![](https://fagligsenior.dk/wp-content/uploads/2020/05/renovering.istock-1031066154-683x385.webp)
Seniorer: Sæt gang i byggeri af ældre- og plejeboliger
Massive investeringer i flere ældreegnede boliger og plejeboliger skal være en del af genopretningen efter corona, mener Faglige Seniorer.
Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020
Tusindvis af nye boliger til de ældre er nogle af midlerne, når politikerne skal i gang med at kickstarte økonomien efter corona-krisen.
Det mener Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer, der på mandag spiller ud med 7 forslag til at få samfundsøkonomien op i gear.
Konkret foreslår Faglige Seniorer i udspillet, at boligselskaberne får til opgave at bygge 10.000 ældreboliger over de næste 2-3 år og at der tages initiativ udviklingsplan om at få bygget 5.000 ekstra plejebolig-pladser.
”Som betingelse skal de kommuner, der vil byde ind på de mange boliger, stille med en udviklingsplan for ældreboligområdet, sådan at vi nok bygger hurtigt, men ikke med hovedet under armen”, siger Palle Smed, der er direktør i Faglige Seniorer.
LÆS OGSÅ: Milliarder at spare på at renovere boliger til ældre
Behovet for ældreboliger vokser
Han glæder sig over, at regeringen nu vil bruge 30 milliarder kroner på at renovere landets almennyttige boliger og sikre, at de bliver klimavenlige.
De næste år forventes antallet af ældre i Danmark at vokse årligt med 19.000, så der i 2040 vil være 1,5 millioner over 65 år. Den største stigning vil ske blandt danskere over 80 år, der vil vokse med 11.000 om året.
”Behovet for ældreboliger stiger de kommende år, og derfor giver det rigtig god mening at satset på at renovere ældres boliger og samtidig bygge nyt”, siger Palle Smed.
I dag er der 47.000 ældreboliger, men over 215.000 ældre bor i dag den almene boligsektor. Det svarer til, at næsten hver fjerde af samtlige beboere er 65 år eller mere, viser tal fra organisationen BL – Danmarks Almene Boliger.
Udvidet håndværkerfradrag for ældre i egen bolig
Faglige Seniorer vil også tilgodese de mange ældre, der bor i egen bolig. Det skal ske ved, at håndværkerfradraget udvides, så boligejere kan få fradrag for at gøre boligen mere ældreegnet.
”Det vil betyde, at flere ældre vil kunne blive boende i deres egen bolig i længere tid, og det betyder ekstra opgaver til mange lokale håndværkere,” siger Palle Smed.
Organisationen vil sætte yderligere skub i mulighederne for at ældre kan få renoveret deres private bolig gennem et skattefrit tilskud, som kan bruges til at købe servicefunktioner eller mindre renoveringsopgaver i boligen.
”Beløbet sættes til 10.000 kroner om året i en foreløbig 3-årig periode til og med 2022, som ligger ud over det eksisterende håndværkerfradrag”, forklarer Palle Smed.
LÆS OGSÅ: Forslag: Brug håndværkerfradrag til at gøre boliger egnet til ældre
Opgradering af S-togssationer og offentlige bygninger
Faglige Seniorer peger i oplægget på, at mange plejehjem, plejecentre og plejeboliger trænger til en renovering, så de – udover at blive mere klimavenlige – også bliver ældrevenlige.
Få de seneste nyheder og råd til seniorer om corona
Gør som over 200.000 andre seniorer.
Få vores gratis nyhedsbrev om corona, pension, tillæg og meget andet. Samtidig deltager du i konkurrencen om brunch for to
”Det gælder også vores offentlige transport- og togstationer. Blandt andet er der alt for mange dystre S-togsstationer og jernbanestationer over hele landet, der er uden toiletfaciliteter, og som trænger til en gedigen opgradering,” siger Palle Smed.
Faglige Seniorer vurderer, at forslagene med at få sat gang i nødvendige investeringer og renoveringsopgaver som led i en samlet økonomisk genopretningspakke vil beløbe sig til 1 milliard kroner årligt.
LÆS OGSÅ: Træls at være tissetrængende: Toiletter lukker på stribe på stationer
Er det OK at bruge offentlige penge på at forbedre ældres boliger?
Hvad mener du?
Er det OK at bruge 1 milliard offentlige kroner om året de næste år at forbedre ældres boligforhold?
Hvad mener du? Du er velkommen med dit bidrag til debatten på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER
https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/2899928336722092?__xts__[0]=68.ARDVLdX0FI2fYwuH3CzQOH3u_VGSsu_09tGN2bQQ92ur2-k-5HNw3yXtPJYfEkOo9SFp7S4UlXcpiddmBvXuaELkf227OqmuDz8N1uv3e82ICiCSWErCAyD_qe6_oLEb0BbWjaPzynsN9S8WBYUgbK4umaGQpog6-S3Jl2mUnSdmF5nrozNRm_5WMA9E-Dimf_26-5w0hq6fH2EGxO8A8rYVxwXAVSBqmqYD3uw3OsKXTFkC8EjklHtxtdvANW_zLUzAzpQxi9xyqcketNrLSTmJFf86bVPuFnY_k7n0FOXEJObjhpkUTmZeVXwzRVqWzXBDcF2harWq1TINdw7jYOzDjQ&__tn__=-R
Først publiceret: fredag 1. maj 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 14:45