Ferietid i bilen skal planlægges - og husk at få det gode humør med.

9 gode råd til seniorer, som kører på sommerferie

Som senior skal du være ekstra opmærksom, når du kører på ferie i din bil. Få gode tip og råd her

Senest opdateret: tirsdag 30. juni 2020

Ferietid er for mange ensbetydende med mange timers kørsel i bil.

Er du senior og er du den, der skal bag rattet, så vær ekstra opmærksom.

Om sommeren bliver flere overophedet, og det kan være farligt, når man kører bil.

Marlene Rishøj Cordes, trafikspecialist

Trafiksikkerhedsspecialisterne Marlene Rishøj Cordes og Jette Ravn fra Erfarne Billister giver dig her 9 gode råd og tip til bilturen.

“Seniorerne er hverken farligere eller dårligere bilister end andre aldersgrupper – tværtimod. Men om sommeren bliver flere overophedet, og det kan være farligt, når man kører bil. Især ældre er i farezonen for at udvikle hedeslag, da mange også tager vanddrivende medicin. Derfor skal man huske at drikke rigeligt med væske og ikke få det for varmt,” siger Marlene Rishøj Cordes.

1 Planlæg turen

Planlæg jeres rute inden afrejse. Vil du helst køre på motorvej, landevej eller måske følge en Margueriterute?

Flere råd til senior-bilisten

Du kan finde flere gode tips og råd til, hvordan du kan vedligeholde din køreform på Facebook eller på hjemmesiden erfarnebilister.dk

Når man kender sin rute eller destination, bliver man mindre stresset, hvis man overser en afkørsel.

2 Pak rigtigt

Når du pakker bilen, så undgå overlæs og put de lette ting i en tagboks. Tung bagage placeres bedst nederst i bagagerummet, og undgå i det hele taget løse genstande inde i bilen.

3 Tjek bilen

Tjek om bilen er sommerklar. For eksempel er det en god ide at tjekke lygter, dæktryk, olie, sprinklervæske og bremser.

 4 Hold pauser

Hold rigeligt med pauser, hvor du strækker ben. Det er nemlig ikke kun på flyrejser, man øger risikoen for at få en blodprop i benet. Hvis du er på farten i mere end tre timer, er risikoen for at få en blodprop op til fire gange større.

5 Er du frisk nok?

Det er en god ide at tjekke dagens køreform. Føler du dig frisk nok til at køre bil? Lad bilen stå, hvis du føler dig træt, utilpas eller på anden måde er uoplagt.

6 Skift chauffør

Hvis I er to eller flere, så skift gerne chauffør hver 1,5 time, så den der kører, kan fastholde koncentrationen.

7 Indstil spejle

Husk at indstille spejle og nakkestøtte, når I skifter chauffør.

8 Drik rigeligt

Drik rigeligt med væske før turen og medbring vand, hvis I skal på en længere tur. Mange seniorer bliver let dehydreret og drikker ikke nok væske i løbet af en dag.

9 Pas på varmen

Hold øje med, at du ikke får det for varmt under køreturen. Tag jakken eller trøjen af i sommervarmen og brug bilens aircondition eller køleanlæg.

Har du et godt tip?

Kører du på ferie i din bil? Og har du nogle gode erfaringer eller tip til bilturen? Så del det med andre på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER.

FERIETID? FÅ TIP TIL TUREN I BILFerietid er for mange ensbetydende med mange timers kørsel i bil.Er du senior og er du…

Slået op af Faglige SeniorerTorsdag den 18. juni 2020

Først publiceret: torsdag 18. juni 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 30. juni 2020 kl. 10:10

Emner: