Fup-sms: Nej, den er ikke fra Danske Bank
Jørgen blev mistænksom, da han fik en sms fra Danske Bank. Se hvordan du spotter en fup-sms.
Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020
Vores læser Jørgen Bjorholm vidste straks, at det var fup, fordi han slet ikke er kunde i Danske Bank.
Sådan så Jørgen straks, at det var en fup-sms
Men under alle omstændigheder er denne SMS er nem at afsløre som fup:
- Den er fuld af stavefejl
- Den er dårligt formuleret
- Den kræver, at du klikker på et link
- Linket er ikke til Danske Banks hjemmeside
Sådan foregår svindel på SMS
Svindlerne sender en SMS med opfordring til at klikke på et link.
Linket går til en hjemmeside, hvor nogen forsøger at franarre dig dine personlige oplysninger. For eksempel CPR-nummer, kodeord eller adgangskode til NemID. Måske vil de også lokke dig til at tag et billede af dit pas eller nøglekort.
Det kan også være, at SMS’en lokker med en præmie i en konkurrence. Men hvis du ikke kender afsenderen eller konkurrencen, skal du passe på.
Sådan beskytter du dig mod fup-SMS
- Vær på vagt: Banker, UdbetalingDanmark, SKAT, PostNord eller kommunen vil aldrig kontakte dig på SMS, og bede dig opgive personlige oplysninger.
- Klik ikke på links i SMS’er fra nogen, som du ikke kender
- Slet SMS’en, så du ikke risikerer at klikke på linket ved en fejl
- Søg på Google. Måske er der allerede advarsler om denne form for svindel
Først publiceret: fredag 8. maj 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 14:49