Trine Dyrholm spiller Erna, der tager drastiske skridt for at beskytte sin søn Kalle, der bliver indkaldt som soldat under 1. verdenskrig. Foto: Jo Voets

Vind billetter: Trine Dyrholm forklædt som soldat

I nyt stort dansk film-drama spiller Trine Dyrholm moren Erna, der følger sin mindre begavede søn i krig forklædt som soldat. Vind billetter til premierefilmen ”Erna i krig”.

Senest opdateret: tirsdag 7. december 2021

Konkurrencen er slut.

Første verdenskrig hærger ude i Europa, og Tyskland er tvunget til at indkalde alle raske mænd og unge drenge til krigstjeneste.

Året er 1918 og heller ikke de dansksindede sønderjyder får lov at gå fri.

Hjemme hos Erna i Bramstrup vækker det stor bekymring, da hendes godtroende søn, Kalle, bliver indkaldt til den tyske krigsmaskine.

Trods Ernas forsøg på at få sønnen kasseret indser hun snart, at hvis Kalle skal reddes fra den sikre død i skyttegraven, må hun selv følge med. Forklædt som ”menig Julius Rasmussen” drager Erna i krig

Erna lader lokkerne falde og får sikret sig en plads i Kalles regiment, så hun på nærmeste hold kan beskytte sin søn under krigens farlige færd.

Bedraget er dog tæt på at krakelere, da Erna ender i et trekantsdrama med landsbybetjenten Meier og smeden Anton.

Fra Erling Jepsens roman

”Erna i Krig” er Henrik Ruben Genz’ filmatisering af Erling Jepsens roman af samme navn.

Trine Dyrholm spiller rollen som den stærke og handlekraftige Sønderjyde Erna, der vil gøre alt for at beskytte sin søn Kalle. I øvrige roller ses blandt andet Anders W. Berthelsen og Ulrich Thomsen.

Filmen har premiere i biografer over hele landet torsdag 29. oktober.

Se trailer til “Erna i krig”

Vind billetter

Vindere af 2 billetter er: Mette Marie Sandberg Maimburg, Fjelstrup, Kirsten Jørgensen, Hvidovre, Antje Laukamp, Sønderborg. Karsten Lippens-Wohlfeil, Aarhus, og Else Jacobsen, Grenaa.  

 

Først publiceret: torsdag 17. september 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. december 2021 kl. 08:14

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.