Politiet advarer: Ældre udsættes for tyveri, mens de handler i supermarked
Flere ældre har været udsat for tyveri, mens de har været på indkøb i supermarkeder. Mand har på gebrokkent dansk spurgt efter varer og herefter stjålet pung, kontanter og kreditkort.
Senest opdateret: mandag 15. marts 2021
Selv om det burde være sikkert at handle ind i et supermarked, findes der nu også tricktyve ved varehylderne.
Det har ældre oplevet på det seneste, hvor de er blevet frarøvet deres punge med kontanter og kreditkort.
En 84-årig kvinde fra Holbæk blev i Netto kontaktet af en udenlandsk mand, der spurgte hende om noget angående nogle varer i butikken.
Først da hun lidt senere kom frem til kassen, opdagede hun, at hendes pung med blandt andet kontanter, hævekort og personlige papirer ubemærket var blevet stjålet fra hendes taske.
Hævekortene er nu blevet spærret, så de ikke kan misbruges.
Under indkøb i supermarkedet Rema1000 – også i Holbæk – fik en 75-årig kvinde stjålet sin pung.
Her havde en fremmed mand på gebrokkent engelsk henvendt sig til hende og stillet nogle spørgsmål om nogle varer, så hun stod med ryggen til sin taske, hvor pungen blev opbevaret. Tyveriet blev først opdaget lidt senere, da pungen blev stjålet i al ubemærkethed.
Politiet efterforsker nu sagerne som en slags tricktyveri, idet ofrene har fået afledt deres opmærksomhed i forbindelse med tyverierne.
Det gode råd fra politiet er konstant at holde øje med sin taske i indkøbsvognen eller måske at tage tasken over skulder/arm under indkøbet, så man gør det sværere at stjæle fra tasken.
Ups! We kunne ikke finde din formular.
Hvad siger du?
Hvad er din reaktion på, at tyve nu åbenbart også stjæler fra ældre inde i supermarkederne? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER
https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/3021266714588253?__xts__[0]=68.ARAeSp9CxN3KE13RYeJWtots-yuDrM-AHKc8eSpIdPM6nXsSc4w0CCfJGv9_Uq33ft9oDcopgsO6E1fWPOCO4aXSshX3RW-itvrSjTAC8FP_hFPCxKh_bsPWscXtNb_z6eWytn7Vnw-niur7wQuXv8qfw1A-rAeMnyIj-kxw36U66Nf4GVwMq0TdaGpLMS1FM_47ktvdvKjkoAFwzfGCbb4NE3wNCnV3TXsv_QkmSOwHcTfFXI0k4zA11FY5o0CdwMZzcV7BBnkiA6zgFo0t6bNwhBbX1RSGgerrsCA1PH1lzjNuZwwCFO8u7UrTyoVY5oFa3deSGsFFAiVWXiU2hlktwQ&__tn__=-R
Først publiceret: torsdag 18. juni 2020
Artiklen er sidst opdateret mandag 15. marts 2021 kl. 21:17