SMS fra TDC: Ville lukke mit abonnement

Birger var ikke i tvivl: Den sms er fup. Se hvorfor

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Da Birger Nielsen på 76 år fik en sms, som så ud som om, at TDC var afsenderen, vidste han straks, at det var fup.

”Ja, men det var jo det med TDC og teleselskabet 3. Mit telefonabonnement er hos 3, og jeg har intet hos TDC og slet ikke hos TDC Erhverv. Så selvfølgelig kan TDC ikke lukke mit nummer. Jeg havde også set på Facebook, at borgmester Thomas Adelskov fik en lignende fup-sms fra ”Skat”, hvor de skrev at han havde over 7.000 kroner til gode,” forklarer Birger Nielsen. ”Det tog mig ikke et halvt minut at regne den ud”.

Svindlerne bag SMS’en ville lokke Birger til at betale 28 kroner og 17 øre, som han angiveligt skyldte. Ellers truede de med at lukke hans nummer.

Sådan beskytter du dig mod fup-SMS

  • Klik ikke på links i SMS’er fra nogen, som du ikke kender
  • Slet SMS’en, så du ikke risikerer at klikke på linket ved en fejl
  • Søg på Google. Måske er der allerede advarsler om denne form for svindel

Giv aldrig oplysninger på mail, sms og telefon

Ingen reelle virksomheder eller myndigheder vil nogensinde anmode om følgende oplysninger via e-mail, sms eller telefonopkald:

  • cpr-nummer
  • logon-koder
  • NemID-koder
  • Kreditkort-numre
  • Andre følsomme og private oplysninger

Du skal derfor undlade at svare på sådanne henvendelser.

Først publiceret: fredag 1. maj 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 14:45

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.