Faglige Seniorer har krævet det. Og nu slår sundheds- og ældreminister fast: Ældre, der har måttet undvære rengøring, skal tilbydes en grundig rengøring

Corona-pakke på 165 millioner til ældre: Husk dem i eget hjem

Nu er der penge på vej, der skal forbedre muligheder for besøg hos svækkede ældre på plejehjem. Faglige Seniorer tilfreds med, at der også er fokus på ældre i eget hjem.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Nu er der lys forude for de ældre, som føler sig efterladt i ensomhed under corona-krisen eller som har valgt at isolere sig i eget hjem af frygt for smitte.

Alle Folketingets partier minus Venstre er enige om en aftale på 165 millioner kroner, der skal støtte initiativer mod blandt andet ensomhed blandt ældre.

Hovedfokus er, at beboere på plejehjem, herunder beboere med demens, igen kan få besøg af familie og nære pårørende.

Samtidig fastholdes fokus på sikkerhed, så de ældre skærmes mod smitte.

”Derudover er det vigtigt, at serviceniveauet på ældreområdet bringes tilbage til normalt niveau i takt med genåbningen af samfundet. Og ældre, der har måttet undvære rengøring, skal tilbydes en grundig rengøring,” oplyser Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke.

LÆS OGSÅ: Svigerdatters nødråb: Der er ikke gjort rent hos min 91-årige svigerfar i måneder

Nu bliver der gjort rent

Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer er tilfreds med, at regeringen og Folketingets partier har fokus på de ældres situation.

Direktør i Faglige Seniorer fremhæver især at kommunerne nu skal tilbyde berørte borgere en grundig rengøring efter en lang periode uden rengøring. Og at de ældre, der har måttet undvære rengøring, skal tilbydes en grundig rengøring.

”Det er et forslag, Faglige Seniorer har bragt til bordet, og jeg er ikke i tvivl om, at der vil blive taget positivt imod det hos de ældre. For hvis vi effektivt skal bremse corona-smitten, er grundig rengøring et vigtigt våben,” siger Palle Smed.

LÆS OGSÅ: Seniorer: Alle ældre skal have tilbud om hovedrengøring

Samtalebokse på plejehjem

Han er også glad for, at Faglige Seniorers forslag om at etablere samtalebokse på plejehjemmene er en del af hjælpepakken.

”Jeg vil i den sammenhæng opfordre til, at den politiske aftale følges op af et meget konkret idékatalog, som Sundhedsstyrelsen har nikket til, sådan at kommunerne og plejehjemmene ikke bruger millioner af kroner på projekter, som ikke yder borgerne tilstrækkelig sikkerhed,” siger Palle Smed.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Corona-sikker samtalevæg til plejehjem kan bygges billigt

Opmærksomhed på ældre i eget hjem, tak

Faglige Seniorer har i debatten op til hjælpepakken slået på, at fokus ikke udelukkende skal være på på de ældre på plejecentrene – som netop har fået stor opmærksomhed i medierne, fordi de har nogle meget stærke organisationer i ryggen.

Få de seneste nyheder og råd til seniorer om corona

Gør som over 200.000 andre seniorer.
Få vores gratis nyhedsbrev om corona, pension, tillæg og meget andet. Samtidig deltager du i konkurrencen om brunch for to

Tilmeld nyhedsbrevet her

”De fleste ældre i risikogruppen bor fortsat i eget hjem, og derfor er det helt afgørende, at vi får genåbnet ældreplejen i fuldt omfang. Hvis det skal ske i tryghed, er værnemidler og en offensiv teststrategi afgørende værktøjer. Derfor er jeg tilfreds med, at begge grupper af ældre adresseres i den politiske aftale, siger Palle Smed og tilføjer:

“Mange ældre har helt forståeligt isoleret sig selv af frygt for at blive syge, men det er vigtigt, at de i videst muligt omfang får deres hverdag tilbage. Det gælder tilbud om genoptræning, hjemmehjælp, sociale aktiviteter i dagcentre eller andre steder, som samtidig bringer dem ud af den ensomhed, som omfavner alt for mange i denne tid”, siger han.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Hvad mener du?

En hjælpepakke på 165 millioner kroner skal blandt andet støtte initiativer, der kan forhindre ensomhed blandt ældre. Synes du, de penge er givet rigtig ud eller kunne de være brugt til andre initiativer overfor seniorer?

Hvad er din holdning? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side – klik her

https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/2899603940087865?__xts__[0]=68.ARBbEllTKhqhE4yMip6pBlkBtNSifrV3EdYoq9VspN25u_6BPBto42Xhp7jEgovB-L4tSwogUsHS8v8FaqwxNtdqCV–kpmPDYRm2sKXjE-JNtqNbpYQDEBX1-j7n4LquHXLqb2DTuHTuKKyWiJkdZhfBywq-e4CWUA19SEBOWcbilCthxD-1lRGC3-p1ba6VfdLqmLkd3kIqS_tIpySU-BEN9AxX3MzbYP5U_AjWYmUfbVqvT9P3XLplOnY8XL1YKKKuldcl5XF8AGUaR4wZLm68VH9yMOm2YHIeahFNH-uSAQqq8_1c3tGXpozcxVPI0Jr0nRmZ2Ab6KvlojWBTSwCzg&__tn__=-R

 

 

Først publiceret: fredag 1. maj 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 14:45

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.