Marianne Hoff Andersen, men i et mailsvar afviser hun, at der er tale om en spare-øvelse.

Hun forklarer, at kommunen fra 16. marts og godt 14 dage frem nedjusterede rengøringen hos alle kommunens borgere, men at den fulde rengøring blev genoptaget efter cirka 14 dage.

Marianne Hoff Andersen skriver:

”Argumentet for at nedjustere rengøringen var, at vi skulle reservere personale til beredskab, så vi var klar, hvis der kom mange smittede borgere. Argumentet var også at forsøge at stoppe smittespredningen, specielt hos dem, der får gjort rent hver 2. og 3. uge, da der hos dem ikke kommer mange besøg. I perioden lukkede alt ned, så det kun var det allermest nødvendige der skulle gøres hos borgeren.”

Hvorfor Marian Bratløv Christensens svigerfar ikke har fået rengøring i flere måneder, forbliver uvist.

Men Marianne Hoff Andersen lover: ”Vi kommer igennem alle i den næste tid, men tager dem med størst behov først.”

LÆS OGSÅ: Corona-smitte: 14 steder du skal huske at gøre rent

Hvad siger du?

Hvad er din kommentar til, at en 91-årig i kørestol ikke har fået gjort rent i to måneder? Sig din mening – den er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER

91-ÅRIG I KØRESTOL: INGEN RENGØRING I MÅNEDERMarian Bratløv Christensens 91-årige svigerfar sidder i kørestol efter…

Slået op af Faglige SeniorerTirsdag den 28. april 2020

Først publiceret: tirsdag 28. april 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 14:45

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.