Falske hjemmehjælpere snyder sig ind i ældres hjem for at stjæle.

99-årig fik besøg af falsk hjemmehjælper: Kan du veksle penge?

Kriminelle udgiver sig for at være fra hjemmeplejen og forsøger at fuppe ældre.

Senest opdateret: tirsdag 10. november 2020

Der er ingen øvre alder, når svindlere udvælger ofrene for deres kriminelle handlinger.

Heller ikke, selv om alderen nærmer sig de 100 år.

Således blev en 99-årig kvinde i Lyngby opsøgt af en yngre kvinde, der ringede på og udgav sig for at være fra hjemmeplejen. Kvinden ville have vekslet nogen penge.

Men den 99-årige fortalte, at hun ikke lå inde med kontanter. Og kvinden opgav sit forehavende og forsvandt, oplyser politiet

Sjal smykker og kontanter

En falsk hjemmehjælper har muligvis også været på spil i Hillerød, hvor det lykkedes at stjæle.

Her fortalte en 85-årig kvinde til sin rigtige hjemmehjælper, at der et par dage forinden havde været en hjemmehjælper på besøg, som hun ikke kendte.

Den mulige falske hjemmehjælper var dukket op kort tid efter, at den rigtige hjemmehjælper havde forladt boligen.

Ved nærmere gennemgang af den 85-åriges hjem, blev det opdaget, at der var stjålet smykker og kontanter.

Politiet opfordrer børn og børnebørn til ældre borgere til at advare dem mod risikoen for svindel, og at fortælle dem, at de ikke skal lukke fremmede ind.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Hvad mener du?

Er det udtryk for stigende forråelse, når kriminelle udgiver sig for at være hjemmehjælpere og opsøger ældre? Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER.

Sådan undgår du tricktyveri i hjemmet

Du skal være opmærksom, hvis for eksempel en eller to personer ringer på døren og beder om hjælp eller siger, at de kommer fra hjemmeplejen eller for at aflæse el, og beder om at komme ind.

Tag følgende forholdsregler, så du undgår tricktyveri.

Vær opmærksom og lav faste aftaler

  • Luk kun nogen ind du kender (for eksempel familie og naboer) eller har en fast aftale med (hjemmeplejen, viceværten eller aflæsning af elmåler).
  • Kender du dine naboer, kan i hjælpe med at holde øje og passe på hinanden.
  • Aftal nabohjælp med dem, der bor omkring dig.

Sikkerhed når du får besøg

  • Kig i dørspionen før du lukker nogen ind.
  • Brug en sikkerhedskæde og luk aldrig døren helt op før du ved, om det er en person, du kender eller har en aftale med.
  • Har du ikke dørspion eller sikkerhedskæde på din hoveddør, anbefaler vi at få det monteret. Indtil da - brug eventuelt en kileformet dørstopper, når du lukker op for fremmede.
  • Hvis du bor alene, kan du overveje kun at skrive dit efternavn på dørskiltet.

Omtanke i hverdagen

  • Taske, pung og mobiltelefon bør ikke ligge frit fremme.
  • Lad være med at have for mange kontanter hjemme.
  • Betal dine regninger gennem Pengeinstitutternes Betalingsservice (PBS) eller på netbank.
  • Gem smykker og andre værdier væk, når du ikke bruger dem.

(Kilde: Det Kriminalpræventive Råd)

Først publiceret: torsdag 13. august 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 10. november 2020 kl. 14:43

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.