Corona eller ej - der er mennesker, der har brug for Karin, der er frivillig hos Kirkens Korshær i Nykøbing F.

65-årige Karin trodser corona: Sørger for mad og bad til hjemløse

Efter et langt arbejdsliv i plejesektoren savnede hun at give omsorg til andre. Karin Ditlevsen er frivillig i en varmestue og corona eller ej: De udsatte skal stadig have mad.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Mens corona-epidemien har lukket det meste af landet ned, skal der mere til at stoppe Karin, der er frivillig på Kirkens Korshærs varmestue i Nykøbing F.

Her sørger hun for, at hjemløse og psykisk sårbare får et måltid mad, bad og rent tøj og en at snakke med.

“Normalt serverer vi mad og så sidder vi sammen med brugerne og får en snak om livet og om, hvordan det går med dem. Vi hjælper dem for eksempel, hvis de ikke har fået pension eller skal til lægen. Men i øjeblikket må vi nøjes med at uddele madpakker eller varm mad i foliebakker til dem, der kommer”, fortæller 65-årige Karin Ditlevsen.

Et helt liv med omsorg

Karin startede som 17-årig på et alderdomshjem, senere blev hun sygehjælper og efterfølgende SOSU-assistent. Hele livet har hun haft job, hvor hun kunne give omsorg til dem, der havde allermest brug for det.

Da hun gik på efterløn, savnede hun at kunne være der for andre, og da Kirkens Korshær for to et halvt år siden skulle åbne varmestuen i Nykøbing, stod Karin klar til at hjælpe.

“Jeg synes, det er vigtigt at have værdi for andre. Jeg møder brugerne i øjenhøjde og der er en ligeværdighed mellem os. Det får dem til at åbne op og fortælle om deres liv. Det kan jeg også lære noget af. Men jeg gør det ikke for at få noget ud af det. Det er bare sådan, jeg er. Jeg vil gerne gøre en forskel”.

De har brug for Karin

Normalt er Karins kalender fuld af aktiviteter. Der er spisegruppen, gågruppen, grinegruppen og gospelkoret. Men det meste er på standby indtil corona-krisen har lagt sig.

Kæresten ser hun selvfølgelig stadig, og de fem børnebørn besøger hun i haven, når det kan lade sig gøre.

Men det frivillige arbejde i varmestuen skal der ikke røres ved. For Corona eller ej, så er der mennesker der har brug for Karin.

Få de seneste nyheder og råd til seniorer om corona

Gør som 160.000 andre seniorer.
Få vores gratis nyhedsbrev om corona, pension, tillæg og meget andet. Samtidig deltager du i konkurrencen om brunch for to

Tilmeld nyhedsbrevet her

“I starten var jeg da lidt bekymret for at blive smittet, men jeg har besluttet mig for, at det ikke skal holde mig hjemme. Vi holder jo afstand, spritter af og bruger handsker. Og de her mennesker har mindst lige så meget brug for os, som de plejer – måske mere. Så vi gør, hvad der skal gøres”.

Karin ville da også få svært ved at undvære brugerne og det sociale fællesskab med de andre frivillige.

“Jeg er altid glad, når jeg cykler på arbejde i varmestuen om onsdagen”.

Gir’ du en hånd?

Er du også frivillig under corona-krisen eller har du valgt at holde pause?

Fortæl om det på Faglige Seniorers Facebook-side, hvor du også kan give Karin et like.

TRODSER CORONA: KARIN GIVER HJEMLØSE MAD OG BADMens corona-epidemien har lukket det meste af landet ned, skal der mere…

Slået op af Faglige SeniorerFredag den 8. maj 2020

 

Først publiceret: fredag 8. maj 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 14:48

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.